Brugernavn: Kodeord:
En nybegynders opdagelse i Krav Maga // Martialarts.dk
En nybegynders opdagelse i Krav Maga
Super letvægts BJJ gi
Denne tråd er vist 7280 gange og besvaret 7 gange

(Du skal være logget ind for at kunne abonnere på tråde)
2/2-2010, 17:36

Mark

Antal indlæg: 21
Online 0d 3t 15m
Gentofte


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Jeg har ingen erfaring med kampsport, udover en røvfuld jeg fik til en fest da jeg var 15. Lige siden den gang har jeg været en kujon når der bare var lidt fare på færde. Jeg hører tit om folk jeg kender, fortælle om deres venner og bekendte som får tæv eller bliver truet i nattelivet og på gaden, og jeg vil ikke være et offer mere.

Jeg oprettede en tråd søndag aften hvor jeg rørte et følsomt punkt hos mange MA brugere; Valg af stilart.
Der er dusinvis af tråde om emnet på MA, men ingen af de eksisterende tråde beskrev hvad jeg ledte efter i en kampsport. (jeg bruger kampsport meget løst da Krav Maga ikke er en sport, i forstår nok hvad jeg mener alligevel).

Jeg havde forinden researchet hvilke kampsporter som kunne være interessante for mig. Jeg har set samtlige afsnit af Human Weapon og
Fight Quest og valgte alligevel Krav Maga.

http://www.youtube.com/watch?v=9T5aSibexjU[/youtube] - Fightquest om Krav Maga. Den kvindelige instruktør var ved at skræmme mig helt væk. Hun er jo skingrende sindssyg!

Jeg havde fået mulighederne snævret ind til enten BJJ eller Krav Maga. I min træning søger jeg selvforsvar, udvikling af min person - både fysisk og psykisk. Jeg vil gerne komme i bedre form og få lidt bedre selvværd. Lavt selvværd er noget jeg har kæmpet med siden 5-6. klasse.

Mit valg af kampsport skulle gøre mig i stand til at forsvare mig selv, hvis uheldet skulle være ude. Jeg er ikke den store for at bruge vold og jeg er ikke aggressiv af natur. Jeg forestiller mig at når jeg begynder at dyrke Krav Maga, så får jeg overskredet en hel del personlige grænser.

Mit næste indlæg bliver om første træning.

3/2-2010, 9:46

Mark

Antal indlæg: 21
Online 0d 3t 15m
Gentofte


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


PowellM ID #447478
Når man begynder at træne, siger folk altid "Du blir øm i morgen". Det er også rigtigt, jeg var meget øm i kroppen igår efter træning mandag. Hullet mellem knoerne af min lille finger og ringfinger på venstrehånd er hævet og jeg er øm i underarmene efter træning af 360 defense.

Da jeg vågnede i morges var jeg dog endnu mere øm. Mine arme var svære at strække ud uden ubehag og mine knæ er trætte. Jeg håber at opvarmningen i aften kan hjælpe mig af med det værste. "No Pain, No Gain".

Den første træning foregik i Frederiksborg Centeret i Hillerød. Vores hovedinstruktører var Jes og Jesper fra kravmagacenter.dk.

Det var en prøvetime for de muligt interesserede og der var kun 2-3 af de fremmødte som havde trænet Krav Maga før. Vi blev forklaret formålet og principperne i Krav Maga efterfulgt af lidt udstrækning. Herefter var der opvarmning hvor vi skulle løbe rundt i lokalet med hænderne klar til kamp, uden at røre hinanden, så baglæns og til sidst på alle fire.
Nu begyndte det sjove. Vi skulle løbe rundt i lokalet og klappe hinanden i ryggen hvis der var en åbning. Jeg tror at denne øvelse var for at gøre én opmærksom på sine omgivelser.

Jeg er astmatiker og var allerede på det tidspunkt, helt færdig. Mine lunger brændte, mit syn blev sløret og mine ben var som smør. Jeg er ikke i god form.

Efter en kort pause skulle vi finde sammen i par 2o2 og lave forskellige øvelser som trænede mave og arme.

Efter lidt leg og øvelser skulle vi lære outside defense. Jeg fandt en makker som var en del større end mig og jeg endte med at få et par lussinger. Efter at have stået og pareret i en kort periode vænner man sig til sin modstanders mønster og falder hurtigt på autopilot. Når han så bruger samme arm flere gange i træk, glemmer man at tænke på hvor slaget kommer fra og glemmer at parerer. SMÆK!

Vi skulle også lære en tekning som hedder Bursting, hvor man slår og parerer på samme tid.


Da ingen af os på holdet havde sparringshandsker, blev det anbefalet at slå med flad hånd for at skåne sin modstander. Det glemte min makker tit og derfor har jeg ondt i brystkassen

Den sidste øvelse var på grupper af 4, jeg fandt sammen med 3 store fyre som var et halvt hovede højere end mig og havde 20-40 kgs fordel på mig. Vi skulle afværge angreb fra flere modstandere ved at bruge bursting og 360 defense på zombie-lignende modstandere (de kommer mod dig med 2-3 sekunders mellemrum og skal tage kvælertag). Her gælder det om at bevæge sig rundt og ikke stå med ryggen til nogen modstandere (det kan resultere i en flaske i baghovedet hvis det var ægte).

Det med at slå på en anden person, selvom det kun er blødt og med åben hånd, var lidt grænseoverskridende for mig. Man kommer meget tæt på sin angriber og det er jeg ikke vant til.

Jeg skrev i mit indlæg på debatten, at jeg søgte en kampsport hvor jeg kunne lære at forsvare mig selv uden at tæve den anden til en blodig pøl. Jeg kan godt se at det bliver svært. Så snart man bliver angrebet, går man i kriger-mode. Kroppen bliver fuld af adrenalin og det er svært at tænke på at skåne sin modstander når han vil én ondt. Jeg kunne aldrig finde på at angribe nogen uprovokeret og jeg ville stoppe når den anden har givet op, men indtil da må overfaldsmanden tage konsekvensen af sin action.
"For every action, there's a reaction".

Krav Maga Træning i aften. Hvis alt går som planlagt så melder jeg mig officielt ind i aften og kan begynde at koncentrere mig om træningen.

Jeg går stadig og flirter med ideen om BJJ efter jeg snakkede med en kammerat som træner MMA i Albertslund.
6/2-2010, 4:01

Jørn Gaarde An...

Antal indlæg: 1
Online 0d 0t 6m
Århus
World Academy O...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Juanito ID #447837
Hej Mark

Jeg har selv trænet forskellige former for Martial arts: Karate, Aikido, Iaido, Jiu Jitsu og nu Krav Maga.

Dengang jeg begyndte at træne (Først) karate, var jeg lidt skræmt når vi skulle Sparre, jeg var 16 år dengang, men med tiden vender man sig til det og begynder at holde af det.

Min største erfaring indenfor Martial Arts er Jiu Jitsu, der bestemt kan anbefales.

Jeg er så heldig at jeg nu træner Krav Maga og Sho Shin Do karate under en meget anerkendt og i særlig grad kompetent sensei ved navnet Kancho Raffi Liven.

Det er en forholdsvis hård træning, og med realistiske teknikker, der er effektive på gaden.
Jeg har lavet en del research vedrørende især Krav Maga, som blandt andet bliver brugt af de Israeliske specialtropper, og er nok en af de mere effektive kampformer til brug på gaden i tilfælde af det måtte blive nødvendigt.

Det er yderst effektivt, og med tiden når du bliver vandt til den hårde træning, vil du holde af det.

Og... Når man har trænet i nogen tid, og får
lært teknikkerne og kombinationerne i systemerne, får man en øget selvtillid og indre ro når faretruende situationer opstår, at man i mange tilfælde kan tale sig fra en eventuel gadekamp (Det har jeg personligt været udsat for at det var muligt). At man ikke er bange for en kamp, kan godt få fjolserne på andre tanker.

BJJ kan også anbefales, hvis klubbens Sensei (Læs. jeg kender hverken hans person ellers baggrund) er seriøs, dygtig og holder disciplinen vil du få et kanon repertoir af teknikker og kombinationer, som er yderst effektive på gaden, plus godt for din Psyke.

Held og lykke med din videre søgen.

Venlig hilsen Juanito


---
Undervurder ikke din modstander
6/2-2010, 8:43

Mark

Antal indlæg: 21
Online 0d 3t 15m
Gentofte


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


PowellM ID #447840
Tak for indlægget

Vi lavede nogle øvelser i onsdags som skulle hjælpe med at afvænne os fra at være håndsky. Det var underligt at se på en hånd komme imod ansigtet og ikke trække sig væk. Det var for at programmere vores hjerne til at blive vant til at se modstanderens angreb.

Vi lavede også flere øvelser hvor vi skulle parere og slå samtidigt. Jeg kan mærke at jeg allerede er kommet i bedre form, selvom jeg går fra træning med blå mærker, og er mørbanket. Og vi er ikke engang gået rigtigt igang endnu.

Jeg tilmeldte mig onsdag aften og nu giver jeg det en chance. Den selvtillid jeg går fra træning med er priceless.

Kan du bruge din BJJ sammen med din Krav Maga?



12/5-2010, 11:28

Uldal

Antal indlæg: 250
Online 0d 18t 1m
Kauri,


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


triple45 ID #456704
Hej Mark.

Super godt og ærlig blog det her.

Jeg kan 100% følge dig har været nogenlunde samme sted selv for mange år siden. Dog er jeg en kæmpe bamsefyr der ligner lidt en rockertype men havde aldrig været oppe at slås før (det har aldrig været nødvendigt) jeg begyndte at arbejde som dørmand for en 10-12 år siden. Så jeg kender alt til tvivlen på sig selv, og jeg kender også den følelse af at hjernen slår over på et andet program, et dyrisk program som bare vil overleve og "prevail" blandet med ekstreme doser af adrenalin. Der er intet federe!

Jeg håber du bliver ved. Krav Maga er noget jeg super gerne ville prøve men der er desværre ingen steder her hvor jeg er i landet man kan træne det.

Du kan også overveje at kontakte "freeze" herinde på forummet. Han har også en fed blog. Han træner Street Vale Tudo som er en MMA kampform som er tilpasset gaden, meget inspireret af Krav Maga, med flere modstandere på en gang osv, om ikke andet så måske som supplement til eksisterende træning ?

Håber at se dig hænge i træningen, og glæder mig til at se flere blog indlæg fra dig



---
The dragons balls where ablazing as i stepped into his cave, then i sliced his fucking cockles, with a long and shiny blade, twas i that slay the dragon fuckalii sing fuckaloo, and if you try to fuck with me then i shall fuck you tooo: Jack Black :)
6/12-2010, 7:55

Crack

Antal indlæg: 34
Online 1d 0t 53m
Herning
Herning judo og...
fightcenterher...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


minimand60 ID #472986
gå til kung fu , wing chun


---
It does not depend on the martial art, it depends on the person who learn and use it.//
27/8-2011, 0:07

SSR (Patruljek...



Antal indlæg: 8
Online 0d 2t 27m
hele landet
www.hjv.dk/ssr


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


SSR ID #488641
interessant!

Det danske forsvar bruger også Krav Mage idag...

http://www.hjv.dk/HHV/TRSJ/HD%20NORDSJ%C3%86LLAND/HVK%20SSR/SSR/Sider/krav-maga.aspx

hilsen
SSR
http://www.ssr.dk


---
Fighting for Peace!
11/10-2011, 6:35



Antal indlæg: 125
Online 0d 22t 53m


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


Magnussen ID #490423
Krav Maga er alt alt alt for nice!
elskede det dengang da jeg gik til det, det er hurtigt og effektivt.

The Brazilian Jiu Jitsu Globetrotter

Svar på indlæg
Emne:

Brugernavn:

Kodeord:


;-) = :tvp = :eek =
:-D = :pimp = :-P =
:\ = :smokin = :rofl =
:( = :lol = :ninja =
:) = :oel = :freak =

Citat:
Billede:
Youtube:

[quote=bruger]Citat[/quote]
[img]http://www.x.dk/billede.jpg[/img]
[youtube](youtube video id)[/youtube]
Tekst:

Preview






Copyright 2001-2018 by MartialArts.dk | Kontakt: graugart@gmail.com
Chart.dk