Brugernavn: Kodeord:
Mental Træning og Combat Performance // Martialarts.dk
Mental Træning og Combat Performance
Super letvægts BJJ gi
Denne tråd er vist 6212 gange og besvaret 37 gange

(Du skal være logget ind for at kunne abonnere på tråde)
1/11-2010, 18:47

Kevin McPherson

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstinc...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Mental Træning og Combat Performance Part 1

Spørgsmålene om, hvad der er det mest effektive kampsystem og hvad der virker bedst i truende situationer er mange og har eksisteret ligeså længe jeg kan huske. Vi lever i dag i en tid, hvor mulighederne for at træne er enorme - Traditionelle Martial Arts systemer, moderne nærkampsystemer og et hav af hybrider midt imellem.
Hvad der er mest effektivt ved jeg ikke og svarene er ofte ligeså mange som der er kampsports, kampkunst og selvforsvarssystemer til.

Trods de mange forskelle i disse systemer finder jeg dog, at der én ting tilfældes – opbygningen af træningen.

Denne blog vil beskrive udviklingen i nærkamps-projektet ”Safe Instinct” – et projekt med fokus på psykologien bag volden – ikke så meget hvorfor volden opstår. Selvom det kan være nok så interessant, syntes jeg ikke det giver megen mening på gaden. Jeg mener, selvom lokumsbrættet var koldt og voldsmændene havde det svært i skolen og blev mobbet – synd for dem, men jeg kan ikke bruge det så meget når de står overfor mig og vil have min penge.
Hvad jeg derimod kan bruge er indsigt i, hvordan den opstår og ikke mindst, hvordan kan den håndteres.

Jeg har trænet og undervist Bujinkan- og Shadow Warrior Ninjutsu siden slutningen af firserne, snuset lidt til WT, KravMaga og mange andre. Fælles for disse systemer er holdningen til at de, hvis de ikke ligefrem er de bedste, så er de i blandt de allerbedste systemer på markedet til at forsvare sig selv.
Uden at komme alt for dybt ind på mine egne erfaringer med håndteringen af vold og trusler om vold (I kan læse mere om det på vores hjemmeside www.safeinstinct.dk), men igennem mine jobs med sikkerhed og med kriminelle psykisk syge har jeg skabt mig nogle erfaringer omkring dette emne.

Set i bakspejlet, når jeg har reflekteret over mine oplever og de situationer hvor jeg, enten alene eller sammen andre og er blevet truet eller direkte angrebet (med næver, knive, bordben eller alverdens kasteskyts), har det ikke været de smarte teknikker der har reddet mig.
Det der slog mig var, at det var min psyke, min evne til at udholde det afsindige ubehag jeg altid har haft og stadig føler i disse i situationer – det var mere det, end det var nogle af de mange teknikker jeg har trænet, der bragte mig succesfuldt igennem oplevelsen.

Her, efter et sted mellem 250 til 300 slagsmål, nogen af dem mod nogle af landets farligste personer, må jeg erkende, at det er meget få af de teknikker jeg har trænet, jeg kunne bruge. Derimod gjorde psyken, villigheden og paratheden til at bruge hvad jeg har trænet, den egentlige forskel.

Jeg er ingen godsbenådet slagsbror, jeg har ikke nerver af stål, er ikke særlig modig og er på ingen måde speciel – men jeg har brugt de sidste 14 år på at træne mit sind i forhold til nærkamp, prøvet at fokusere på min parathed til at handle og interesseret mig for der sker i min psyke under pressede situationer.
Guderne skal vide at dette ikke har været en let opgave, ingen struktureret træningsplan og ingen ide om, hvor jeg var på vej hen. Jeg havde svært ved at finde litteratur om emnet og svært ved at se hvordan mentale afslapningsøvelser (meditation etc.) kunne gøre en forskel for min kampparathed.
Men jeg hang ved, afsøgte de forskellige muligheder og udsatte mig selv igen og igen for situationer, hvor jeg fik mulighed for at møde mine grænser. Med tiden er der langsomt begyndt at danne sig et billede og en vej frem.

Jeg vil i de næste indslag på denne blog komme ind på de forskellige sider af min træning og hvordan jeg forsøger at kombinere mine fysiske færdigheder med mental træning . Håber der er lidt i det du/I kan bruge.

Bufuikkan (må krigervinden blæse i din retning)

Safe Instinct
Kevin McPherson
www.safeinstinct.dk



---
den der ler sidst
1/11-2010, 21:14

morten agerfel

Antal indlæg: 251
Online 0d 12t 42m
Kolding
Privat gruppe


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


morten a ID #470785
Lyder rigtigt interessant og vedkommende!

Mindset er alfa og omega..

Ser frem til at følge din blog!

Mvh. Morten


---
If you cut a face lengthwise, urinate on it, and trample on it with straw sandals, the skin will come off - this is information to be treasured. Hagakure
4/11-2010, 15:41

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #470889
til Morten - takker


Mental Træning & Combat Performance part 2

En historie om mental parathed, fra det virkelige liv.

Jeg er her i skrivende lige kommet hjem fra en vagt. Vi havde fået en ny patient fra arresten – en ung mand der med et oversavet jagtgevær havde forsøgt at skyde sin ekskæreste og hendes nye ven. Som så ofte før med disse typer, mislykkes det for ham. Og i stedet, er han endt på en supersikret afdeling og frataget sin frihed.
Som altid når politiet afleverer nye kunder i butikken, er årvågenheden og agtpågivenheden på sit yderste – og otte timer gør fuld parathed, gør sgu én træt en gang i mellem &#61514;.
For at slappe af og nyde en god aften med min hustru, beslutter jeg mig for at købe et par gode øl og besøger derfor vores lokale købmand på vejen hjem– og det er så her, jeg endnu engang oplever paratheden (og adrenalinet) eksplodere i min krop.
Udenfor købmanden holder en bil med to unge maskerede mænd. De er tydeligt nervøse, pulserer ret heftigt på deres smøger, kigger sig hele tiden uroligt omkring og virker i det hele taget meget anspændte. Jeg bliver straks opmærksom på deres adfærd og genkender den fra mit arbejde – de ligger lige på grænsen… enten skal de sætte sig selv og hinanden op til at røve købmanden (det er sket en del gange før) eller også skal de give hinanden en undskyldning for at trække sig og køre væk.
Med risiko for at lyde som en ”smart-ass”, beslutter jeg mig for at hjælpe dem lidt på vej. Jeg gør dem opmærksom på, at jeg har set dem (det giver mig også mulighed for at se deres reaktion og vurdere, hvem jeg eventuelt skal angribe først, hvis det bliver nødvendigt) og at jeg også er på vej ind til købmanden.
Idet jeg træder indenfor hos købmanden, gennemgår jeg i mit sind, mine muligheder;
1. Hvor er det bedst at overraske dem, hvis de forsøger at gennemføre deres forehavender?
2. Hvad skal jeg sige til dem for mentalt, at aflede dem, inden jeg sætter angrebet ind?
3. Og hvordan skal jeg forholde mig, hvis mit overraskelses angreb kun tænder dem endnu mere i stedet for at skræmme dem væk?
Det fede ved disse tanker er, at jeg i stedet for at være fokuseret på ubehaget ved adrenalinet og de eventuelle indre billeder om hvad der kan ske mig, hvis vi kommer op og slås – så er mit fokus langt mere ”proaktivt” og jeg sætter samtidigt mig selv op til handlingen (og det er sgu da mental træning ). Det påvirker samtidigt min udstråling, min handlekraft og min selvtillid i positiv retning.
Heldet var med mig. De unge mænd fandt en undskyldning og besluttede sig for at køre videre. Og når alt kommer til alt, så er det sgu meget rart at jeg ikke skulle slås her til aften

Tilgiv mig, hvis min lille beretning lyder lidt for selvfed og karl-smart-agtig… (der er ikke langt fra karl smart til kong kurs… OK- dårlig joke ) men jeg er stadig lidt op at køre og glæder mig til i aften, hvor jeg skal ud og undervise – en fed case at arbejde med

Forsat god aften til jer.


---
den der ler sidst
4/11-2010, 18:26

morten agerfel

Antal indlæg: 251
Online 0d 12t 42m
Kolding
Privat gruppe


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


morten a ID #470897
Ift din case og måden du overvejede eventuelle handlemuligheder; lyder lidt som noget der kunne minde om OODA-loop teorien.. Er det tilfældigt, eller er det noget du har beskæftiget dig med ift den mentale tilgang til konfrontationer?

Mvh. Morten

PS: Kunne være yderst interessant med noget teoretisk kildemateriale generelt ift kamppsykologi osv.. Altid på udkig efter ny inspiration!


---
If you cut a face lengthwise, urinate on it, and trample on it with straw sandals, the skin will come off - this is information to be treasured. Hagakure
5/11-2010, 10:22

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #470915
Hej Morten

Det er bestemt ikke tilfældigt… OODA loop teorien danner grundlaget for en stor del af min træning. Med de få teknikker jeg har tilbage i mit arsenal – primært fra Ninjutsu, forsøger jeg at strukturerer min træning således at jeg selv kommer hurtigt igennem loopet og samtidigt forsøger, at fastholde aggressoren eller aggressorerne på et af trinende.
Det er en måske en noget anderledes måde at træne på, da ikke er så teknik baseret men mere taktisk og fokuseret på intention - men den giver mening for mig.

Angående det teoretiske – som sagt arbejder jeg til dagligt med de fanger der er for aggressive og voldelige til at sidde i arresten eller fanger som politiet mistænker at have en mental brist. Vi iværksætter ikke behandlingsplaner, men vurderer derimod om fangerne er egnet til straf eller om de skal dømmes til psykiatrisk behandling. Derfor er en meget stor del af mit arbejde, at forsøge at se bag om de måder disse mennesker agerer – og der er der psykologien kommer i spil.

Det meste litteratur om psykologi og vold, som fokuserer på hvordan man kan håndtere den findes mest på engelsk (USA) og omtaler det mest i forhold til politi og militær. Personligt læser jeg forfattere som Brad Thor, Michael Asken, Loren Christensen, Dave Crossman, Gavin de Becker, Bruce Siddle og naturligvis Geoff Thompson og Peter Contadine.
Jeg arbejder også en del med den Kognitive psykologi og NLP – samt en serie af specielt designede meditationer som har fokus på at udvikle min mentale og fysiske parathed.

Jeg er 50 år, i god form, men styrkemæssigt langt fra de yngre mænd politiet afleverer på vores afdeling – mænd som oftest er pumpet op med steroider. Derfor har jeg til dagligt brug for at kunne se bag om personen og vende hans psykologi imod ham – naturligvis kombineret med nogle teknikker jeg stoler på vil virke.

Alt i alt forsøger jeg samle den teoretiske viden jeg kan læse mig til og de erfaringer jeg har gjort mig, når jeg har forsøgt at omsætte dem til handling i hverdagen og videregive det, i det personlige projekt jeg kalder for Safe Instinct.

Håber du kunne bruge svaret - igen... tusind tak for interessen.





---
den der ler sidst
5/11-2010, 11:02



Antal indlæg: 8847
Online 27d 3t 39m


Sort forumbælte
(5000+ indlæg)


Freeze ID #470917
BRUGER skrev:
forsøger jeg at strukturerer min træning således at jeg selv kommer hurtigt igennem loopet og samtidigt forsøger, at fastholde aggressoren eller aggressorerne på et af trinende.


...kan du uddybe dette, evt. komme med eksempler?
5/11-2010, 14:41

morten agerfel

Antal indlæg: 251
Online 0d 12t 42m
Kolding
Privat gruppe


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


morten a ID #470927
Brad Thor, Michael Asken og Bruce Siddle er jeg ikke bekendt med så dem vil jeg helt sikkert tjekke op på! Tak for tippet!
De andre forfattere du nævner har jeg været omkring, nogle mere end andre, men har fået godt udbytte af at læse deres bøger.
Specielt var Grossmans On Killing en øjenåbner på mange områder, og de Beckers The Gift of Fear har også nogle rigtig interessante vinkler på personlig sikkerhed.

Er enig med FREEZE i at det kunne være interessant hvis du kan uddybe på hvilken måde du integrerer OODA-loop'et i din træning!

I AMOK! arbejdes der også med visse elementer af NLP, men vil meget gerne høre mere om din tilgang, da min viden på området er ret begrænset -Har arbejdet lidt med Imbedded Command Actions og meget lidt med Anchoring ift. mental states.

Derudover lyder det interessant mht. de meditationsmetoder du anvender, håber du kan komme lidt nærmere ind på dette..!!

Tak for interessant læsning, keep it coming!


---
If you cut a face lengthwise, urinate on it, and trample on it with straw sandals, the skin will come off - this is information to be treasured. Hagakure
5/11-2010, 19:35

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #470943
Hej Freeze

Først lad mig lige komplimentere din blog – der er masser af fede og inspirerende trænings ideer.

Jeg vil meget gerne forsøge at uddybe hvad jeg mener og komme med et par enkle eksempler. Jeg skal forsøge at gøre det så enkelt som muligt.

Tillad mig at lyde en smule belærende til at starte med, men som sagt står OODA loopet jo for;
O = Observe (observering / årvågenhed i min terminologi).
O = Orient (orientering / genkendelse i min terminologi).
D = Decide (beslutning ).
A = Act (handling / gensvar eller kontra, også i min terminologi).

For mig, at implementere denne teori i min træning betyder, at jeg på den ene side må fokusere på de fire forskellige trin i min træning (beskriver dem om lidt) og på den anden side prøve at forestille mig nærkamps situationen fra aggressorers side. Det fede er, at det der kan gøre mig forvirret, usikker og kan sætte tvivl i mit sind, nogenlunde er det samme hos ham (jævnfør RAKE (JACA) – Gavin de Becker – the gift of fear).

Observe:
I min personlige træning og i mit erhverv er årvågenheden af yderste vigtighed – dels fordi jeg ikke ønsker at blive overfaldet i et overraskelsesangreb og dels fordi, at jeg ønsker at være på forkant med en mulig truende situation. Dette gælder i min hverdag i retspsykiatrien, men også de få gange jeg fungerer som livvagt. Der findes adskillige øvelser der fremmer ens årvågenhed og også teknikker (meditationer) der gør en i stand til at skelne mellem det man observerer og ens tolkning af det – ret vigtigt da årvågenhed er en mental tilstand.

Et træningseksempel på at overrasket:
For mange år siden – mellem min tid som omrejsende trommeslager og nu, hvor jeg arbejder med psykisk syge kriminelle, jobbede jeg som postbud. For at træne mine reflekser og studere, hvordan jeg reagerede under angreb (på dette tidspunkt havde jeg ikke oplevet ret mange slagsmål) gav jeg min rute til et par af mine elever og bad dem om, at angribe mig når som helst det passede dem – der kunne gå måneder i mellem. Når jeg kørte ud på min postrute og med mine tanker dybt begravede i min hverdag eller på det job jeg skulle udføre (du ved adresser og alt det der), blev jeg en gang imellem angrebet. Og altid når jeg mindst ventede det - mest fordi jeg mentalt var optaget af hverdagen og mistede fokusset på, at jeg kunne blive angrebet – fed træning, jeg kan varmt anbefale det. I mit tilfælde bliv min parathed tydeliggjort.

Orient:
Hvis jeg kan opfatte en mulig trussel før den sker, kan jeg forholde mig til den – det vil sige, jeg kan orientere mig og genkende nogle af de mønstre der er i aggressorens adfærd – igen som en mental del af træningen, er jeg ikke orienteret omkring hvad aggressorer kan gøre ved mig, men hvad jeg kan gøre ved ham (et spørgsmål om opmærksomhed - eksempel på dette… sidste år havde jeg en opgave for en kommune, hvor jeg skulle beskytte personalet på en institution mod en kvindelig beboers kæreste. Kæresten var lige kommet ud af fængslet efter ni år for grov vold. Jeg sidder i et lokale i nærheden af den pågældne beboer, da kæresten og hans ven (som regel har de her typer ikke nosser nok til, at gøre det de vil, alene) kommer brasende ind. Jeg mangler brugbare informationer om ham… så i stedet for at kigge efter flugtveje, rejser jeg mig op, giver ham hånden og præsenterer mig (tænker at de fleste ville gøre det samme). Idet jeg gør dette, er jeg opmærksom på hans presset fra hans håndtryk (fortæller lidt om hvor han er stemningsmæssigt) og noterer mig om han er højre eller venstrehåndet (i forhold hvis han skal til at slå) og samtidigt får jeg et indtryk af hans ven (hvordan han reagerer). I hele denne almindelige handling indgår, hvad nogen kalder for ”klynge gestus” en serie af signaler, der hvis man er opmærksom på dem, siger mere end mange ord. Og det giver samtidigt mig en mulighed at sende det signal, at jeg er fuldt ud til stede og ikke kan overraskes).
Når jeg kan genkende min aggressorers mønstre, kan jeg også nemmere og hurtigere forholde mig til dem. Der er derfor nemmere for mig at tage en beslutning, da jeg ikke nødvendigvis behøver at lede efter en mening med hans adfærd.

Decide:
Når jeg er opmærksom på mine omgivelser og når jeg genkender de mønstre en eventuel aggressor udviser igennem sin adfærd, kan jeg træne det og bruge signalerne som handlingsudløsere. Dette betyder jeg i pressede situationer ikke behøver at tage en beslutning, da denne ofte bygger på en mental analyse – en analyse jeg har taget i forvejen, gennem min mentale træning (meditation).
Selve beslutningsprocessen er ifølge neuropsykologien (Hick-Hyman law) den del af OODA loopet der tager længst tid, da vi normalt skal lede i vores ubevidste gemmer efter referencer og situationer der ligner (+ vi må forholde os til vores moral og menneskesyn, hvis vi ikke i forvejen er trænede og den politik eller lovgivning vi er underlagt – derfor så mange der uskyldigt bliver overfaldet, lider af ”fornægtelse” og efterfølgerne udtaler, at de nægtede at tro at kunne ske for dem).
Personligt bruger jeg scenarie træning – både mentalt, igennem mine meditationer og fysisk, igennem min kamptræning, ved at opstille situationer. Dette gør jeg i håb om, at kunne genkende så mange situationer som muligt – faktisk ret nemt, da de fleste voldsmænd minder ekstremt meget om hinanden – tænker jeg vil beskrive deres adfærd senere (mest for dem der ikke er bekendt med Geoff Thompson og Peter Constadine).
I neuropsykologien taler man om to typer af beslutningsprocesser – Low Road og High Road. High Road er intellektet, mens Low Road omhandler intuitionen og instinktet - i hans bog ”the gift of fear” beskriver Gavin de Becker intuitionen bedre end jeg kan – bogen kan varm anbefales.

Act:
Ifølge Stephen K. Hayes (ToShin Do) agerer vi ikke ud fra selve situationen, men ud fra vores tolkning af situationen – og jeg kan kun være fuldt ud enig. Lad mig give et eksempel… for mange år siden på den afdeling jeg arbejder på, kom politiet med en fange de ikke kunne håndtere i fængslet. Manden, som i dag er død og som jeg derfor godt kan beskrive lidt nærmere (min tavshedspligt) kom fra de nordatlantiske øriger, han var omkring 2,10 meter høj, sindssyg bred (mine lår målte mindre end hans underarme) og deltog i ”verdens stærkeste mand” konkurrencer rundt om i verden. En motherfucker modstander jeg alene ikke havde en chance imod… Den dag han gik amok, måtte vi være 21 mænd om at pacificere ham (to gange smadrede ham vores bæltefikserings senge, der for oplysningens er boltet og støbt ned i gulvet). Vi blev kastet rundt i lokalet og vandt kun kampen fordi vi kunne køre ham træt. OODA loop teorien igen - da vi hele var over ham og forsøgte at fodre hans hjerne med stimuli, konstant og hele tiden (lidt ligesom WT og kædeslag – tænker jeg).
Når en modstander som ham siger, ”jeg slår dig ihjel”, idet han lader en finger køre på tværs af halsen og efterfølgende peger på mig. Tja, så betyder det noget ganske andet end hvis det havde være en syvårig knægt i sandkassen der havde fyret den samme bemærkning af. Også selvom bemærkningen er 100% identisk.

Hmm… dette skulle egentligt havde været en kort beskrivelse af, hvordan jeg integrerer OODA Loop teorien i min træning – sorry, men den blev noget længere. Og så er jeg faktisk langt fra færdig…

Tillad mig en kort sammenfatning:
Jeg forsøger at være årvågen og tilstede/nærværende, jeg arbejder med at kunne genkende aggressorens adfærd og bruge den som udløser for mine handlinger og dermed minimere beslutningsprocessen. Ligesom jeg forsøger at sætte min indre beslutningsproces ind i nogle rammer der minimerer den tid og den eventuelle tvivl der kan opstår. Og skal jeg handle, har jeg et sæt af få og meget enkle teknikker der virker under stresset/presset fra situationen.

Og så til aggressorens opfattelse af alt dette:
Som sagt tidligere, så minder aggressorer i hele hans fysiologiske opbygning om mig selv (Gavin de Becker) – med andre ord. Det der gør mig usikker, det der sætter tvivl i mit sind, er det samme som hos min angriber.
Faktisk kan jeg, hvis jeg lytter til hans trusler uden at lade mig påvirke emotionelt, får et meget klart indtryk af hvad der gør min aggressor bange – det er nemlig præcis det samme som han truer mig med.

Dette kombineret med multiple slag og/eller angreb fra vinkler der kommer bag på ham (blinde vinkler – ”observe”, i en serie der forhindrer ham i at orientere sig, samle sig og tage en instinktiv beslutning om at slå igen. Med andre ord – at være over ham igen og igen (og alle sanse indtryk kan bruges).

I min hverdag bruger jeg Geoff Thompsons handlingsudløser, når jeg skal pacificere en aggressiv fange – jeg stiller et spørgsmål, venter en brøkdel af et sekund og springer på ham. Spørgsmålet afleder ham mentalt i et kort sekund og åbner vinduet for at jeg kan angribe.
Ud over spørgsmålet, er en måde at fastholde ham i OODA Loopet på, at påvirke hans balance, hans udsyn (mine fingre i hans øjne), hans sanser (gennem eventuelle råb) og naturligvis de slag, spark (altid lave spark – ankler eller knæ) og greb jeg i en lind strøm kan påvirke ham med.

Så på min side bruger jeg min træning – den mentale og den fysiske på, at opdage, genkende, beslutte og opsætte handlinger. Og i forhold til aggressoren – at snyde hans sind gennem spørgsmål, gennem massiv sansepåvirkning og ikke mindst, gennem det der sætter tvivl i hans sind.

Jeg håber dette svar lever op til forventningerne – det blev ikke så kortfattet som håbet.



---
den der ler sidst
5/11-2010, 20:40

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #470945
Hej Morten A

Jeg har kombineret tre sæt af meditationer – et fra Århus universitet, et fra Stephen K Hayes og et fra Michael Asken – til en serie der vil skærpe udøverens mentale og fysiske parathed – det har i hvert fald skærpet mit.

Det ene sæt har jeg lært på Århus universitet af en underviser der hedder C.O (ved ikke om han vil have sit navn ud på dette site) – teknikkerne har han sammensat gennem hans kontakter i det amerikanske militær og (hold nu fast) fra tandlæge højskolen i Århus (teknikker de bruger for at fastholde ADHD børn, når de sidder i stolen) – disse teknikker bringer udøveren fra dagligdagens Beta hjernebølger (15-20 Hz) ned til Alfa hjernebølger (8-13 Hz) og åbner porten til det ubevidste sind – og er uden sammenligning det mest effektive sæt af teknikker jeg endnu har stødt på.

I denne alfa tilstand indsætter jeg nu det andet sæt af metoder - Hayes meditationer, der er fokuseret på hvordan vi kan opdage, genkende og eliminere alt det der kan forstyrre vores fokus – det som Hayes kalder for ”sindets fem afveje”. Og til sidst i denne serie af meditationer indsætter jeg Michael Askens program, ”Tactical Performance Imagery & Mental Toughness” – en opsætning af et nærkampsscenarier, hvor jeg oplever mig selv agere som jeg ønsker at agere.

Trin et åbner porten til det ubevidste sind og gør mig i stand til at påvirke de ”programmer - eller som NLP kalder for de ”indre landkort”.
Trin to løfter mig ud over min egen opfattelse af mig selv og genetablerer de ressourcer jeg i forvejen besidder til at beskue aggressoren, situationen og scenariet uden påvirkning af min tolkning (og mit sinds afveje).
På trin tre indsætter jeg det mentale, emotionelle og fysiske handlesæt jeg ønsker repræsenterer den jeg er.

Jeg underviser i dette, på det kursus jeg kalder for ”Warrior Mind Science” . Kurset består af denne række af meditationer, kombineret med deltagerens egne teknikker for at illustrerer den fysiske del af alt dette – som sagt krop og psyke er to sider af samme sag.

Min nye hjemmeside er endnu ikke på plads (desværre) men dette ”Warrior Mind Science” program vil blive en del af hvad jeg udbyder.

Må kriger vinden blæse din retning
Kevin





---
den der ler sidst
5/11-2010, 23:48

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #470950
Et lille indblik i en ellers meget lukket verden…
En ”smuk” historie om vold fra retspsykiatrien.

Denne case fandt sted i foråret og beretter historien om, hvordan aggressoren agerer og de metoder han iværksætter for at komme ind på livet af sit offer – i dette tilfælde en nyuddannet ung mand, uden erfaring eller kamptræning.
Dette er en anden hånds historie, da jeg desværre ikke var på arbejde den dag.

Vores voldsmand er omkring 1.95 meter høj, meget veltrænet og desværre af den type der syntes at et par velplaceret slag i ansigtet på kæresten er helt i orden og at afløbsrens naturligvis noget hun drikker – well, under tvang. I hvert fald tømte han en flaske, i halsen på hende.

Tilbage til afdelingen…
Han havde, som et andet rovdyr, igennem længere tid udset sig de personer han uden tvivl kunne angribe i visheden om, at de ikke ville kæmpe tilbage. Han havde tjekket personalets arbejdsplan for at være sikker på, at han kunne afstedkomme sin hensigt – (jævnfør RAKE – Gavin de Becker).

Som sagt, havde han valgt dagen og tidspunktet med omhu.
Han startede sit angreb lige efter bogen, var truende, aggressiv og ekstrem nærgående overfor min unge kollega, idet øjeblik han (min kollega) var uopmærksom – min kollega, vi kalder ham for C. oplevede en følelse han slet ikke var forberedt på. Pludseligheden i patientens verbale angreb kom fuldstændigt bag på min ham og han oplevede, totalt uforberedt, adrenalinet eksplodere i hans krop.
Adrenalin er en fysisk sensation der har et afsæt i det mentale – derfor er begge dele af træningen enorm vigtig. Og min kollega, tja han havde aldrig trænet noget af det og oplevede kun frygten.
Patienten som var en dreven gade-slagsbror udviste alle tegn på aggressivitet – hans blik var stirrende, brystkassen oppustet og rettet frem for at virke større, aggressiviteten var direkte rettet og hans sprogbrug ekstremt primitivt (nu talte han ikke for godt dansk i forvejen , men det var ikke det der var kendetegnet her, derimod manglen på mere sammensatte ord og længere sætninger – des flere enstavelsesord, des tættere på et angreb - fordi vores krop gør sig parat til kamp er der ikke plads til komplicerede sammensætninger af ord).
Hvad der gjorde hans angreb så smuk og overbevisende var ikke aggressiviteten, den havde kun til formål, at gøre min kollega usikker og sår tvivlens frø i hans sind. Det smukke, det som ville have givet ham ti i teknisk udførelse i enhver konkurrence, var det der skete efterfølgende.
Fra at være ekstrem aggressiv, højtråbende og truende, vendte han 180 grader, slog hænderne ud til siden og spurgte i en nærmest opgivende tone – ”helt ærligt, kan vi ikke tale om det”?
Og C, han faldt i fælden med begge ben…
Den opgivende tone og spørgsmålet ramte plet – min kollega lod sine parader falde (han var jo alligevel ikke parat at slås lige nu – senere måske, i trygge omstændigheder – og så alligevel… nej slagsmål har aldrig været en del af hans identitet).
Idet paraderne faldt, satte patienten sit angreb ind – det første slag sad rent på kæben og drænede C. for alt hans vilje, det andet slag sad lige midt i ansigtet og tvang min kollega i gulvet. Det sidste slag var mere et spark og sad i øjet. Øjeæble og øjenhinde bliv kraftigt beskadiget under dette angreb.

Trods jeg syntes patienten er et dumt svin og trods, han efterfølgende har måtte betale for sin udåd, så bliver jeg nødt til at tilkendegive, at jeg beundrer hans metodik. Ren, renset for pladderhumanisme og ekstrem effektiv.

For dem der kender til Geoff Thompson vil det jeg skriver om i morgen ikke være nogen nyhed – jeg tænker, at jeg alligevel vil skrive lidt om hvordan voldsmænd agerer og de metoder de anvender for at komme ind på livet af deres ofre.
Indtil da… god fradag aften

Må krigervinden blæse din retning
Kevin
www.safeinstinct.dk








---
den der ler sidst
6/11-2010, 11:16

morten agerfel

Antal indlæg: 251
Online 0d 12t 42m
Kolding
Privat gruppe


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


morten a ID #470957
Rigtig god beskrivelse af OODA-loop teorien sat i relation til en specifik case!
Virkelig brugbar information, gennemarbejdet og velformuleret!

Meget interessant mht. meditationsteknik, når du er klar til at udbyde dit "Warrior Mind Science" kursus så er jeg helt klart på - og indtil da skal jeg vist have fundet noget materiale af Michael Asken!

Kan du uddybe begrebet "klynge gestus" mere specifikt, eller evt. henvise til hvor man kan finde mere information om dette?

Allerede en rigtig fed udformning din blog er ved at tage!!



---
If you cut a face lengthwise, urinate on it, and trample on it with straw sandals, the skin will come off - this is information to be treasured. Hagakure
6/11-2010, 17:42

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #470963
Hej Morten A

Tusind tak for de pæne ord – det glæder mig virkeligt, at det jeg skriver giver mening og kan bruges af andre.

Udtrykket ”klynge-gestus” mener jeg stammer fra bogen, ”Kropssprog – hvad vi fortæller uden ord” af Allan & Barbara Pease.
Udtrykket henviser til, at når vi læser kropssproget, læser vi mere end et signal af gangen. Ligesom en sætning af sammensat af flere ord for at give mening, ligeledes er de ting vi siger med kroppen sammensat af mange små udtryk i klynger.

Eksempler på klynge-gestus i forhold til vold:
På den afdeling jeg arbejder, er vold en daglig risiko og vi derfor vandt til at forholde os til aggressiv og truende adfærd – selvom man skulle tro, at der var uendeligt mange vi kunne blive angrebet på og at afsættet til den voldelige handling kunne foregå rigtig mange måder – men virkeligheden ser åbenbart helt anderledes ud og meget mere enkelt ud…

Typisk for vores voldsmænd er, at de udvælger sig et offer – de udser den eller de personer der virker svagest og venter. De venter til den dag de udvalgte personer er på vagt sammen og så slå de til.

Her er hvordan de typisk gør det – de farligste af vores patienter udviser ingen aggressivitet, ingen ændring i deres adfærd. De kommer ikke med nogen trusler og virker på ingen måde som om de har til hensigt at slå personen ned. Men i det øjeblik de er alene med det udsete offer slår de til – hurtigt, determineret og uden spor af tvivl i deres sind. Deres kunst består i deres evne til, at skjule deres hensigter og til lokke ofret ind i deres fælde.
Her er der meget få signaler at læse og reagerer på – kunsten er at finde de bitte små ændringer i adfærden og det kan være ret svært – her er det mere dét vi ikke læser vi skal forholde os til.

Så er der den anden type af patient – og der er her, at det er tydeligt at læse de små klynge af kropssignaler. De er aggressive og deres aggressivitet er direkte rettet mod det udvalgte offer , udover at de er meget bydende og krævende i deres taleform. Ved siden af aggressiviteten er der andre klassiske signaler.
•De stirrer intenst og direkte på ofret.
•Ændret vejrtræknings rytme – kortere og mere stødende.
•Brystkassen hævet en anelse for at virke større.
•Præget af en stærk kropslig uro – bevæger sig konstant.

Deres kropssignaler er så ekstrem tydelige, at selv en blind ville kunne læse dem.
Trods deres trusler og aggressivitet er det dem der er mindst farlige – i langt de fleste tilfælde er deres adfærd ikke et udtryk for at de vil slås, tværtimod. De ønsker vores frygt.
Eller som Gavin de Becker skriver – ”de vil hellere bruge ord der skræmmer, end handlinger der skader”.

Selvom disse mennesker er varetægtsfængslede, så var de tidligere ude på gaden og foretog sig uhyggelige gerninger mod deres ofre.
Det spændende ved dette er at vi kan bruge de samme virkemidler overfor dem, som de bruger overfor os og derfor bliver voldsmænd og psykopater et virkeligt interessant studie.

God weekend.





---
den der ler sidst
6/11-2010, 19:14



Antal indlæg: 8847
Online 27d 3t 39m


Sort forumbælte
(5000+ indlæg)


Freeze ID #470964
BRUGER skrev:
Det spændende ved dette er at vi kan bruge de samme virkemidler overfor dem, som de bruger overfor os


Hvordan vender man den første types(den afventende og utelegraferende) adfærd og virkemidler mod ham selv. Kender selv en af slagsen, som har haft flere hundrede gadekampe, og af samme grund aldrig selv har fået tæsk, gudskelov er han en af mine bedste venner he he.

Selv lærer jeg mine elever aldrig at gå i dialog(råberi) med den aggressive type, men gå fra meget afslappet til meget aggressiv 0-100 på et splitsekund og eks. give ham et kraftigt skub i brystet. Så ved de at nu vil han angribe og så er de klar på den fysiske konfrontation, eller også vil han tabe lysten og gå, men ligegyldigt hvad udfaldet bliver, så bliver det dem der bestemmer hvornår det sker. Så de ikke bliver udsat for et "bagholdsangreb".
7/11-2010, 0:06

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #470974
Hej Freeze

Skide godt spørgsmål.

Lad mig starte med den sidste – hans type er generelt nemme, at håndtere hvis man da ikke er skræmt fra vid og sans på grund af deres aggressivitet. I min egen undervisning er det præcist det samme jeg underviser dem i – at kunne tænde og slukke for sin aggressivitet, som var det stikkontakt og bruge det på omtrent samme måde som du gør i din undervisning (altså et kraftigt skub).

Den første type – ham der udviser minimalt af signaler.
Hvad der har virket for mig og som er en del af mit program – så ligger svaret i forberedelserne.
For det første må jeg acceptere, at jeg, lige såvel som andre, kan blive stoppet op på gaden, spurgt et uskyldigt spørgsmål og uden nogen grund banket ned bagefter. Ligesom jeg kan stå i en situation og pludseligt blive antastet uden at jeg havde set det komme. For mig er svaret klart den mentale træning kombineret med den fysiske (indrømmer… en flaske i nakken og så er den kamp sikkert slut).

I de tilfælde hvor en fremmed kommer op til mig og begynder at tage kontakt – du ved noget i retning af, at spørge om klokken eller vejen til busstopstedet etc. – minder jeg mig selv om, at han/de henvender sig til mig, ergo må der være en dagsorden. Mentalt og fysisk har jeg trænet lignende situationer og de forskellige handlemuligheder jeg har (og for den sags skyld, angriberen har), hvis den opstår. På grund af dette øges min parathed og mine sanser skærpes – et reaktionsmønster jeg har indkodet, så at sige, i mit sind. Er spørgsmålet reelt, er alt jo som det skal være – man kan jo godt være høflig og samtidig på vagt.

En anden situation – den hvor de kommer bagfra og ikke tager kontakt først, oplevede jeg for et par år siden – og her kom min livvagtstræning mig til undsætning.
Jeg stod ved et bord, der var ikke meget plads omkring mig, men jeg havde placeret mig lige foran en døråbning (ikke det bedste sted, men der var plads) og betragtede et billede der hang på væggen overfor mig. I glasset der dækkede billedet så jeg pludseligt en fyr komme bagfra, hæve sin hånd/arm og opfangede noget der glimtede i lyset (en kniv) – min krop nåede at reagerer før mit intellekt, gudskelov – jeg nåede at flytte mig, fange hans knivhånd og nakke, og tvære fyrens ansigt ned i bordet.
Jeg tror, at hvis jeg ikke jag havde gjort mig til vane, at betragte alle skinnende genstande og overflader som muligheder til at orientere mig bagud, så havde jeg fået kniven i ryggen.

For at samle op – så mener jeg at den mentale og den fysiske træning bør gå hånd i hånd. For mig har i hvert fald virket. Men igen, der er jo ingen garantier.

Som afslutning vil jeg mene, at Gavin de Beckers bog ”the gift of fear” meget godt beskriver de forskellige situationer og hvordan vi kan lære at bruge intuitionen – og dermed være på forkant.


---
den der ler sidst
7/11-2010, 9:18



Antal indlæg: 8847
Online 27d 3t 39m


Sort forumbælte
(5000+ indlæg)


Freeze ID #470975
Ja svaret er nok det som de fleste sportsfolk har imod os *GG* en smule paranoia/parathed der hele tiden ligger i baghovedet.

Ang. parathed og reaktioner der har jeg selv været inde på(det findes et sted i min blog) en øvelse hvor man står overfor to personer, den ene angriber så pludseligt og man skal så nedkæmpe dem.
Der fandt jeg ud af, at man bliver nødt til at acceptere, at man måske bliver nødt til at æde det første slag, hvis det er en trænet modstander. Enten når man at fjerne hovedet, eller også når man kun at hæve skuldrene og sænke hagen og flytte sig lidt, så slaget ikke slår en ud, man når i hvert fald ikke at parere, og så er det bare at give retur, inden nr. to begynder at slå.
7/11-2010, 10:00

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #470976
Hej Freeze

Lyder som en fed øvelse.
Og jeg er fuldstændig enig med dig i det, at acceptere muligheden for at blive ramt og æde slaget. I mange af de klubber jeg trænede i før i tiden, fungerede træningen således, at kampen var slut når slaget kom ind – og deltagerne startede forfra i øvelsen/teknikken.
Da jeg var ny og skulle lære teknikkerne var det selvfølgelig ok, men senere i mit træningsforløb manglede jeg en mere realistisk tilgang. Jeg fandt ud af, at hvis jeg trænede på den måde igen og igen uden at opsætte det i et realistisk gadeorienteret forløb, hvor jeg netop som du skriverkunne blive nødt til at æde et slag eller to, så programmerede jeg i virkeligheden sig selv til at stoppe op første gang jeg bliver ramt. Hvad jeg havde brug for var, at slaget skulle tænde eller sætte mig yderligere op, hvis/og når jeg blev ramt.
Og det ændrede hele mit træningsforløb og måden jeg anskuede træningen på.
At hæve ens smertetolerance er en vigtig del af træningen, efter min mening – og igen, dette er en mental tilstand.

Tak for din indlæg – du har mange spændende og realistiske trænings øvelser på din blog.





---
den der ler sidst
8/11-2010, 17:52

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #471074
Ikke så meget pis her!

For et stykke tid siden læste jeg et indlæg fra en ung WT udøver omkring håndteringen af trusler i gadebilledet. Hans svar lige så enkelt som det var ensidigt – ”hvis én truer mig og siger ”jeg slår dig ihjel”, tja, en serie hurtige kædeslag lige i fjæset - så er det overstået – ikke så meget pis her”.
Jeg vil meget nødigt begynde at kritisere WT, slet ikke – jeg har tværtimod den største respekt for mange de mennesker der disciplinerer dem selv i WT’ s retning… så dette indlæg er ikke for at genere WT folket eller kritisere dem. Det er et indslag der blot har til hensigt at pointere min version af dette. Og udgangspunktet for dette er så blevet denne unge mands indslag.

For mange år siden da mine drenge endnu gik i børnehave, var der en lille rod på omkring de syv år. Han var en lille pestilens for sine omgivelser og trængte generelt til at få sat nogle tydelige grænser. En dag da jeg kom for at hente mine børn, sad han i sandkassen da jeg gik forbi – han kiggede op på mig, spyttede med i sandet og fortalte med en alvorlig mine at han ville slå mig ihjel… kædeslag i ansigtet på en syvårig knægt? Næppe! Til gengæld bliv han på meget myndig vis sat på plads.

Som tidligere nævn i denne blog, havde vi på den afdeling, hvor jeg arbejder en mand indlagt. Han er død i dag så jeg kan tillade at nævne lidt om ham, dog uden for mange detaljer. Manden var lidt af en kæmpe, ca. 2.10 meter høj, enorm bred og vanvittig stærk. Faktisk deltog han på daværende tidspunkt i ”Verdens Stærkeste Mand” konkurrencerne. Når han kiggede på mig og sagde - ”jeg slår dig ihjel” så tog jeg det alvorligt. Der var trods alt en grund til vi havde ham. Løsningen i forhold til ham? – kædeslag lige i fjæset? Næppe! Så havde jeg da i den grad underskrevet min egen dødsdom. Her handlede det om at være smart.

Jeg er sikker på mange af jer har oplevet dette eller noget der ligner. Du kommer gående hjem fra træning, da du støder ind i en af dine gode gamle venner. Han går sammen med et par andre og de godt berusede. Vennen kommer grinende hen imod, forsøger for sjovt at sætte et hook og en kryds ind idet han grinende siger, ”pas på, jeg slå dig ihjel”… Et par kædeslag lige i fjæset, så er der ikke mere pis med ham? Næppe! – her handler det vel om, på fornuftig vis at pacificere og berolige vennen uden at nogen taber ansigt.

Men senere på vejen hjem bliver du stoppet af en tre, fire unge fyre der misforstået tror, at din pung og din hue kun venter på, at blive overtaget af dem… Kædeslag lige i fjæset på den første af dem? – nemlig, det manglede bare.

Hvad jeg prøver at sige er, at vi reagerer på en situation ud fra den tolkning vi gør os i situationen og de omstændigheder der er tilstede. For mig virker det bedst, hvis måden jeg træner på hænger sammen med måden jeg tolker situationen på.
Jeg er ikke tilhænger af stimuli-respons træningen, hvor min ageren er i forhold til angrebet/truslen. Derimod er jeg varm fortaler for, at agere i forhold til min sindstilstand. Og netop dette er et af nøglepunkterne i mit nærkamps projekt – Safe Instinct

God aften til jer alle



---
den der ler sidst
9/11-2010, 9:51



Antal indlæg: 8847
Online 27d 3t 39m


Sort forumbælte
(5000+ indlæg)


Freeze ID #471106
Undskyld al denne trådkapring, men hvordan vil bloggen forløbe udfra dette?

BRUGER skrev:
Denne blog vil beskrive udviklingen i nærkamps-projektet ”Safe Instinct”
9/11-2010, 11:20

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #471108
Hej Freeze

Jamen trådkapringen er skam helt ok, hellere end gerne faktisk.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke hvordan denne blog vil forløbe – som sagt er det et projekt, hvor jeg vil forsøge at beskrive mine tanker og mine erfaringer med mental træning og teknikker til at forbedre en performance niveau eller/og parathedsniveau. Ligesom jeg vil beskrive daglige oplevelser fra mit arbejde med voldelige kriminelle og fra min træning.

Den respons jeg får, fra blandt andet dig er en vigtig del af projektet (så forsat endelig), da det giver mig mulighed at reflektere over mine trænings ideer og de tanker jeg har i forhold til træningen og perspektivere det i forhold til andre oplevelser og tanker.

Så nogen gange vil jeg kaste en ide, en tanke ud på denne blog og se hvilken respons der vil være. Tænker at nogen vil være uenige, nogle enige, nogen nysgerrige og de fleste nok ligeglade.

Som sagt bloggen er en beskrivelse af projektet og præcist hvor det fører hen ved jeg ikke – men det er en måde for mig at få samlet alle ideer, tanker, træning og erfaringer op. Og håber i den forbindelse at nogen vil kunne bruge noget af det.


---
den der ler sidst
9/11-2010, 11:33



Antal indlæg: 8847
Online 27d 3t 39m


Sort forumbælte
(5000+ indlæg)


Freeze ID #471109
Umiddelbart tror jeg du vil få relativt lidt respons og slet ikke fra nogen der er uenige med dig, da det er et forholdsvis ukendt land du/vi begiver os ud i. Selv har jeg været nødsaget til at få erfaringer og input til træningen fra min dørmandstid, mine slagsmål, fra andre dørmænd, fra folk der har sloges meget og fra de elever som er kommet i konflikter og har givet tilbagemeldinger på træningens effektivitet.

Det er et område som de fleste sportsfolk ikke bevæger sig i, mange gange slet ikke ved eksisterer, og som de fleste selvforsvarsundervisere kun har et pensum at holde sig til(mange gange håbløst uddateret, hvis det nogen sinde har været aktuelt), samt en sporadisk viden om.

Undskyld de hårde ord, det er selvfølgelig kun min mening.

Et godt råd jeg vil give dig, og som jeg fortryder jeg ikke sev har gjort, er at give dine indlæg en relevant overskrift, da det gør det lettere senere at bruge den som opslagsværk.

Graugart hvornår kommer den redigerfunktion, så man ikke skal slette hele tråden for at rette i gamle indlæg???
9/11-2010, 18:49

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #471124
Hej Freeze

Tak for dit indlæg.
Du har nok ret i at responsen på mine indlæg vil blive relativ små – men det er også fair nok.
Og ja, jeg er enig med dig i at det er et område meget få mennesker kender til. Det er faktisk skræmmende så mange mennesker der underviser i selvforsvar, som aldrig har haft nogen førstehånds erfaring med det de underviser i. Dog havde jeg et indtryk af at det var/er ved at ændre sig og at flere og flere udøvere begyndte at studere de ubehagelige og grimme realiteter i essensen af kampsporten og inddrage det i deres træning. Men her tager jeg nok fejl.

Igen, tak for dine inputs – det betyder noget for kvaliteten af dialogen/diskussionen at det er personer der har prøvet at stå i voldelige situationer og gjort hvad der var rigtigt og hvad der var påkrævet.
Og tak for rådet – det vil jeg bestemt følge.


---
den der ler sidst
9/11-2010, 22:10





Antal indlæg: 54
Online 0d 0t 50m


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Nobody ID #471133
Hey Kevin

Spændende projekt du har gang i her :-)
Nu er jeg på ingen måder "selvforsvarsekspert", ej heller har jeg 200 gadekampe i ryggen. Jeg har dog haft fingrene lidt nede i suppen i mine yngre dage og kan derfor sagtens relatere egne erfaringer med nogle af de punkter i nævner i bloggen her.

Et spørgsmål jeg godt kunne tænke mig at få et svar på er, hvordan du i en træningssituation bedst kan tilstræbe at genskabe det kaos man ofte oplever på gaden.

Jeg tror ikke den kan genskabes 100 %, men bud på hvordan man kan nærme sig den synes jeg er spændende. Det verbale onslaught, råben og trusler om død og ødelæggelse samt den aggressivitet som for de fleste af os ligger MEGET langt væk fra vores hverdag og det der normalt opleves til træning.

Kan man til træning genskabe det samme mentale kaos i hovedet på folk, så de tildels glemmer at det er "Knud fra klubben" som prøver at se farlig ud og kommer med en masse sjove lyde? Og hvad kan det få af konsekvenser for dig som underviser og evt. klubejer?

Og den anden vej; at få indkodet i "Knud fra klubben" at han skal kunne switche til kamp mode og være parat til, i særlige tilfælde, at agere ekstremt voldeligt i forhold til hans normale væremåde...?

Indimellem al situationsfornemmelsen, tydning af signaler og gradbøjningen af aktion og reaktion...

For mit eget vedkommende er det altid blevet kogt ned til noget meget simpelt når selve situationen opstår; ren aggression på grænsen til det ukrontollerbare. Jeg ville lyve hvis jeg sagde der i situationen hos mig var overskud til at vurdere hensyn til angriber, retsligt efterspil etc.

Intet overskud, ren instiktiv hsndling udfra et eller andet dybtliggende ønske om, at overleve og ikke ende med et smadret kranie.

Undskyld min anonymitet.

Fed blog.
9/11-2010, 23:32



Antal indlæg: 8847
Online 27d 3t 39m


Sort forumbælte
(5000+ indlæg)


Freeze ID #471136
NOBODY skrev:
Et spørgsmål jeg godt kunne tænke mig at få et svar på er, hvordan du i en træningssituation bedst kan tilstræbe at genskabe det kaos man ofte oplever på gaden.


Hvis jeg også må komme med et bud på det fra vores egen træning.

http://www.youtube.com/watch?v=LkOMplb7_yQ
10/11-2010, 10:15

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #471157
Martial Arts kaos teori

Hej Nobody

Jeg har stor respekt for anonymitet - så det er bestemt accepteret.

Dit spørgsmål rammer noget meget essentielt i min egen søgen. Tillad mig at fortælle et par historier her, en fra i aftes og den der måske startede hele denne søgen for mig for snart 15 år siden.

Fra i nat.
Jeg skulle hente min søn ved banegården i Århus, og mens jeg der og ventede på, at det sidste nattog fra KBH skulle ankomme på stationen kom der to unge fyre ind i ventesalen. Det var tydeligt, at de var ude på ballade. Uden egentlig at true nogen direkte, så var deres attituder og deres adfærd så tilpas truende og afskrækkende at det skabte uro og usikkerhed blandt de ventende på stationen.
Det var tydeligt for mig, når jeg kiggede mig omkring at der blandt de få personer der var tilstede, at der ikke var nogen hjælp at hente hvis deres adfærd skulle blive fysisk. Som den eneste (sorry, men det var mit indtryk) der kunne stille noget op overfor dem, hvis det skulle blive nødvendigt, havde jeg brug for lidt ”Mental empowerment”. Så jeg lagde en slagplan – ikke fordi jeg tror den ville holde, men mere fordi jeg på denne måde kunne holde mit sind fokuseret på mine muligheder, frem for at koncentrere mig på alt det onde de kunne gøre mod mig (min tvivl på egen formåen).
Hvad skulle jeg sige?
På hvilken måde kunne jeg skille dem ad, så jeg kunne slås en mod en (i et halvt sekund) frem for en mod to?
Hvordan kunne jeg sætte dem op så jeg kunne plante tvivl i deres sind (jævnfør RAKE)?
Og ikke mindst, hvem var den stærkeste og hvem var den letteste – hvem skulle jeg angribe først?
Til sidst, hvordan skulle jeg placere mig – skulle jeg fokuserer på flygtmuligheder eller på at få min ryg dækket, idet jeg satte en strangulering ind på den svageste af dem og brugte ham som skjold ?
En del tanker af den slags gik i gennem hovedet på mig.
Well – de forlod stationen uden at nogen kom op og slås og jeg kunne puste lettet ud.

Ok – men hvad fanden har det med træningen af kaos at gøre?

Og det er så her den anden historie kommer i spil – jeg lover jeg gør det kort…

Tilbage i 1996 da min yngste søn kun var 8 år gammel, blev han angrebet af tre unge fyre fra en af ghettoerne i Århus (vi boede ikke så langt derfra). Som far reagerer jeg naturligvis på, at min søn kommer forslået hjem og sætter efter de tre rødder. Rygtet om den her far der vil hævne sig, spredes hurtigt i kvarteret og inden længe finder jeg mig selv omringet af den lokale bande. Ca. 15 mænd i alderen fra omkring 17 år og op til midt i tyverne. Jeg kan godt regne ud, at selvom jeg har trænet hårdt i mange år og stoler på mine færdigheder, så læner jeg mig nu op af mit livs røvfuld. Der er ingen tvivl mit sind om, at de her fyre, de vil slås – og forståeligt nok, de har jo alle fordele.
Det er her kaos for alvor sætter ind – men jeg forsøger at holde det nede, virke cool og parat – dog uden at provokere (så dum er jeg trods alt ikke). Stemmeføringen er det værste i denne situation – falset virker lige pludseligt utroligt naturligt, men stadig som noget temmelig uheldigt.
Well, jeg kommer heldigt igennem situationen, men den sætter sine spor i mit sind og påbegynder nogle nye spørgsmål i forhold til min træning.
Jeg havde forventet, at med min træning igennem en hel del år, så ville jeg ikke føle det ubehag, frygten, adrenalinet og ikke mindst tvivlen på mig selv, som denne situation bragte med mig. Det var der ingen af mine lærer der havde fortalt mig.

Mit hovedspørgsmål var præcist det samme du kommer med – hvordan kan jeg opsætte min træning, så jeg er bedre forberedt på dette kaos og ikke mindst, hvordan kan jeg næste gang undgå at føle dette kaos?

For mig hviler svaret på to ben – min fysiske træning (og her er Freeze indlæg ikke helt uvæsentligt) og min mentale træning – eller med andre ord, mit tankesæt. Jeg syntes personligt det er vigtigt at min fysiske træning er hård, realistisk, eksperimenterende og at den afspejler virkeligheden så godt som muligt. Men den kan efter min mening ikke stå alene – det er min erfaring med de fyre jeg har mødt igennem mit virke, at før den fysiske konfrontation, kommer den mentale – og det er desværre, mig imod mig selv. Det er min tvivl, min tendens til at benægte hvad der er under opsejling, mit håb for at jeg kan løse det på en anden måde end vold (stadig en form for fornægtelse) og mine associationer jeg må kæmpe med. Det er her den første historie bliver relevant. At lægge en slagplan virker for mig, som et tricks til at vende mit sinds naturlige tendens til, at få øje på mine svagheder i en mulig voldssituation. Med en slagplan er jeg mere fremadrettet, mere proaktiv og fokuseret på mine muligheder. Uanset om planen holder eller ej – og så sender jeg et indtryk af at være mere samlet og mere parat. Det gør mig til et mindre oplagt offer.

Kaos er i min optik en mental tilstand - også når kampen går hedt for sig.
I dag, med de kampe jeg er sluppet heldigt fra, er slagsmål ikke så kaotiske som de var tilbage i 1996 – simpelthen fordi jeg er blevet bedre til at holde mit fokus, jeg er blevet bedre til at styre mit sind og mine følelser i disse situationer. Det skal ikke forstås som om, at de ikke stadig er vildt ubehagelige og at mit adrenalin ikke stadig raser sindssygt igennem kroppen på når det sker. Som Tony Blauer skriver, ”du kan ikke kontrollerer udløsningen af adrenalin i din krop, men du kan kontrollerer hvordan du reagerer og forholder dig til adrenalinet”. Hvis sandheden skal frem, så er jeg stadig bange for slagsmålet, jeg er bare ikke så bange for, at være bange længere.

Så tilbage til de to ben. Den mentale træning jeg praktiserer har ikke fokus på indre ro og velbefindende, men snarer fokus på at håndtere det ydre kaos. Men mental træning kan ikke stå alene – den fysiske træning må også tages i betragtning og afspejle den mentale.
Igen – oplevelsen af kaos i disse situationer kommer fra sindet og ikke fra situationen i sig selv.
Når det er sagt – og ord er som bekendt, billige – og nemmere sige end gøre. Så syntes jeg det er en af de største udfordringer i tilrettelæggelsen af træningen.

MVH
Kevin


---
den der ler sidst
10/11-2010, 11:23





Antal indlæg: 54
Online 0d 0t 50m


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Nobody ID #471166
Safe-Instinct skrev:
Ca. 15 mænd i alderen fra omkring 17 år og op til midt i tyverne. Jeg kan godt regne ud, at selvom jeg har trænet hårdt i mange år og stoler på mine færdigheder, så læner jeg mig nu op af mit livs røvfuld. Der er ingen tvivl mit sind om, at de her fyre, de vil slås – og forståeligt nok, de har jo alle fordele.
Det er her kaos for alvor sætter ind – men jeg forsøger at holde det nede, virke cool og parat – dog uden at provokere (så dum er jeg trods alt ikke). Stemmeføringen er det værste i denne situation – falset virker lige pludseligt utroligt naturligt, men stadig som noget temmelig uheldigt.
Well, jeg kommer heldigt igennem situationen, men den sætter sine spor i mit sind og påbegynder nogle nye spørgsmål i forhold til min træning.


Tak for at dele dine erfaringer.
Må jeg spørge ind til hvordan du kom ud af denne situation? jeg går udfra det næsten kun kan være sket ved en eller anden form for de-eskalation. Vil meget gerne høre om dette, hvad det var der virkede for dig lige der?
Jeg er klar over vi "går lidt på glødende kul" i denne debat så forstår godt en afvisning på et detaljeret svar her, nu er spørgsmålet forsøgt, om ikke andet :-)

Tak for din tid.
10/11-2010, 11:53





Antal indlæg: 54
Online 0d 0t 50m


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Nobody ID #471170
Freeze skrev:
Hvis jeg også må komme med et bud på det fra vores egen træning.

http://www.youtube.com/watch?v=LkOMplb7_yQ



Jeg ved ikke om man med fordel kan kombinere dette med verbale onslaughts og andre stress elementer taget fra virkeligheden(dårlig belysning, trange forhold etc) eller om det så bare kommer til at virke plat, fordi man kender hinanden så godt alligevel.

Men kaos er der helt sikkert i klippet(positivt ment)

Et "forud programmeret mindset" er måske eneste gangbare løsning alligevel som Kevin var inde på - hvis jeg forstod det han skrev korrekt.

10/11-2010, 12:25

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #471175
Hej Nobody

Griner – tak for interessen.

Med risiko for at lyde som en helvedeskarl, for det er jeg bestemt ikke.
Men da jeg stod omringet af disse fyre, var tre af dem tydeligt lederne i gruppen og resten en flok medløbere. Jeg satsede på, at medløberne i denne situation ikke ville tage en beslutning på egen hånd og angribe mig bagfra. Et sats der nemt kunne være gået galt og jeg kunne meget nemt havde taget fejl her, da muligheden for nogle af disse medløbere til, at rykke op i gruppe hierarkiet afgjort var tilstede – men det skete heldigvis ikke.
Som sagt stod jeg omringet af disse fyre, mit fokus og min dialog var rettet mod de tre ledere. Imens dette skete bevægede jeg mig et par skridt frem og tilbage - som en løve i bur (jeg har senere læst, at dette ubevidst i vores reptilhjerne, opfattes som et faresignal). Verbalt var jeg ikke undskyldende men heller ikke på nogen måde aggressiv eller provokerende – jeg forsøgte at være så neutral som overhovedet muligt.
Min tanke var, at hvis jeg skulle have tæsk fordi jeg blev vred over at min søn havde fået tæsk – så kunne jeg ligeså godt være den der tog initiativet og udnytte overraskelsesmomentet.
Så mens jeg bevægede mig frem og tilbage, linede jeg dem op og midt i deres trusler slog jeg til så hårdt jeg kunne – jeg slog to af dem direkte i ansigtet…. Og løb alt hvad jeg kunne den modsatte vej – og til mit held, var overraskelsen så stor at de instinktivt også satte i løb, den anden vej.

De efterfølgende dage var et levede mareridt – de vidste hvor vi boede og jeg forventede et angreb når som helst. Jeg forsøgte at sende min hustru og mine børn væk i et par dage, jeg placerede våben af forskellige slags overalt i huset og i haven og ventede…
De kom aldrig og vi har aldrig haft nogen problemer med dem sidenhen.

Som sagt, det er omkring femten år siden nu. Hvis jeg gjorde det samme i dag er jeg ikke sikker på at resultatet ville være det samme.



---
den der ler sidst
10/11-2010, 13:02



Antal indlæg: 8847
Online 27d 3t 39m


Sort forumbælte
(5000+ indlæg)


Freeze ID #471178
NOBODY skrev:
Jeg ved ikke om man med fordel kan kombinere dette med verbale onslaughts og andre stress elementer taget fra virkeligheden(dårlig belysning, trange forhold etc) eller om det så bare kommer til at virke plat, fordi man kender hinanden så godt alligevel.


Det kommer det højst sandsynligt til, men den fysiske del, med angreb fra flere sider, folk der kæmper omkring en, venner der skal hjælpes osv. synes jeg er en uundværelig del hvis man vil forberede sig til en kamp på et diskotek, strøget whereever.

Men det ville være sjovere hvis man havde mulighed for at lave denne form for scenarier med et hold fra en anden klub
10/11-2010, 18:58





Antal indlæg: 54
Online 0d 0t 50m


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Nobody ID #471198
Safe-Instinct:



Og ja, kender godt mavefornemmelsen når man konstant går og afventer en hævnaktion.

Freeze:

Ja, tror der kommer godt ud af at udveklse ideer med "ligesindede" hvad angår selve fokus.

Nå, men jeg vil ikke skrive mere lige nu. Held og lykke med det hele.
12/11-2010, 12:10

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #471303
NOBODY

tak for dine indlæg

og selv held og lykke



---
den der ler sidst
12/11-2010, 23:48

Izeqb

Antal indlæg: 177
Online 0d 15t 32m


Gråt forumbælte
(100+ indlæg)


izeqb ID #471372
Kevin skrev:
Så mens jeg bevægede mig frem og tilbage, linede jeg dem op og midt i deres trusler slog jeg til så hårdt jeg kunne – jeg slog to af dem direkte i ansigtet…. Og løb alt hvad jeg kunne den modsatte vej – og til mit held, var overraskelsen så stor at de instinktivt også satte i løb, den anden vej.


Fantastisk

Virkelig fed blog Kevin. Keep it up.
19/12-2010, 18:52

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #473984
På banen igen

Først… 1000 tak for alle de positive tilbagemeldinger der er kommet på denne blog, rigtigt fedt

Til Freeze – det sidste du skrev ligner lidt af en invitation. Hvis det er tilfældet er jeg klart med på den. Det kunne være en gang spændende træning. så når jeg har fået stablet en trænings gruppe sammen her i det jyske kunne det være fedt med et træningssamarbejde – hvis du er med på det

IZEQB – fedt at høre fra dig – håber modet er højt

Og så lidt reklame…

Safe Instinct starter træning op hver mandag og torsdag hos Århus Firmasport
Palludan Müllers vej 110
8200 Århus N.

Mandag: kl. 16.00 – 17.30
Torsdag: kl. 18.30 – 20.00

Kontakt på:
Tlf. 61 700 555
Mail. km@engarde.nu

Træningen vil være en kombination af fysiske kampteknikker, mentale teknikker til psykisk parathed og metoder til at øge din nærkamps performance.

Alle er velkomne:












---
den der ler sidst
19/12-2010, 19:05

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #473985
Hvem er farligst ?

Hvem er farligst, dem der ønsker at slås, dem der kan slås eller dem der vil slås?

Undersøgelser fra Malls i USA (storcentre i dk) har vist, at kun ca. 3 % af de personer der var involveret i berigelseskriminalitet er reelle slagsbrødre, der både kan og vil slås.
Langt de fleste af de personer der blev taget på fast gerning, ca. 97 % forholdt sig roligt og rettede sig efter ordensmagten. De fulgte med uden at forsøge på at flygte eller kæmpe imod.
Det er mit indtryk efter at have arbejdet en hel del år i retspsykiatrien, at det er denne type af mennesker man træner i, at kunne håndtere. Ganske enkelt fordi det er dem der gudskelov er flest af.
Men jeg er ikke bestemt på ingen måde enig i denne tankegang, tværtimod. Det er min helt klare mening af de 97 % af befolkningen der i virkeligheden ikke kan, ikke vil og ikke ønsker at slås, ikke er specielt farlige for deres medmennesker. Det er derimod de sidste tre procent. Og det er dem vores træning må rettet imod.
Retter vi vores træning mod flertallet og møder det farlige mindretal vil vi pludselig opleve tvivl, tøven og stærke negative forestillinger om konfrontationens udfald, når vi pludseligt står midt i den – og vores nederlag vil være givet på forhånd.
Hvis vi derimod fokuserer vores træning på de sidste tre procent, vil vi i langt de fleste konflikter (dem hvor de 97% er involveret) opleve en stærk følelse af overskud i situationen og når vi en sjældent gang imellem møder en ”tre-procenter” vil vi være bedre parate og i forvejen havde bearbejdet vores tankesæt.

Der er et gammelt Kinesisk ordsprog der siger, at den der forbereder sig på krig, lever i fred.
Overført til vores virkelighed betyder det, at hvis vi træner for at møde en ”tre-procenter”, fysisk og især mentalt og psykisk, så er vores udstråling så stærk og overbevisende, at risikoen for at møde dem forsvindende lille.

Tilbage til spørgsmålet i starten.
Ifølge Tony Blauer findes der forskellige typer vi risikerer at møde på gaden, nemlig dem der;
1. Vil slås.
2. Kan slås.
3. Ønsker at slås.
Og hvem tror du er farligst? Lad os se lidt nærmere på dem.

Dem der vil slås er i virkeligheden os alle. Trængt op i en krog, hvad enten det er følelsesmæssigt eller, at vi oplever os trængt op rent fysisk, vil vi alle kæmpe for at komme fri. Dette ses tydeligt blandt de skizofrene patienter på de psykiatriske afdelinger. Deres sygdom og det faktum at deres virkeligheds opfattelse er totalt forskruet gør, at de oplever behøvet for at kæmpe sig fri fra det, de føler truer dem. Kunsten er at tage det farlige ud af situationen.
Du vil også slås, hvis noget der virkeligt betyder noget for dig trues. Dette er et vigtigt princip og jeg vil komme nærmere ind på det, på et senere tidspunkt.

Den næste gruppe er de farligste, og det er dem der kan slås. Mennesker der virkeligt kan slås er ofte mennesker der er vokset op i et råt miljø, hvor vold er en naturlig løsning på en konflikt. Sjældent finder vi dem træne et eller andet nærkampssystem og hvis de gør det er det kun for et kort bemærkning.
Mennesker der kan slås og som anser vold som en ønsket løsning på problemer, vil før eller siden komme op og slås og de vil ønske at slås.

Dem der ønsker at slås. Dette er tågehornet på nattelivets gadehjørne. Mange af de personer vi møder, der ønsker at slås, kan ikke slås. De råber højt, er truende og virker farlige – men som Holberg sagde, ”den hund som gør, bider ikke gerne” og konfronter du dem ender de oftest op med ikke at ville slås alligevel.
Kunsten at håndtere disse personligheder ligger i din parathed og lyst til også at slås.
Dem der kan slås og dem der vil slås, vil i de fleste tilfælde kunne nås med dialog og ville ofte kunne overtales til ikke at slås. Derimod vil dem der ønsker at slås ikke kunne nås med dialog og ethvert forsøg på at tale dem fra det vil mislykkes. De vil opfatte dig som svag og blot ønske kampen endnu mere.

Der forelægger efter min bedste overbevisning desværre ingen undersøgelser fra Danmark omkring denne gruppe af tre-procenter, af en eller anden grund anser man ikke viden om disse områder for vigtige. Tabu, dumhed eller blot manglende interesse for voldens natur, jeg ved det ikke. Men det kunne nu være interessant at se, om ikke de procentdele var tilstede herhjemme.

Lidt tanker herfra
God jul og godt nytår til alle

Safe Instinct



---
den der ler sidst
20/12-2010, 22:00



Antal indlæg: 8847
Online 27d 3t 39m


Sort forumbælte
(5000+ indlæg)


Freeze ID #474067
Kevin skrev:
Mennesker der virkeligt kan slås er ofte mennesker der er vokset op i et råt miljø, hvor vold er en naturlig løsning på en konflikt. Sjældent finder vi dem træne et eller andet nærkampssystem og hvis de gør det er det kun for et kort bemærkning.


Jeg er ikke enig. Når du går til stævner hvor du ser fightere mellem 16-22 komme ind i ringen med en barsk og nogle gange uheldig atitude, tror jeg du kan være sikker på, at de også har et navn på gaden. Tit kan man også se i salen på de tilhængere de har med, at det er nogen du kan risikere at møde i byen om aftenen. Jeg er også selv blevet kontaktet af folk der har fået tæsk fordi de har set forkert på selv i medierne ret kendte boksere, og hvad med Brian Nielsens søn, nu kommer det frem at han er "kongen af Korsør" der længe har ført sig frem med næverne.
23/12-2010, 2:40

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #474194
Hej Freeze

Du har sikkert ret. Jeg må tilstå, at jeg ikke kender ret meget til den del af Martial Arts miljøet der deltager på disse stævner.

Mine erfaringer med varetægts fængslede er dog noget anderledes. De fleste vi får ind og som påstår de har trænet forskellige kampstilarter, har ikke haft disciplin til mere end nogle få uger. Du ved – så bliver det kedeligt, der bliver sat nogle krav til dem og så er det jo nemmere bare at droppe ud eller lede efter noget andet.

Som beskrevet tidligere så kommer den væsentligste part af min erfaring med Martial Arts, fra Ninjutsu, samt en smule SPEAR + et par andre småting. Og det er dog et andet miljø end stævnerne

Jeg tænker, at der måske er forskel på de personer der vælger en konkurrence-orienteret stilart og dem der vælger det modsatte.

God jul


---
den der ler sidst
25/12-2010, 4:23

Mikkel Birch O...



Antal indlæg: 1131
Online 13d 0t 36m
Roskilde MMA
FighterZone.dk ...
www.fighterzon...


Blåt forumbælte
(500+ indlæg)


fistfighter ID #474285
fed blog... virker gennemtænkt! kan god lide at der er nogle der er villige (ikke tabu-ramte) til at håndterer disse aspekter af konflikter samt psyken.... har læst med med fornøjelse !!

ang. typer (klasefisering)

1) min erfaring (lidt fra det virkelige liv men mest via træning mm.) ...er at dem der virkelig er nogle hårde hunde (har en pyske til at blive i ilden) som regel IKKE er folk fra de hårde miljøer... (med mindre de i det daglige er lukkede ikke-frembrusende typer)

dem som virkelig er de hårde hunde er dem der ikke gør stort væsen af dem selv, men har en kynisk-lige-på-og-kontant-tilgang (grændsende til kold)
- det virker som om de kan komme fra de fleste miljøer men har næsten alle den der tilgang hvor de bliver lidt lukkede når de virkelig presses om det så er fysisk eller fordi de køres "ud i tovene".

2) dem der kører på ego (puster sig op eller virker åbenlyst agresive) er som regel dem der er nemmest at få til at trække sig ...især hvis man kan få dem ud af deres comfordzone.

3) dem der virker rolige, men med mindre åbenlyse signaler..feks. let spændte skuldre, "nervøse" fingre og som virker som om de har styr på/ikke lader sig påvirke særligt af situationen.... er dem der rykker når de føler behov... =farlige!
----------------------------------
der er mange der prøver at virke Alpha og dem der er det naturligt og ikke gør krumspring for at hævde det.... det er dem der er nemmest at gøre hårde

ved ikke om dette kan bruges til noget men følte lige at jeg ville smide det ind... som sagt er det de betragtninger jeg har gjordt mig! ... men de kan godt være lidt farvede af at de fleste erfaringer er gjort via træningen hvor det er et begrændset klientel... da jeg ikke har mulighed for at sætte mig alt for meget ind i folks baggrund uden for træningen men kun kan forholde mig til genkendelse, type, fremtoning osv... men syntes nu det har holdt stik i de konflikter jeg ellers har oplevet!!

mikkel


---
www.FighterZone.dk...........................Roskilde MMA ............................................. (You should never let the fight up to the judges)....... # Karate er som varmt vand. hvis du stopper med at varme det op, bliver vandet koldt!
2/2-2011, 3:36

Kevin McPherso

Antal indlæg: 36
Online 0d 3t 20m
Århus N
Safe Instinct
www.safeinstin...


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


Safe-Instinct ID #477348
Bag Brutaliteten
Udvikling af entaktil strategi

Jeg sad forleden i en nattevagt og redigerede nogle videoklip fra en netop overstået træningssession, da en kvindelig kollega kom ind og kiggede mig over skuldrene.
På grund af en anden kollega der havde været med til vores Safe Instinct træning og mødte op dagen efter med blå mærker det hele, havde mit træningsprogram fået et ry som overdrevent brutalt. Jeg er naturligvis ikke helt enig, men lader dem gerne blive i troen.
I denne træningssession trænede vi en øvelse, hvor en person sidder på en stol og skal forsvare sig mod tre angribere der slå ud efter ham. Det er klart at man bliver ramt og de blå mærker kommer jo som en selvfølge af dette. Og når ens tilgang til personlig beskyttelse ikke er funderet på kampsport, er de eneste medaljer vi får hos os, jo de blå mærker. Så vi værner om vores mærker og vi fortjener hvert eneste en af dem.
Når, men tilbage til min kære kollega. Det eneste hun så, var en træning der var fokuseret på en primitiv og brutal udførelse og hun havde meget svært ved at se hvad ideen bag denne galskab. Faktisk virkede hun som om hun var en smule rystet over hvor primitive vi kunne være. Alle mine forklaringer prellede af, som vand på en gås og hun havde allerede dannet sig en mening om det jeg trænede.
Men hvad hun ikke så og hvad der ikke kunne opfanges på film, var vores oplevelse af træningen.
Bag brutaliteten var der en helt anden oplevelse, et paradigmeskift hvor vi oplevede, hvordan vores normale strategier i pressede situationer ikke længere tjente nogen funktion og, hvor kroppen tog instinktivt over med nye. Denne oplevelse vækker noget langt mere dybt og inspirerende, end bare at være brutal – men det er ”brutaliteten” der vækker kroppens behov for, på egen hånd at skifte strategi.
Hvad sker der med vores krop, når vores normale perceptions strategier ikke virker, når vores visuelle sans pludseligt ikke længere er nok til at sikre os og når presset fra situationen begrænser vores udsyn (tunnelsyn)? En anden sans tager over og en ny strategi opstår.
En taktil strategi, hvor vi begynder at ”se” med kroppen indtager sin plads og hvor vi begynder pludseligt at stole mere på vores kropsfornemmelser end på vores syn alene.
Jeg ved godt at for mange der træner Ninjutsu og WT (og sikkert også mange andre stilarter) er dette slet ikke noget nyt og forskellige træningsformer anvendes for at udvikle kroppens evne til at sanse.
Men at koble denne form for træning sammen med et moderat fysisk pres &#61514; og det øgede stressniveau fra brutaliteten (som på ingen måde var brutal – vent og se videoklippet… tilføjede en helt ny vinkel. Et paradigmeskifte og inspiration til opsætning nye træningsscenarier.
En super fed oplevelse.

God træning.



---
den der ler sidst
27/8-2011, 0:13

SSR (Patruljek...



Antal indlæg: 8
Online 0d 2t 27m
hele landet
www.hjv.dk/ssr


Hvidt forumbælte
(< 100 indlæg)


SSR ID #488642
Også i Forsvaret har man arbejdet med begreber som BATTLE-MIND, og gået fra at træne upersonligt drab på 300 meter skydebanen, til (også) at træne Close Quarter Combat, baseret på Krav Maga.

Ikke kun fordi det selvfølgelig er godt at have alternativer til brug af skydevåben, men fordi det træner aggressivitet og overlevelsesinstinkter, noget som man som gennemsnitsdansker normalt har et fjernt forhold til.

Læs mere om dansk militær anvendelse af Krav Maga:
http://www.hjv.dk/HHV/TRSJ/HD%20NORDSJ%C3%86LLAND/HVK%20SSR/SSR/Sider/krav-maga.aspx

hilsen
SSR
http://www.ssr.dk


---
Fighting for Peace!

CSA.dk - Verdens bedste træningsmiljø

Svar på indlæg
Emne:

Brugernavn:

Kodeord:


;-) = :tvp = :eek =
:-D = :pimp = :-P =
:\ = :smokin = :rofl =
:( = :lol = :ninja =
:) = :oel = :freak =

Citat:
Billede:
Youtube:

[quote=bruger]Citat[/quote]
[img]http://www.x.dk/billede.jpg[/img]
[youtube](youtube video id)[/youtube]
Tekst:

Preview






Copyright 2001-2018 by MartialArts.dk | Kontakt: graugart@gmail.com
Chart.dk