Brugernavn: Kodeord:
Tvebaks tankebobler // Martialarts.dk
Tvebaks tankebobler
Super letvægts BJJ gi
Denne tråd er vist 5230 gange og besvaret 17 gange

(Du skal være logget ind for at kunne abonnere på tråde)
22/11-2009, 0:51

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Klokken er sent og mit hovede holder mig vågen med allemulige nørdede tanker. Så jeg tænker at smide dem af her og så kunne der måske være nogen der fik gavn af dem.

Jeg havde en spændende samtale med en af mine veninder som er balletdanser på højt plan.
Hun har før overrasket mig med sin tilgangsvinkel til træning, blandt andet at hun kun laver meget blide strækøvelser. Hun er i sit felt ret unik for at arbejde på eliteniveau og have meget få skader.

Hun sagde meget simpelt at hvis man prøver at udføre noget, bør man ikke prøve mere end fem gange hvis det ikke lykkes.

Lige umiddelbart kan dette støde meget imod mentaliteten som mange folk har indenfor mange felter. Men faktisk giver det mening.
Hvis noget ikke lykkes gentagende gange så kan det med sikkerhed deles op i flere lettere elementer, eller problemet i udførslen kan måske trænes specifikt.

At vedblive med at løbe hovedet mod muren vil medføre en masse gentagelser med dårlig teknik, måske høj skadesrisiko og selv hvis det til sidst lykkes og udføre det rigtigt feks sjette gang, så skal det lykkes de næste fem gange for at man er nået op på at programmere bevægelsen ind i kroppen rigtigt 50/50% af forsøgene.

Tanken er at dele tingene op indtil man stå med dele som man hver for sig kan øve perfekt, og så gradvist sætte delene sammen til man når frem til hele bevægelsen.
Det kræver rigtig meget fokus og tålmodighed men jeg tror virkelig på at det er en strategi som rigtig ofte kan anvendes med stor succes fremfor at kaste sig over den endelige udførsel igen og igen.

Som træner er det vigtigt at tænke over hvordan man kan dele tingene op når der opstår problemer med bevægelser, og også opbygge en god vane med hurtigt at kunne skille ting ad og skabe øvelser uden forberedelse.

En anden ting vi nørdede lidt over var træningsmængde i forhold til kvalitet. Her var vi begge rørende enige om at kvalitet i bevægelse bør være førsteprioritet. Men en vigtig ting som jeg fik lidt ahaoplevelse af var hendes tanker om at man bør tage sin situation og vurderer hvor meget man kan lave med kvalitet på feks en dag hvor man ikke har meget energi.

Jeg er selv tidligere ofte faldet i fælden med bare at give den gas selvom jeg var træt og derved lave en masse dårlige gentagelser og skader. Det giver god mening for mig at man bruger den energi man har på at gøre noget man kan overkomme så teknisk perfekt som overhovedet muligt.

---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
22/11-2009, 1:06

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #441514
I min gruppe vandrer vi på den sære sti hvor man både arbejder meget traditionelt og moderne.

Det er en indgangsvinkel der gør en allerede gigantisk opgave en smule uoverskuelig til tider. Men samtidigt betyder evnen til at kunne tale begge sprog en helt unik vinkel som jeg ikke kan forestille mig at skulle undvære.

Det kræver meget fokus og struktur at arbejde i to lejre. Men det giver også den dobbelte inspiration og nogen indput som først rigtig kan forståes når man har arbejdet fra begge vinkler.
Og værdien i at kunne gå ud og medvirke i begge fora´er uden at føle sig ved siden af er ubeskrivelig.

Det er absolut ikke for alle, og der er ikke nogen lavere værdi i kun at søge en enkel vej hvis det er der ens hjerte er. Og den slags fokus giver helt sikkert også nogen helt unikke oplevelser.

Det kan til tider være svært at befinde sig i midten, især når aberne i den ene eller den anden lejr beslutter sig for at slynge skidt efter hinanden og man på enelleranden måde ender med at føle sig som en målskive for begge to.

Og det kan være frustrerende at høre på postulater om at hvis man træner sådan og sådan, så kan man ikke dit og dat.

"Those who say it cannot be done, should not interrupt the people doing it."


---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
3/12-2009, 1:03

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #442300
I et link fra en debat her på siden stødte jeg på et lille citat som siden har banket rundt i min knold.

"If something is important, do it every day."

Denne tankegang er både rigtig forfriskende udfordrende og samtidigt noget frustrerende for os der arbejder med komplekse systemer.

Det er umuligt og uoverskueligt at lave alle de vigtige variationer der findes, selv hvis man havde hele dagen til det.

Men er det muligt at lave alt sin basis i løbet af en træning?

Jeg arbejder lige nu med en træningsform hvor vi i længere tid (2 uger til en måned alt efter emnet) arbejder med et bestemt mønster.

Sidste måneds tid handlede om at angribe vejrmøller med hovedstød. Det blev så til at skabe afstand til at lave åbne vejrmøller. Og omvendt lukke afstanden og angribe folk der laver åbne vejrmøller med hovedstød. Naturligvis blev det også nødvendigt for den der lavede vejrmøllen at forsvare sig ved at rulle væk.

Undervejs gik det op for mig at selvom vores fokus egentlig var på to bevægelser, så var det nødvendigt at indvolvere en bred vifte af capoeira basis bevægelser for at få det til at hænge sammen.

Således endte jeg med en træning der på to timer med et præcist fokus alligevel nåede omkring hovedparten af de fundamentale bevægelsesmønstre.

Dog er udfordringen om at lave alt vigtigt hver dag endnu et langt stykke fra mig. Men det er en inspirerende tanke som jeg kan tumle med når jeg laver min træningsplanlægning.


---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
6/8-2010, 22:57

Ove S. Nielsen

Antal indlæg: 2484
Online 10d 7t 33m
Brøndby Strand
Strandens Selvf...


Lilla forumbælte
(1500+ indlæg)


Oldingen ID #464258
Jeg har ikke læst dine tankebobler før, men du må gerne fortsætte med dem - de er givtige!


---
Utallige farer har grusomt skuet mig ind i ryggen.
16/10-2010, 11:40

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #469867
Tak skal du have olding, de bobler lidt op med mellemrum jo, men er et meget godt medie herinde til at lade tingene koge lidt over.

På det sidste har jeg tænkt meget over ydmyghed i forhold til basistræning.

Det forekommer mig at megen af den variation som jeg ser indenfor sport og kunst ikke kun kommer af preferencer og kropsbygning. Men også tit er udsprunget af de ting som folk kom til at glide lidt let henover da de lærte deres basis.

Den svære udfordring er at det kræver meget mere arbejde og mange flere repetitioner at ændre et allerede indlært bevægelsesmønster end det kræver at tillære sig et nyt et når man står som spritny begynder.

Derudover er de "gamle" og fasttømrede mønstre trods deres mulige fejl og mangler stadig noget der er nemt at gøre. Og det føles godt at køre i en af kroppens gennemkørte programmer hvor tingene sker uden at man behøver at skrue hovedet på.

Naturligvis kan det jo også være et valg at sige at man bare kører med det man har. Hvis bevægelsesmønsteret ikke giver skader, og fungerer på det plan og niveau som ens ambitioner dikterer.

Som jeg ser det er det vigtige i sport og kunst at finde ud af hvad man vil, hvad der skal til for at ens aktivitet gør en lykkelig.
Så må man finde ud af hvad der holder en fra at være der hvor man gerne vil være.
Og der er det at jeg ofte synes at jeg finder at der er nogen ting i den basis jeg lærte i det første års træning som kræver at jeg lægger alt ego og lader være med at falde i fælden og bare lave det der flyder for mig men rent faktisk slår bevidstheden til og prøver at rette mine fejl.



---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
2/12-2010, 21:53



Antal indlæg: 4806
Online 31d 7t 40m


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Becks ID #472843
TTT
14/1-2011, 0:54

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #475716
Jeg går og lurer på at komme i gang med at undervise igen efter snart et års pause.

Det er lidt hårdt da mine elever naturligvis er rykket videre og jeg kommer til at starte helt forfra.

Men på samme tidspunkt kunne det også ses som en gave at jeg måske kommer til at få lov til at stå med et helt hold helt nye.

Jeg har på det sidste tænkt meget over organiseringen af træning.
I går var jeg afløser på et hold og underviste i løbet af halvanden time primært to bevægelser som så virkelig blev kørt igennem grundigt.
Når jeg gør det på den måde ender jeg med at instruere folk meget grundigt i forskellige små detaljer.
Jeg vil gerne arbejde frem imod en mere coaching agtig undervisningsform hvor folk i højere grad stimuleres til selv at tænke over træningen og tage deres egne beslutninger vedrørende tingene.
Målsætningen er at sørge for at mine elever selv opbygger en forståelse af at de har kompetencer til at at arbejde med tingene selvstændigt.
Samtidigt er det også virkelig vigtigt for mig at eleverne udforsker deres egne fysiske forudsætninger og preferencer.
Jeg vil helst langt væk fra cookie-cutter capoeira og over hvor folk selv selvstændigt vælger og udvikler deres stil baseret på demselv.
Og her kan jeg godt se et problem i forhold til meget teknisk instruktion som jo ofte leder til at folk gør tingene på præcis samme måde uanset hvordan de egentlig selv har det med bevægelserne.
Samtidigt er det også en udfordring at afveje i hvor høj grad man skal lave træning hvor eleverne kigger efter træneren.
På den ene side er det vildt godt for deres udvikling at se på en der er dygtig til tingene, på den anden side er faren for at de kopierer bevægelser i stedet for selv at mærke efter hvordan bevægelserne fungerer i deres krop stor.
I nogen capoeiragrupper har de et princip om altid at forevise tingene meget neutralt og fladt så den enkelte træner ikke viser sin personlige stil i sin forevisning. Jeg tror personligt ikke den metode ville fungere for mig, men måske er nøglen at give eleverne så mange forskellige dygtige folk at kigge på at de får prøvet mange bevægelsesmønstre af og dermed forhåbentlig ender med noget der ligger tæt på det som passer til dem selv?


---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
14/1-2011, 10:22

morten agerfel

Antal indlæg: 251
Online 0d 12t 42m
Kolding
Privat gruppe


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


morten a ID #475732
TVEBAK: Rigtig interessant approach du har tænkt dig!

Vi arbejder efter et lidt lignende princip kaldet guided discovery.

Forsimplet handler det om at sætte eleven i en situation han skal løse, uden at give ham specifikke værktøjer til dette.

De løsninger han spontant kommer op med kan så senere hen suppleres hvis der er væsentlige mangler i hans skill-set.

God fornøjelse med træningen!

Mvh. Morten


---
If you cut a face lengthwise, urinate on it, and trample on it with straw sandals, the skin will come off - this is information to be treasured. Hagakure
14/1-2011, 13:07

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #475739
Morten A: Ren nysgerrighed her. Bliver den process så ved selv når folk har trænet i længere tid eller er det mere forbeholdt begynderne?


---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
14/1-2011, 14:58

morten agerfel

Antal indlæg: 251
Online 0d 12t 42m
Kolding
Privat gruppe


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


morten a ID #475756
Både og..

Vores format er meget levende, så denne træningsform er en integreret del af hvordan indlæringen foregår kontinuerligt igennem træningsprogressionen..

Man får som før nævnt flere og flere specifikke løsningsforslag på de forskellige predicaments man kan havne i, jo længere man træner..

Men erfaring viser (ved godt dette er et svagt argument uden konkrete henvisninger...), at under pres vil man i meget højt omfang vende tilbage til de spontane løsningsforslag der ligger naturligt for én, i modsætning til de løsninger (teknikker osv) som man har skullet bruge forholdsvis meget tid og energi på at indlære..

De specifikke teknikker man skal tillære sig, kan i et vist omfang med fordel isoleres i et mere "statisk" træningsmiljø, for på denne måde at opbygge sikkerhed i udførelsen - men herefter skal disse også indarbejdes i de spontane exchanges i forskellige variationer som er gennemgående i vores tilgang til træning.

Håber det giver mening...


---
If you cut a face lengthwise, urinate on it, and trample on it with straw sandals, the skin will come off - this is information to be treasured. Hagakure
14/1-2011, 22:19

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #475774
Giver super meget mening, det jeg leder efter er også netop noget hvor der bliver skabt plads til at folk laver deres personlige variationer af teknikkerne fra første dag.

Underforstået at variationerne ikke skal laves bare for variationens skyld men fordi den enkelte har nogen fysiske forudsætninger der dikterer dem eller lignende.

Tusind tak.


---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
15/1-2011, 11:58

morten agerfel

Antal indlæg: 251
Online 0d 12t 42m
Kolding
Privat gruppe


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


morten a ID #475793
Selv tak..

Det er min erfaring at indlæringen accelereres betragteligt ved en sådan tilgang, da man ikke forsøger at presse folk ned i bestemte kasser ift hvordan en given situation skal løses eller teknik udføres - og det er også specifikt mhp at funktionalisere folk så hurtigt som muligt at denne approach er udviklet.

Nu har jeg intet førstehånds kendskab til Capoeira, men tillader mig dog dette til trods, at være af den overbevisning at mange af jeres teknikker uvilkårligt ser ret forskellige ud, på baggrund af udøvernes somato-type og generelle atletiske disposition.

Så istedet for konsekvent at insistere på, at tingene kun kan udføres rigtigt på én bestemt måde, vil det i min optik klart give mening at tilskynde til individuelle forskelle i udførelse, på baggrund af disse højst individuelle fysiske forudsætninger.

Der vil selvfølgelig stadig være visse uhensigtsmæssigheder i den enkeltes biomekanik som skal optimeres mhp mere ubesværet udførelse, om det så handler om styrke, balance, ledbevægelighed eller andet..

Ser frem til at høre nærmere om dit tiltag, kunne være interessant at høre hvordan lignende tilgange til træningsformat kommer til udtryk i vidt forskellige "stilarter."


---
If you cut a face lengthwise, urinate on it, and trample on it with straw sandals, the skin will come off - this is information to be treasured. Hagakure
17/1-2011, 1:16

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #475912
Der er galt mange tilgange indenfor capoeira.
Min egen har været at jeg korrigerer to ting hos udøverne.

Hvis de udfører en bevægelse på en skadelig eller ueffektiv måde tager jeg fat i dem og italesætter det. Forklarer hvilke problemer der findes og viser alternativer.

Men jeg korrigerer ikke folk "stillistisk" som mange indenfor capoeira gør, og jeg har heller ikke en fast udførsel af teknikkerne som jeg insisterer på.

Jeg har prøvet at gå lidt tilbage og tænke i de fundamentale ting vi ønsker at opnå i stedet for at tænke så meget i specifikke teknikker.

En af de ting jeg har arbejdet en smule med er at give folk en idé om en teknik feks "Spark et rundt spark hvor din hånd rører gulvet" og så se dem i løbet af 1/2 times tid "genopfinde" de fleste af den type spark der er i capoeira.
Derefter "prøv at vælte ham der sparker, uden at skade ham, og uden at holde fast i ham".

Det er et helt vildt spændende processarbejde, og ofte kommer man som underviser til at se nogen helt anderledes men ofte vildt funktionelle ting opstå.

Jeg har lige sendt en ansøgning ind om at få lov at starte et helt spritnyt capoeirahold på USG i dag, krydsede fingre!!!



---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
17/1-2011, 19:53

morten agerfel

Antal indlæg: 251
Online 0d 12t 42m
Kolding
Privat gruppe


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


morten a ID #475961
Lyder som en super god og inspirerende tilgang til undervisning og formidling;
En tilgang der tilskynder individets personlige udvikling med afsæt i egen kreativitet og fortolkning af basale idéer - thumbs up for det!!

Held og lykke med opstart af nyt hold!


---
If you cut a face lengthwise, urinate on it, and trample on it with straw sandals, the skin will come off - this is information to be treasured. Hagakure
18/1-2011, 9:06



Antal indlæg: 4806
Online 31d 7t 40m


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Becks ID #476002
Spændende ide med at give udøverne to ideer. Det må også give nogle anderledes afkast nogle gange.

Hvad er USG?
25/1-2011, 20:22

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #476689
Hey Mikkel, USG er Studenteridræt.

En ting jeg har tænkt over længe:

Da jeg i sin tid var til min første capoeiratime i 96 lavede træneren en masse ting der var svære for mig, og en enkelt der var umulig.

På et tidspunkt under en serie strækøvelser satte træneren sig ned på hug med flade fødder og som den eneste i rummet kunne jeg ikke finde ud af at kopiere det.

Mange af de andre ting har jeg lært gennem årene men denne basale egenskab (som er super vigtig i capoeirasammenhæng) har jeg aldrig fået krammet på.
Jeg har strukket ud på en masse måder og prøvet alt hvad jeg kom i nærheden af, og mit "game" lider under at jeg bliver nød til at finde på at tilpasse mindre optmale positioner til at vikarierer for den manglende smidighed.

Her i sidste uge var der så en af eleverne til træning som viste sig at have det samme problem og som spurgte mig hvad hun kunne gøre ved det.
Jeg måtte jo svare ærligt at jeg da havde et par forslag men at jeg ærligt ikke vidste om det ville virke da det ikke har virket for mig.

Hvilket bringer mig til pointen i mine overvejelser for tiden.
Hvis en elev mangler en evne, feks en bestemt bevægelighed, som forhindrer vedkommende i nogen bevægelser. Hvornår "giver man så op" og prøver at finde alternativer? Bør jeg "give op" efter 15 år?
Og hvis jeg ikke gør, bør man så træne nogen bevægelser der ligner mens man arbejder på at opnå den nødvendige smidighed? eller bør man helt holde sig fra de bevægelsesmønstre?


---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.
25/1-2011, 23:22



Antal indlæg: 4806
Online 31d 7t 40m


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Becks ID #476709
Hej Tvebak.

Spændende!

Jeg er selv stødt på din glimrende undring i thairegi.
Både hos mig selv og hos unge, børn og gamle.

Som jeg ser det, er der flere perspektiver i din overvejelse.
Der er et sundhedsmæssigt, læringsmæssigt og individ-fællesskabsmæssigt perspektiv.

Individuelle træningsmæssige vanskeligheder kan ofte overkommes ved hård træning (læs: kinesertræning!).
Det, som interesserer mig mere er omkostningerne ved denne træning og hermed også det sundhedsmæssige perspektiv for den enkelte.
Da sundhed kan omhandle mange dimensioner, henviser jeg her udelukkende til en kropslig sundhed.
Da jeg startede til thaiboxing i 1999 lød parolen, at smerte skal trænes væk.
Det dækkede imidlertid over flere aspekter og omhandlede på sin vis også din overvejelse.
For mit vedkommende betød en manglende smidighed i hofterne og dermed store vanskeligheder med at udføre et godt thaispark, at jeg måtte undergå diverse "behandlinger" for at "åbne" op for hofterne.
Nogle af disse behandlinger var tvivlsomme udstrækningsmetoder, som jeg på daværende tidspunkt og med min position i klubben ikke satte spørgsmålstegn ved. Trænerne vidste jo hvad Sandheden var og dermed også, hvordan den slags skulle udføres.
Jeg blev ikke smidigere af det.
Efter 4-5 år i klubben, kom der tilfældigvis en hen og rettede på min fodstilling, hvorefter jeg kunne sparke en hel del bedre. På det tidspunkt troede jeg, at smerte i hofterne var en fast del af træningen.
Nu, en del år efter, har meget af denne træning medvirket til en diagnose som sportsinvalid i en alder af 27 år.
Udgangspunktet var ellers en manglende bevægelighed indenfor et essentielt område af muaythai, nemlig det kraftfulde cirkelspark.

Det andet perspektiv, læringsperspektivet har jeg også mødt.
Det oplevede jeg gennem mødet med en deltager på et af mine hold.
Deltageren fungerede ikke sammen med den pågældende stilart.
Det er jo ret groft at sige, men stilen betingede en vis eksplosiv kompetence, en stor portion udholdenhed og en relativ kropsforståelse i nærkampssituationer.
Alle disse emner betinger igen en vis størrelse af læringsmæssig tålmodighed hos deltageren, hvilket jeg, som underviser ikke var i stand til at mobilisere på nogen måde.
Dermed opstod der et motivationsdeficit, som gjorde at deltageren ikke udviste interesse i emnerne, samt min måde at formidle på. Dette førte til en række konflikter mellem deltageren og jeg.
Jeg arbejdede en del frem og tilbage med denne problematik og den var også oppe og vende med kolleger, som arbejder med træning i andre sammenhænge.
Det gav dog ingen løsninger, så resultatet blev at deltageren selv besluttede at stoppe på mit hold uden min direkte indflydelse.

I ovenstående tilfælde opstod en bivirkning af deltagerens læringsvanskeligheder og mine formidlingsproblemer i forhold til denne enkelte deltager.
Dette er selvfølgeligt det individ - fællesskabsmæssige perspektiv.
Deltageren blev, som resultat af sine vanskeligheder og sammenstød med mig, udelukket af holdet.
Det var en ambivalent situation for mig som underviser.
På den ene side var det kedeligt, at mine kontroverser med en enkelt deltager skulle medvirke til at denne ekskluderes af resten af holdet. Som underviser burde man kunne hæve sig over den slags problemer, men igen, jeg kunne ikke mobilisere ressourcerne på det tidspunkt til at handle anderledes.
På den anden side var det fint nok for mig som underviser, at bekymringen selv forsvandt, da deltageren var et krævende indslag på et ellers velfungerende hold.
Det efterlod mig med tanken, gad vide om jeg, som udpeget autoritet, havde påvirket holdet i retning af eksklusionen? Det har jeg ikke fået svar på, men det er taget med i mine videre betragtninger.
Et andet alternativ var, at lade deltageren træne med på egne vilkår, men det førte heller ingen steder, da fokus var på konkurrence og deltagerens daværende niveau ikke levede op til kravene.

Jeg kan bokse i dag, men jeg kan ikke deltage på lige niveau med et gennemsnitligt thaiboxinghold, da jeg ikke kan sparke og clinche efter kravene (ej heller bevæge mig lige så hurtigt). Heldigvis for mig, har jeg tilpas meget erfaring, så jeg kan kompensere i flere situationer, men en egentlig kæmper bliver jeg nok aldrig, hvorfor titlen: nakmuay, heller ikke bliver min igen.
Dermed også farvel til dette tigerbalsamlugtende fællesskab, som er kendetegnet ved lige kropslige betingelser i udfoldelse, men forskellig brug af kompetencerne i selvsamme.
Mine mangler til trods, så oplevede jeg en ny verden af akkomodativ læring i SVT.
Dette er pudsigt, da det faktisk var min manglende bevægelighed, som sendte mig i den retning.

Konklusionen på mine tre perspektiver er for mig, at individuelle vanskeligheder kan føre i flere retninger, afhængigt af deltagers indstilling, undervisers kompetencer og professionalisme, kropslige grænser, kontekst for deltagelse og holdets indflydelse på den enkelte (og måske underviser) og meget andet.

Mvh Mikkel

5/3-2011, 12:10

Kalle Hviid

Antal indlæg: 3814
Online 39d 16t 12m
Kbh


Brunt forumbælte
(3000+ indlæg)


Tvebak ID #479798
Jeg har det sidste stykke tid funderet lidt over hvordan man bedst skaber en god overførsel fra skyggeboksning til sparring.

Altså i et bredere perspektiv overførsel fra træning hvor man træner alene til træning hvor man træner "imod" en partner der gør modstand.

Jeg har selv overvejet de meget almindelige strukturer i min idræt hvor meget af træningen foregår på rækker med en instruktør forrest.

Dette betyder at mange af teknikkerne modificeres. Feks så man hele tiden slutter med samme retning, hvilket fjerner mange af de cirklende bevægelsesmønstre.

Derudover medfører det at alle ender med at lave teknikkerne i samme tempo, hvilket kan være fantastik til at give en følelse af at skubbe i fællesskab hvis kræfterne er ved at løbe ud.
Modsat betyder dette at dem som er mindre trænede eller langsomme ofte tvinges til at udføre teknikker i en hastighed hvor de kun kan følge med ved at sjuske med teknikkerne.
Omvendt står "hajerne" i en situation hvor de skal følge et langsommere tempo, og derfor ikke får træning i det tempo der måske er det optimale for deres udvikling.

Den fælles udførsel betyder også at folk bliver nød til at standartisere deres bevægelser i høj grad. Hvis man har nogen variationer man arbejder på er disse ofte anderledes end den "rytme" som resten af holdet arbejder med. Især hvis de øvede er placeret forrest kan dette være problematisk.

Jeg føler at den ret "døde" og ensrettede træning må være problematisk i forhold til at overføre til den levende sparring. Det er dog en udfordring at skabe en struktur som både er fornuftig i forhold til den tekniske udførsel og det personlige frie udtryk.

Jeg kan godt forstå fordelene ved træning på rækker og vil også bruge dem, men ikke som standart "kilometertræning" sådan som jeg har lært.
Der vil jeg gerne tillade folk at arbejde i deres eget tempo og med deres egne variationer, så snart den basale teknikforståelse er på plads.

Især spændende fordi jeg gør comeback som capoeiralærer til maj under USGregi.
Ganske vist kun en enkelt gang om ugen, men det er en start.


---
For training just wear loosely fitted clothes and a smile.

Super letvægts BJJ gi

Svar på indlæg
Emne:

Brugernavn:

Kodeord:


;-) = :tvp = :eek =
:-D = :pimp = :-P =
:\ = :smokin = :rofl =
:( = :lol = :ninja =
:) = :oel = :freak =

Citat:
Billede:
Youtube:

[quote=bruger]Citat[/quote]
[img]http://www.x.dk/billede.jpg[/img]
[youtube](youtube video id)[/youtube]
Tekst:

Preview






Copyright 2001-2018 by MartialArts.dk | Kontakt: graugart@gmail.com
Chart.dk