Brugernavn: Kodeord:

Khmer Free Boxing
af Sune Kaarsberg


Forord

Så er turneen omsider slut. I de sidste knap 2 måneder har vi rejst rundt med Operation Dagsværk og lavet Khmer Boxing Workshops, næsten hver dag, på gymnasier I hele landet. Det var fra starten meningen at jeg ville skrive en artikel om det til ma.dk, før det hele startede, men hele planlægningen af denne turné (som selvfølgelig også har bestået af meget andet end lige netop khmer boxing) viste sig hurtigt at være så stor en opgave at jeg først har fået tid til at skrive den nu.

Prahdal Serei - Khmer Free Boxing



Denne artikel handler om khmer boxing som de fleste sikkert aldrig har hørt om. Den handler ligeledes om Cambodja og situationen dér generelt, men I særdeleshed om hvordan det er at være kampsportsudøver I et land hvor man er så fattig at man ikke engang er ordentligt ernæret selvom man er prof. fighter. Og sidst men ikke mindst handler den selvfølgelig også om danske gymnasieelever der står og tæsker på lowkick pads og forhåbentlig har fået vildt meget blod på tanden ift. kampsport.

Projektet

Det hele startede, for mit vedkommende, med en opringning fra en af mine veninder som på det tidspunkt arbejdede for Operation Dagsværk. Hun spurgte om jeg var interreseret i at arrangere kampsport workshops, i forbindelse med OD´s projekt om salg af mennesker i Cambodja. OD er en studenter organisation, som med udgangspunkt i at elever tager en dag fri fra skole og bruger dagen på at tjene penge til et uddannelses projekt, som regel i områder af verden hvor folk er ekstremt fattige. Man starter en ny kampagne i et nyt område hvert år, og i år er det så Cambodja, hvor man har valgt at støtte unge piger fra fattige familier, med det formål at bekæmpe prostitution og menneskehandel, som er et voksende fænomen, dels i den region (Sydøstasien) men også i resten af verden. Derfor var målet for dette års kampagne at sætte fokus og skabe opmærksomhed omkring landet og dets problematikker, men med særlig fokus på Trafficking (dvs. salg af mennesker. I dette tilfælde med særlig henblik på salg af mennesker til sex-industri, hvor man ser nogle af de grummeste konsekvenser af trafficking).

Nu er det sådan at denne organisation har ry for at være lidt af en hippie forening, hvilket er et problem da man selvfølgelig gerne vil nå ud til så mange som muligt. Derfor valgte man at iværksætte en særdeles omfattende turné i forbindelse med kampagnen, som gik ud på, at rejse fra skole til skole og lave alternative undervisningsdage i samarbejde med en masse forskellige workshopholdere. Det er her at jeg kommer ind i billedet da en af disse workshops kom til at handle om khmer boxing.

For at gøre en længere historie kort, så kom jeg ind i projektet med den kvalifikation at jeg er Muay Thai udøver og skulle tage med på turen til Cambodja, for at finde en kvalificeret workshopholder til turneen, eller selv lære khmer boxing hvis det blev nødvendigt. Det endte hurtigt med at jeg blev fuldtids beskæftiget med hele projektet.

Turen til Cambodja

Cambodja ligger i sydøstasien, klemt ind mellem Thailand mod nord, og Vietnam mod Syd. Eftersom jeg aldrig har været længere væk end sydeuropa var det ret vildt for mig at komme til Cambodja. Jeg kunne skrive side op og side ned om vores møde med samarbejdsorganisationerne, vores funktion som valgobservatører og så videre. Men da denne artikel skal handle om kampsport, vil jeg springe frem til de sidste dage af vores ophold, Hvor jeg skulle møde Long Sala Vorn, en (åbenbart) kendt og respekteret træner og tidligere champion.

SALAVORN Boxing Club



Phnom Penh er hovedstaden I Cambodja, og samtidig stedet hvor vi tilbragte det meste af vores ophold. Jeg tog af sted for at møde Salavorn, en eftermiddag, i hans gym. Efter at have kørt rundt i noget tid på hullede grusveje i Phnom Penh, uden at kunne finde stedet, fandt vi det endelig. En stor hal, beliggende midt i et af byens mange slumkvarterer: Salavorn Boxing Club. Manden der mødte mig var Salavorn. Havde han været bare halvt så god til engelsk som til hans kampsport, ville han være perfekt til at invitere til DK, i forbindelse med Turneen. Desværre gik det meget trægt med kommunikationen, så det stod hurtigt klart at jeg blev nød til at opsnappe så meget som muligt af denne kampsport som jeg aldrig før havde hørt om, med kun meget få dage til rådighed, for slv at kunne afholde workshops i khmer-boxing.



Prahdal Serei- Cambodian Free Boxing

For det første: Cambodjansk Kickboxing minder virkelig meget om Muay Thai. De to kampsportsgrene har virkelig meget tilfælles, herunder en lang buddistisk tradition som indebærer ritualer op til kampene og en række ritualer man udfører før selve kampen. Der er dog en forskel idet de har mange flere teknikker, som kun sjældent udføres i kampene. Jeg fik aldrig set en live kamp med egne øjne, men så flere på TV, og det er svært at se forskel på en Prahdal Serei kamp og en Muay Thai kamp, bortset fra at cambodjanerne virkelig er glade for at bruge albuer (og er gode til det) og generelt er fysisk lidt mindre. Regelsættet er det samme, og fordelingen mellem stående kamp og Clinch er som man kender det fra Muay Thai.



Våbenarsenalet varierer lidt ift. MT.. Boksning, brug af albuer og knæ, samt spark, involverer alle teknikkerne Fra MT, derudover har de flere variationer over de enkelte teknikker, samt få teknikker man ikke bruger i tradiationel MT. Selvom sotimentet af teknikker er lidt bredere end i MT, ligge den primære forskel i måden de trænes på.

Lowkicks trænes som i Kickboxing, hvor sparket stoppes der hvor man forestiller sig målet er. Det vil sige at man ikke træner i at føre sparket helt igennem, modsat det jeg altid har lært hvor man sparker hele vejen igennem og drejer hele vejen rundt om sig selv hvis der ikke er et mål.

Det er generelt kendetegnende for deres sparketræning at ingen spark involverer at man drejer rundt om sig selv under udførelsen, det gør at deres spark har en anelse mere karakter af snap-spark, end man kender fra MT.



Highkicks deles op i spark til krop og spark til hovedet. Sparkene til kroppen er som i MT, men de høje highkicks er temmelig anderledes fra det jeg kender. Man udfører et spark til hovedet med foden i stedet for skinnebenet. I stedet for at sigte efter siden af hovedet, sigter man efter at ramme med vristen oven i hovedet. Et spark der for mig var ret akavet, men så meget overbevisende ud når Salavorn lavede det.

Et sidste spark som jeg heller ikke kender fra MT, er det der vidst nok hedder et øksespark. Benet føres op i egen hovedhøjde, hvorefter man med hælen hugger ned efter modstanderens hoved eller parader. Jeg har kun set Taekwondo og Karatefolk bruge denne teknik før. Jeg tror at det, historisk set, gode forhold til Korea har betydet at Taekwondo er kommet tidligt til Cambodja, og har sat spor i deres eget kampsportssystem. Det skal lige siges at denne analyse står for egen regning, og kun er udtryk for mine egne konklusioner.

Historien bag

I de sidste ca. 30 år har Cambodjanerne gennemgået næsten alle tænkelige tragiske ting, en befolkning kan udsættes for: krig, folkedrab, omfattende tortur, diktatur, fattigdom, sult osv. Derfor bliver de vildt begejstrede når folk interesserer sig for det de betragter som de positive aspekter af deres kultur. Det kunne jeg mærke i folks entusiasme når jeg fortalte at jeg interesserede mig for khmer boxing, jeg oplevede sågar at blive råbt efter på gaden fordi moto-dob (taxiknallerter) chaufførerne, havde fundet ud af at der boede en bokser på det guesthouse vi boede på. Omvendt bliver de også negative hvis de mener at de er blevet frataget anerkendelse, som de mener at de burde have haft på vegne af deres kulturarv. Dette forhold skinner igennem i deres forhold til Thaierne. Historisk set har de to nationer altid haft et anstrengt forhold, og har igennem tiden været i krig adskillige gange, og generelt er Cambodjanerne ikke særlig glade for thaierne. Et eksempel på en af de ting de er bitre på thaierne over, er den måde hvorpå de har taget, det de mener er deres, kampsport til sig og givet den navnet Muay Thai. Cambodjanerne er af den urokkelige overbevisning at de har opfundet netop denne kampsport og at den derfor burde hedde Prahdal Serei, eller et neutralt navn som man kunne blive enige om. De understøtter påstanden med at man på nogle gamle Cambodjanske templer, opført ca. år 900, kan finde riter af folk der tilsyneladende udøver kampsport, de mener altså at man kan datere denne form for kampsport længst tilbage i Cambodja, og at det derfor må det være der den kommer fra.



Prahdal Serei vs. Muay Thai

Med den situation jeg lige har beskrevet, er det klart at der ikke er noget større mål for de fleste Khmer boxere, end at vinde over en Thai. Det sker da også ind imellem at kæmpere fra de to nationer møder hinanden, selvom de mange uoverensstemmelser i kampsportssammenhæng gør at Cambodjanerne boykotter de fleste større stævner i Thailand, samtidig med at Thailand undlader at invitere Cambodjanerne. Det sker som sagt at kæmpere fra de to lande mødes. Som regel er det gået ret skidt for Cambodjanerne, på trods af at de har nogle rigtig dygtige kæmpere.

At være professionel fighter i Cambodja



Der er to overordnede grunde til at Cambodjanerne altid har haft meget begrænset international succes. Først og fremmest er træningsforholdene meget mere simple og skrabede i Cambodja. Der hvor jeg trænede var der kun en sandsæk, to sæt meget slidte thaipads og få sæt boksehandsker. Man kan dog ikke sige at det gør dem til dårligere kæmpere, da de så bliver nødt til at træne barskere. Det begrænser dog tilgængeligheden til sporten og gør at der ikke er en særlig stor talentmasse. Det primære problem skal findes i fattigdommen. De fleste prof. Kæmpere kommer fra fattige familier på landet. Den fattigdom man finder der er ret ekstrem. Familierne har ofte ikke råd til at miste den indkomst det er at lade sit barn gå skole i stedet for at arbejde. De er så fattige at de indimellem bliver presset til ekstreme ting, såsom at sælge familiemedlemmer, for overhovedet at overleve. Der er eksempler på børn der er blevet solgt helt ned til 25 us-dollars, det siger noget om hvor grelt det står til. I den situation må familierne tænke i alle former for indtægtsmuligheder. Er en af sønnerne (i Cambodja er det stadig kun mænd der udøver khmer-boxing) sund og rask, og viser tegn på at kunne have talent for Khmer Boxing, så er der en chance for at han kan blive prof. Derfor bliver nogle af disse unge mænd sendt til de større byer, i håb om de kan blive khmer boxere, for at tjene penge de kan sende hjem til familien. Bliver de det, er det muligt at kæmpe kampe næsten hver weekend. Vinder man en kamp kan man tjene ca.20-40 dollars. Det er selvfølgelig ikke særlig mange penge i vores øjne, men for familierne betyder det overlevelse og man kan forestille sig at det måske i sidste ende betyder at de ikke bliver tvunget til at opleve de allerværste konsekvenser af fattigdom, f.eks. at blive nødt til at sælge familiemedlemmer. Dette har selvfølgelig nogle grimme konsekvenser for boxerne. De er ofte dårligt ernærede, da de bliver nødt til at sende de fleste af pengene hjem til deres familier. Derudover bliver de nødt til at kæmpe ofte. Alle der har stiftet bekendtskab med hård kampsport ved at sandsynligheden for at blive let skadet er relativt stor. Oven i det kommer at den dårlige ernæring forøger chancen for skader. Når man kombinerer den situation med det faktum at familierne har brug for pengene, kan man regne ud at de indimellem bliver nødt til at kæmpe, hvor alle andre ville have holdt kamppause. Det er altså et ret barskt job at være Khmer boxer, og er endnu et eksempel på hvorledes fattigdom presser mennesker ud i situationer ingen burde befinde sig i.

Tilbage til DK

Det endte med at jeg besluttede at Salavorn´s dårlige engelsk gjorde at det ville være umuligt at lave ordentlige kampsport workshops hver dag i 2 måneder. Så jeg besluttede mig for at påtage mig opgaven selv. Jeg allierede mig med Heine, min bror, som assisterende træner og fik lov til at låne udstyr fra EBOXING og min egen klub Copenhagen Muay Thai Academy. Så var vi klar til at indtage de danske gymnasier. I løbet af perioden har ca. 1500 elever prøvet at træne Khmer boxing. Det har været en kæmpe succes rundt omkring, og folk har været vildt begejstrede for at stifte bekendtskab med en kampsport hvor man kommer i kontakt og ikke bare står og slår ud i luften det meste af tiden. Selvom det egentlig handler om dagsværk projektet, så har det for mig været en fed sidegevinst at få lov til at lave så omfattende en reklame for kampsport rundt omkring i landet. Jeg har så vidt muligt gjort reklame for de Muay Thai/kickboxing klubber der lå i nærheden af de byer vi har været i. Der har i hvert fald været interesse omkring Aalborg, Viborg, Randers, Århus, Odense, Roskilde, København. Jeg håber at det har kunnet mærkes i nogle af klubberne. Specielt blandt piger har der været kæmpe interesse og entusiasme for sporten, og jeg håber at sådan noget som det her kan være med til at sætte gang i det kvindelige kampsports miljø. Min konklusion er at der er en kæmpe talentmasse blandt unge i DK der bare venter på at blive samlet op. Lad det være en opfordring til klubberne og forbundene om at lave flere udadrettede aktiviteter, så kampsportsmiljøet i Danmark bliver større og stærkere, så niveauet og kvaliteten kan blive højere.

---

Til sidst er der lige nogle personer der skal have nogle props med på vejen:

Først og fremmest Heine Kaarsberg som har været min assisterende træner hele vejen igennem. Træner shootfighting I advanced fighting gym Cph.

En kæmpe tak til Hans og hans firma EBOXING som har lånt os kvalitets udstyr til hele perioden (check: www.eboxing.dk). Hans er også træner i Maeng Ho Roskilde.

Tak til Mohammed og alle fra Copenhagen Muay Thai Academy som har udlånt udstyr og lært mig at thaibokse.

Sidst men ikke mindst tak til alle fra Operation Dagsværk samt vores Cambodjanske gæster som alle har knoklet med det her projekt.

Sune Kaarsberg (SKMT)
---
Denne artikel er læst 6545 gange
Tilbage | Udskriv artikel
Copyright 2001-2014 by MartialArts.dk | Kontakt: graugart@gmail.com
Chart.dk