Capoeira
af Kalle Hviid


For en del mennesker der ser Capoeira uden selv at træne, og nogen få af dem der lige er startet, kan det være svært at forstå præcis hvad pointen er. Man oplever en masse glade mennesker der springer og hopper og danser og hygger sig. Nogen gange foregår der sådan noget voksenkravlegård og nogen gange giver de unge mennesker gas og sparker til og vipper fødderne væk under hinanden.



Midt i alt dette sjov og virvar er der ofte folk der forvirret spørger mig hvad meningen egentlig er, er der turneringer så? giver man points? hvem vinder?

Ud fra min relativt korte erfaring i Capoeira vil jeg gerne prøve at give såvel nogen helt generelle retningslinier og nogen af mine egne ideer om hvordan tingene bør forgå i Capoeira. Som så meget andet er der ikke noget endegyldigt svar, men måske give i hvert fald nogen ideer til forståelse.

Første ting jeg gerne vil snakke kort om er rytmernes, sangenes og hastighedens betydning.

I Capoeira bestemmer Berimbauen over Rodaen, (se billede) og den der holder Berimbauen giver med en specifik rytme en opfordring til en bestemt type spil (jogo, det fysiske Capoeira). Måske beder han om et lavt og pænt spil, et spil med fart og kontakt, et spil med masser af drilleri eller et hvor man leger med imaginære knive. Der er mange muligheder og mange af spillene varierer fra gruppe til gruppe, nogen typer findes kun i en bestemt gruppe. Derudover sætter Berimbauen en hastighed, der også dikterer at spillet skal foregå indenfor denne hastighed.



Udover det giver sangene, både dem som bliver sunget af folk ude i rodaen, og dem som bliver sunget af en af de to aktive spillere i rodaen til hinanden, en energi. Måske er det en sang der med sin smukke form bærer spillet frem mod harmoni, en sang der beder om et smukt spil. Måske kalder man den ene af spillerne en skidt knægt, eller siger at hvis den anden ikke holder op med at gramse så stiller man altså spørgsmål ved hans heteroseksualitet.

Alle disse ting påvirker spillet, men derudover er der nogen normer som spillet oftest foregår under. Jeg skriver med vilje normer, og ikke regler, fordi alle disse er gradbøjelige til det ukendelige. Derfor siges capoeira ikke at have regler.



Kun hænder, fødder og hovedet rører gulvet i capoeira, i traditionel regional kun hænder og fødder.

Det siges at denne norm er opstået af at Capoeira blev dyrket efter kirken, i folks pæne hvide tøj som helst ikke skulle blive beskidt. Af denne norm opstår naturligvis også en måde at fange sin medspiller på i Capoeira, ved at få ham til uvildigt at røre jorden med kroppen. Dette ville normalt føre til en brydekamp, men i Capoeira er der også en norm med at undgå at klamre sig til hinanden, specielt gribe fat i tøjet på hinanden. Ideen er blandt andet at Capoeira handler om fri bevægelse og man derfor ikke på den måde bør prøve at forhindre den anden i at bevæge sig. Brasiliansk JiuJitsus indtog i det Brasilianske samfund har til en hvis grad tilsidesat denne norm i visse grupper, især de meget kamporienterede. Når man ikke på brydermanér kan gribe fat og rive hinanden rundt, har capoeira udviklet et helt repertoire af nedtagninger i form at sakse, fodfejninger, frie kast etc. fælles for disse og alle andre Capoeirateknikker er at de kan udføres, og normalt bliver udført, med respekt for modtagerens krop.

Dvs feks at en fejning med foden er en krog bag modtagerens hæl der trækker foden væk under ham, ikke et fodboldspark der forstuver hans ankel og giver blå mærker.



En anden åbenlys måde at få ram på den anden i capoeira er ved at ramme med et stød med foden, hænderne, albuer, knæ eller hovedet. Med minimal kontakt som oftest, men i visse spil også med hårdere optil fuld kontakt. En teknik fra capoeira som jeg ofte har hørt kommenteret er et hovedstød udført mod maven af en der er midt i en akrobatisk bevægelse, feks en vejrmølle.

Det kan virke sært, men denne teknik og andre lignende tillader en at fortsætte med et angreb og forsvarskommunikation selvom at man laver akrobatik. Og akrobatikken er også en måde at overgå den anden på i det fysiske spil, og dette aspekt ville hurtigt forsvinde fra capoeira hvis ethvert forsøg på lir blev mødt med et frontspark.

Udover det "tekniske" fysiske spil foregår der også næsten altid en hvis grad af teater i spillet, klassikere inkluderer at lade som om man er kommet til skade, eller at man kaster støv fra gulvet i øjnene på den anden eller stikker ham med en imaginær kniv i ryggen eller en masse andre ting. I denne kategori falder også "chamadas" hvor den ene spiller udfordrer den anden til at komme tæt på efter et relativt fast ritual, og de går en lille tur sammen frem og tilbage eller rundt, altid med truslen om et pludseligt angreb i baghovedet.

Derudover er der som der først blev nævnt muligheden for at give den anden verbalt baghjul ved at standse det fysiske spil og starte en sang om hans mindre heldige fremtræden, hans dårlige balance eller manglende evne til at holde hovedet koldt.

Så alt i alt har vi et spil hvor man overgår hinanden med akrobatik, prøver at vippe hinanden ned fra akrobatikken, giver angreb, forsøger at fjerne den andens balance, og bruger fysisk teater til at forvirre eller provokere hinanden eller synger smædeviser. Og alle disse ting oven i købet væltende uden nogen særlig orden, eller med en meget indforstået orden, så er det meget forståeligt at der er nogen der føler at de bare ikke kan forstå capoeira.



Som afslutning på denne artikel vil jeg gerne give en lille kommentar på det med capoeira som en konkurrencedisciplin. Der er nogen capoeiragrupper der har valgt at lave en type konkurrence for capoeira, nogen med hård kontakt, nogen uden, nogen med meget akrobatik, nogen med flere typer discipliner som man så får et samlet pointtal hos et dommerpanel af mestre for etc etc... Jeg føler at det fælles for alle de capoeirakonkurrencer jeg har stiftet bekendtskab med er at de kommer til at highlighte et enkelt eller to aspekter af capoeira (feks kampaspektet, eller det akrobatiske) og at en masse af de andre aspekter ikke kommer til at have nogen betydning. På den måde er jeg ikke direkte modstander af konkurrencer, capoeiristas er frie mennesker og må gøre hvad de vil. Men alligevel føler jeg at de kvaliteter en konkurrenceroda har for mig er meget underlegne i forhold til de kvaliteter man ser i en almindelig roda hvor flere aspekter af spillet kan komme i fokus hvilket giver meget mere spænende og varieret capoeira


© Martialarts.dk