Skal lige testes, så jeg starter med at poste mit indlæg omkring gruppekamp
GRUPPEKAMP
Selv starter jeg(i klubben) med simpel slagpudetræning, dvs. jeg tager udgangspunkt i en person der skal kunne levere angreb i alle retninger og i tre afstande spark, lange slag og albuer/hooks. Så jeg tager gerne som opvarmning og isolerer slagene, så man varmer op mens man for basistrænet de forskellige slag.
Så bliver en person omringet af tre personer med slagpuder som han så skal levere serier mod.
Derefter bevæger slagpudepersonerne sig rundt, mens slåeren skal levere slag mod puderne, ikke hurtigt, men kraftfulde slag hver gang.
Så går det stærkere, personen skal placere sig fornuftigt i forhold til angriberne mens han stadig skal levere angreb.
Så får slagpuderne lov til at slå efter personen hvis de kan komme til det, mens han stadig skal placere sig og levere angreb og dække sig for slagpudetæskene.
Derefter ændrer vi scenarie. Personen står stille og på kommando går 3-4 slagpudeholdere frem mod ham og han skal så levere angreb mod puderne mens han placerer og dækker sig. En eller flere af slagpuderne kan udskiftes med sparkepuder. Og for at øge intensiteten vil en af slagpuderne blive erstattet af en person med hjelm og kniv.
Til sidst har vi så selvfølgelig hele scenariet som frikamp hvor alle er iklædt fuldt udstyr.
Vi starter altid med at træne bissetricks, som flere mod en person, hvordan angriber man en enkelt, hvordan holder man afstanden og slår kontinuerligt uden at komme ind på en farlig afstand. Hvordan slår man en person der står med ryggen til osv. For jeg har teorien om, at for at kunne forsvare sig effektivt mod bisser, skal vi kunne angribe som bisser.
Så har vi selvfølgelig også andre scenarier som enkeltmandskamp i et lokale hvor alle kæmper, for at vænne sig til personer der er i ven. Og så har vi vores "patentscenarie", gruppekamp, som er hooliganlignende kamp hvor en gruppe kæmper mod en anden gruppe, så man lærer at komme sine kammerater til undsætning, og holde øje med venner og fjender i et kæmpeslagsmål.
Udover det har vi forskellige øvelser som sidste gang, hvor man skulle bruge en "dummy" dvs. en groggy modstander som skjold mens man skulle dække sig overfor og angribe to personer med slagpuder.
Men alt i alt har vi som sådan ikke nogen plan, men jeg vurderer og analyserer hele tiden træningen, scenarierne og øvelserne så jeg optimerer udøvernes reaktionsmønstre under stress.
Nå, det virker jo fint, så må jeg jo hellere prøve det her Blogge-halløj.
Umiddelbart vil jeg holde bloggen som huskeliste til mig selv, samt beskrive hvad SVT egentlig går ud på, træning, koncept osv. Derfor vil de forskellige indlæg have en overskrift der beskriver indholdet af det enkelte indlæg.
Here goes.
Lidt om klubben. Klubben SVT er nu blevet optaget i WT-organisationen som et ekstra tilbud i WT-Center Kbh regi. Men er stadig en selvstændig klub. Der er to former for medlemskab: 1. Direkte i klubben under mig 2. Som medlem af WTC(man skal dog have bestået 3. eg)
Hvad er SVT så? Kort sagt, er SVT det de fleste stilarter mangler for at være effektivt selvforsvar. Alle stilarter har et foretrukkent scenarie, en foretrukken afstand eller et regelsæt man træner under. Selvforsvar fungerer ikke sådan. En kamp på gaden kan foregå på alle afstande, man kan ikke altid selv vælge at kampen skal være stående på en bestemt afstand, i clinch eller andet, derfor skal der trænes efter alle afstande. Præcis som MMA, men uden regler, dommere, omgange osv. Så alle der har trænet kampsport, har trænet mindst én afstand. Boksere har slagafstand, Judofolk har bryde + kast + gulvkamp osv. Alt det tager man med sig i SVT, så man starter ikke forfra, men tager det med som man kan og bliver så styrket på alle andre afstande. Det der nok er det sværeste, er den frihed man har. Hvor man før var bundet af regler, koncepter og restriktioner, er det her kun fantasien der sætter grænser. Vi kører en del letkontaktfrikamp og næsten alt hvad man kan finde på, er tilladt. Det er jo det fede ved det, at på gaden kommer man ud for en angriber der skider på alle regler, så derfor gør vi det også selv, til træning altså. I det virkelige liv, er det selvfølgelig op til den enkelte at vurdere hvor meget magt han vil bruge for at standse et evt. angreb. Og bare lige for at få begravet et rygte jeg har hørt mere end en gang, så er vi ikke voldspsykopater og man får ikke tæsk til vores træning. :-) Vi har dog det krav at man skal have trænet noget før, og helst noget med slag og spark, netop for at holde et vist niveau på holdet og for at kunne lave alle de sjove ting, så vi ikke har 2-3 personer der bare står og lærer hvordan man skal slå.
Jeg har lagt mærke til, at når vi træner nærkamp, har man det med at koncentrere sig om hovedet. Selvfølgelig er det også det mest sårbare mål, og der hvor en kamp sikrest kan afsluttes, men det ved en evt. modstander på gaden eller et diskotek måske ikke. Derfor vil han måske gå efter kroppen, når hovedet ikke er et valgbart mål. Så jeg valgte i aften at tvinge medlemmerne til træning til at koncentrere sig om at kroppen også kan blive angrebet og dermed huske at dække de sårbare områder. Det gjorde jeg ved at vi lavede clinch med knæ og slag til kroppen og skridtet. Det er skægt at se, hvordan hele gamet ændrer sig, når man piller ved "reglerne", pludselig ændrer hele ens kampstilling og fokusområde sig, og man bevæger sig anderledes end ved "almindelig kamp". Da vi havde kørt det nogle runder og fundet ud af, at man brugte en helv... masse energi på brydningen, meget mere end man normalt ville bruge. For normalt ville man forsøge at få lavet en åbning, så man kan sætte ind med angreb mod hovedet, og på den måde få afsluttet kampen hurtigt, men det var en meget sund øvelse, for at få åbnet øjnene for de "nye" sårbare mål der opstod. Da vi havde kørt det et stykke tid, ændrede jeg gamet igen, ved at lade folk iføre sig masker, og nu havde man også lov til at bruge knæ til hovedet, albuer og skaller. Igen ændrede hele gamet sig. Hvor man før arbejdede i brydestilling og kun skulle passe på angreb nede fra, var man nu hele tiden enten ude på halvdistancen, hvor albuer ikke kunne nå, eller helt inde i brydeafstand hvor der vare lukket af for skaller og albuer. Det var fedt at se at folk er blevet rigtigt gode til at kombinere deres angreb, og til at finde ud af, hvornår man er i en farlig afstand og få dækket sig. At se hvordan folk var giftige til at springe albueangrebene ind, og kombinere dem med høje og lave angreb, angreb mod kroppen, for derefter at lave albueangreb så man kommer helt ind forbi modstanderens albuer, og så forsøge at få skabt åbninger til at sætte ind med skaller osv. for at få afsluttet kampen.
Som opfølgning af hvad jeg observerede da jeg så på videoerne vi optog i klubben, at man har tendens til at være afventende og holde afstand, når man står mod flere modstandere, og hvor farlig den tendens kan vise sig at blive. Er jeg begyndt at tænke på, hvordan jeg kan "tvinge" folk til at gå mere i nærkamp, og være mere aggressive, i sådan en situation. For som jeg erfarede, så vil man have mange flere fordele, ved at presse modstanderen til at reagere, istedet for at afvente, og lade modstanderen tage initiativet. Sidst, lavede jeg den øvelse, at man stod mod to modstandere, og de to skulle så slå mod ens hovede, ligeså snart de var på en afstand så de kunne ramme. Man skulle så gøre det, at man gik direkte mod den første modstander, og ligeså snart man så han ville slå ud efter en, så skulle man dukke sig under slaget, enten til den ene eller den anden side, så man kom ind i brydeafstand på ham, og skubbe ham ud af balance. Derefter skulle man slippe ham, og gå direkte efter den anden modstander og gøre det samme. Dette var en øvelse i aggression, og i at positionere sig mod flere modstandere, samtbruge den ene som skjold mod den anden.
Denne gang til træning, startede vi med plethandsketræning, som opvarmning, men med den ændring, at istedet for at køre serier, så skulle ham med pletterne, skiftevis kontinuerligt, tage pletterne op en efter en, til hooks, uppercuts og overhands. Den slående part skulle så følge ham med pletterne tæt, mens han slog kontinuerligt. Han skulle blive ved med at slå, selvom han skulle følge ham med pletterne, eller han blev presset bagud. Bagefter gjorde vi så det at vi lavede samme øvelse som sidst, at man blev sat ovefor, først en, så to modstandere, som skulle slå ligeså snart de var påp slå afstand. Og man skulle så aggressivt gå direkte mod dem, for at presse dem til at slå, men denne gang, skulle man ikke gå under slaget og bryde modstanderens balance, denne gang, skulle man ind under slaget, og derefter overdænge modstanderen med slag. Ligesom under opvarmning skulle man følge modstanderen mens man angreb ham kontinuerligt med alt, uppercuts, hooks, overhands, skaller og albuer.
Det bliver spændende at se, om folks reaktionsmønster ænder sig, når vi har kørt dette et stykke tid, og går tilage og øver gruppekamp.
Vi har så at sige tre udgangsstillinger, hvorfra man skal kunne kæmpe.
1. ganske almindelig position hvor man står med armene ned langs siden. Denne position er den samme som man står og går i, ligemeget hvad man laver og ikke forventer en konfrontation.
2. Klarstillingen, som beskrives nedenfor.
3. Decideret kampstilling, som bruges når en kamp er i gang.
KLARSTILLINGEN:
Da jeg havde mest baggrund i Wing Chun, og Wing Chun var den kampstil af dem jeg havde trænet, der mest rettede sig mod decideret selvforsvar, tog jeg udgangspunkt i den. Jeg indførte Kampudstyr fra Wing Chun, maske, handsker, osv. Wing Chun har så klart afgrænset hvad der er træning, og hvad der er kamp, men jeg syntes at disse to ting skulle have en flydende overgang, så jeg startede med at lave Wing Chun øvelser iført kampudstyr, så man fik koblingen med det samme, og ikke skulle omstille sin hjerne fra det ene til det andet. Skægt, for Wing Chun har en masse fede øvelser til at skærpe udøverens reaktioner, men når der så kæmpes, er det ganske få teknikker der bliver udnyttet, og det af selv meget erfarne udøvere. Hvorfor så lave dem? Vi startede med at lave tekniktræning, så tog vi udstyr på og lavede teknikkerne med mere intensitet, og til sidst forsøgte vi så at kæmpe og få teknikkerne til at fungere under de omstændigheder. Wing Chun har også en meget effektiv øvelse kaldet Chi-Sao som træner ens reaktionsevne og "føleevne" således at man reagerer på ethvert tryk der kommer mod ens arme. Hvis man får kontakt med modstanderens arme, så vil man kunne finde og udnytte ethvert hul i hans forsvar. Man vil glide af på ethvert tryk han påvirker ens arme med, og således er man ikke afhængig af ens øjne, da armene "tænker" for en. Problemet er bare, at i en kamp, er det ret sjældent man kommer i en situation, hvor modstanderen kommer ind og påfører det tryk, så man kan udnytte sine Chi-Sao færdigheder. Han vil som regel, hvis han er en nogenlunde erfaren udøver, holde sine arme så de beskytter ham, og så fyre sine slag af, når han ser muligheden for det. Så jeg har valgt at nedprioritere denne øvelse, til senere.
Det jeg valgte at fokusere på, til at starte med, var at give folk nogle færdigheder, så de hurtigt kunne begå sig i en kamp. Derfor prioriterede jeg følgende: – Stillingen, ikke så langt bagud som Wing Chun og Muay Thai, og ikke så langt frem som Boksning, men en mellemting. – Primære simple angreb – slag spark – Beskyt dig når du bliver angrebet. – Bevæg dig, hold afstanden til modstanderen, hvadend han går frem eller tilbage. – Angribes du, så slå mens du går tilbage eller til siden.
Stillingen. En kampstilling skal kunne: – Være mobil, kunne hurtigt avancere, og bevæge sig til siderne samt bagud. – Kunne udnytte de våben vi vælger at prioritere, frontspark, lowkick, knæ, bokseslag, kædeslag og albuer. – Være forberedt mod nedtagninger. – Ikke være sårbar ved angreb mod forreste ben, samt kunne bruge dette til spark og fejninger. Derfor valgte vi ved trial'n error, at bruge boksestillingen, men med vægten fordelt 50-50. Det gjorde at vi kunne bevare Fordelene fra Wing Chun samt Muay Thai når man kom i nærkamp, bare ved en lille forskydning af vægten mod bageste ben. Samtidig havde man ved samme vægtforskydning alle Muay Thais fordele, i afstandskamp, hvis man valgte at være mere defensiv, og ved en aggressiv approach havde man den ideelle stilling. I en gadesituaion under optrapning, havde vi ligeledes Muay Thai stillingen, hvor vi bare åbnede hænderne, således at man stod med håndfladerne mod modstanderen. Dette gør at man har alle Muay Thais fordele i en kamp, og at man overfor både modstander samt tilskuere, ligner en der med sit kropssprog siger "stop, jeg vil ikke slås". Endnu en fordel ved denne stilling er, at når man har hænderne oppe foran ansigtet, vil et evt. angreb kun kunne komme mellem ens hænder, da man har skabt afstand til modstanderen ved at tage hænderne op, og når man ser ud mellem sine hænder, har dækket siderne mod cirkulære slag.
Hvilket giver en en kæmpe fordel idet, man ved hvor slaget vil komme. Og man har allerede paraderne oppe, til at modtage slaget og til at modangribe.
Hmmm, jeg tror sgu at aftenens træning blandt andet kommer til at gå ud på hhv. at lukke afstanden og at holde afstanden til en bevægelig modstander+hvad jeg finder på af sjov
Startede med opvarmning med basisslag og korte serier på plethandske fra normalstilling(hænderne langs siden). Så hvor den ene skulle stå med plethandsker og den anden skulle lukke afstaden til "pletmanden" med kædeslag, pletmanden skulle så bevæge sig bagud så hurtigt han kunne når angrebet kom. Derefter fik angriberen så pletterne og han skulle så angribe den anden som så skulle bevæge sig bagud mens han fyrede jabs og højre kryds af. Så skulle ham der gik bagud pludselig stoppe, lukke den andens arme ned og komme ind på brydeafstand.
Så prøvede vi det hele igen med fuldt kampudstyr på. Først hvor den ene bare skulle angribe og overdænge den anden med kædeslag, mens han bevægede sig bagud væk fra angrebet. Så hvor den angrebne slog mens han bevægede sig væk fra angrebet. Og så hvor han skulle stoppe og lukke afstanden til angriberen.
Til sidst lavede vi en version hvor at kampen var fri, lige så snart afstaden var lukket mellem angriberen og den angrebne, dvs. man skulle kæmpe til den ene havde leveret to afgørende albuer eller skaller på modstanderen.
Fed træning, med fuld tryk på, alle gav den max gas.
Vi var så færdige at vi måtte slutte af med noget "stille og rolig" pudetræning, for at fjerne den sidste energi.
Mand hvor glæder jeg mig til at jeg kan være med på linie med de andre uden angst for at mit flækkede øjenbryn skal springe op igen.
Skægt, det har været lidt trægt med opstarten i WT-Centret, jeg har 2-4 pladser tilbage til folk der vil være medlemmer direkte under mig, dvs. der ikke er medlem af WT-Centret, så dem håber jeg at jeg får fyldt op snart. Men der er jo blevet set lidt skævt til os derinde, da der ikke har været meget information om hvad vi er for nogle, der pludselig står der og tamper løs på hinanden i sal 4. Men jeg har så sat nogle sedler op(se nedenfor), så nu er der begyndt at stå folk udenfor hele tiden, der lige skal se giraffen an, og der er da også nogle der allerede har været inde og træne med. Godt nok er det stadig de nyere der vover pelsen, men jeg håber at de lidt mere øvede snart hopper med på vognen, det vil være sjovt at få noget mere udfordring på holdet.
Hvem ved, det kan være at jeg pludselig drukner i succes og bliver nødt til at have ventelister he he. Fed tanke, men nu tager jeg et skridt ad gangen.
Har fået et par nye på holdet, så det næste stykke tid bliver jeg nødt til at lægge træningen til rette, så alle får noget ud af det selvom de har forskelligt niveau. Istedet for at lære de nye en masse parader og forskellige slag, vil jeg fokusere på at lave en del øvelser til alle der understøtter følgende krav:
1. Hold din foretrukne afstand til modstanderen under pres.(underforstået, lad ikke ham styre afstanden) 2. Ved aggressivt angribende modstander, enten hold afstand, eller luk afstand. 3. Ved aggressivt angribende modstander, dæk dig, hold afstand og slå kontra. 4. Ved aggressivt angribende modstander, gå til siden og slå kontra. 5. Dæk dig under brydning/clinch, skab åbning og angrib massivt med korte slag, albuer, skaller og knæ.
Tekniktræning er godt, men jeg prøver at køre efter princippet sparring, sparring, sparring. Dvs. prøver at så mange øvelser som muligt under pres, istedet for mod en passiv modstander der kun leverer ét arrangeret angreb.
Så kan jeg den første halvdel af træningen så dele det op, så de nye får lov til at træne basis og de mere øvede træner noget der passer til deres niveau.
Har midlertidigt opdateret hjemmesiden så den er lidt mere repræsentativ. Har måttet "pynte" lidt på et af de gamle layouts, men giver den en seriøs skalle på et senere tidspunkt, men kan ikke lige overskue det lige nu.
Nu bliver det bare fedt at komme ned og slå på ting til træning i aften.
Havde et par nye til prøvetræning, så jeg var nødsaget til at dele holdet op, så jeg kunne se de "nye" an. Nye er så meget sagt, det var et par voksne gutter med en del års TKD erfaring bag sig, men det er stadig fedt at se et par erfarne kampsportsfolk blive imponeret over, hvor afslappet og hurtigt jeg bevæger mig, og hvor meget kraft jeg kan generere i mine slag. Blev sgu helt forlegen he he. Nå, men jeg tog dem gennem alm. slag, cirkulære slag og slag på helt kort afstand, hvilket tilsynelandende er nyt område for TKD folk, men som med folk der er vant til at slå, kom de forbløffende hurtigt efter det. De kan med garanti mærke deres arme idag :-)
De andre blev kørt gennem at skabe åbninger og aflevere uppercuts, hooks, albuer og skaller i clinch. Først på puder og derefter på med masker og lave det samme i frikamp.
Godt kæmpet drenge og go' weekend, jeg glæder mig allerede til mandag
Fortsatte successen fra sidst. Delte holdet op, "begynderne" kørte de forskellige angreb hvorefter de fik trænet dem mod flere mål hvor de bare skulle koncentrere sig om at levere afgørende angreb mod målene i alle retninger. Derefter under mere intensitet, hvor de skulle placere sig i forhold til målene, og sørge for hele tiden at bruge et af målene som skjold mellem dem selv og de andre mål.
Selv tog jeg Becks under "kærlig" behandling med en ny drill der gik ud på, hhv. at levere og dække sig for hooks og uppercuts i infight. Derefter blev kampen givet fri og vi kørte drill'en igen hvor vi samtidig måtte levere albuer og skaller. Fascinerende hvor svært det er at aflevere korte slag, albuer og skaller mod en der er vant til at kæmpe under de "regler", og hvor åbne alle andre er for de angreb. Puha det er giftigt
Til sidst intens plethandsketræning med 1 minuts omgange og fuld skrue, kan mærke armene idag.
Kørte igen urelementerede muther fuc... slag med vanvittig slagstyrke, samt korte uppercut hook comboer. Derefter clinchøvelse med forsvar mod albuer og skaller, for derefter at skabe åbning og sætte de føromtalte bomber ind for at afslutte kampen.
Det går den rigtige vej, jeg har snart lige så mange på holdet fra WTC som mine egne folk, det er dejligt at se. Keep 'm coming
Becks, se at komme over den sygdom, jeg har gemt nogle skaller til dig, så du ikke skal føle dig snydt.
Har holdt ca. 5 måneders pause med styrketræningen pga. børnene blev ældre og skulle i seng ved 19-19.30 tiden i stedet for kl. 18.00, så det blev for sent at komme afsted til træning. Men nu har min dejlige kone bestemt at jeg skal afsted mindst 3 gange om ugen og træne vægte.
Har være afsted for tredie gang nu, og har lagt en plan om at jeg vil køre stille og roligt 3 gange om ugen de næste 2 måneder, så vil jeg give den gas både med træning og kost, så jeg kommer op og ligge mellem 95-100 kg. Stakkels dem i klubben.
Fik lige et chok igår. Jeg har hele tiden ligget på ca. 92 kg, og regnede med at jeg måske havde smidt et kilo eller to, men nej, nålen svingede sgu op på 95,5 kg. Hold da k... hvis jeg passer min plan, så kommer jeg sgu da til hurtigt at passere de 100 kg, det har jeg aldrig prøvet før, så jeg håber ikke at det tager noget af min hurtighed, men det må jeg bare holde øje med, og så træne derefter.
Havde et par nye til prøvetræning, så jeg måtte koncentrere mig lidt om dem, hvilket betød at de "faste" måtte opleve en dag med basistræning, samt lidt lækker brydning. Lukke afstanden til modstanderen og skabe åbning til modangreb.
PERSONLIG TRÆNING
Har taget et kilo på siden i fredags, så jeg er nu oppe på 96,5 kg. Jeg ved godt at der selvfølgelig sker noget med kroppen binder væske i starten af træningen, især efter 5 mdr. pause, men damn, hvor vil det ende
Startede med at køre slagserier som forsvar mod en aggressivt avancerende angriber, derefter kørte vi slagserier som den aggressivt avancerende angriber.
Kørte så 1-2 kombo med efterflg. shoot, men jeg syntes at aggressiviteten manglede lidt, så vi kørte en øvelse, først med shoot mod person der holdt sparkepude, derefter hvor man skulle forsøge at shoote og få personen med puden ned, han skulle så sprawle som forsvar.
Derefter kørte vi noget fri brydning, med nedtagninger for at jeg kunne se folk lidt an, og gik over i nogle øvelser om forsvar mod halsgreb fra siden og stående guilliotinechoke tror jeg det hedder.
Sluttede af med at den ene havde plethandsker og man kørte så brydning. Idet jeg gav signal, skulle man skubbe modstanderen væk, lande en slagkombo og søge ind i brydning igen, hvor man skulle beskytte sig mod slag, albuer og skaller.
Bonusinfo: Har endnu engang indskærpet at folk skal se at få erhvervet sig en hjelm, så vi kan lave nogle af de rigtigt sjove ting.
Er ved at have godt potentiale på holdet, har nu pænt øvede folk fra både WT, TKD, MT og Kickboxing, det skal nok blive sjovt når de får lov til at folde sig ud.
Jeg synes at Wing Chuns kædeslag er et fantastisk våben til at overrumple en modstander og som nærkampsvåben, men for at kunne bruge dem effektivt, synes jeg det er vigtigt at finde ud af deres styrker og svagheder, for ikke at bruge dem i den forkerte situation og dermed tabe en kamp. Jeg er igang med at køre et kædeslagseksperiment, der går ud på, at få mine elever til at kunne bruge deres kædeslag under pressede forhold. Jeg deler eksperimentet op i tre dele.
1. Lader eleverne applikere kædeslag i forskellige øvelser mod en modstander under forskellige forhold.
2. Lærer dem en række forsvar mod kædeslag.
3. Lader dem bruge deres kædeslag mod en modstander, der kan den række forsvar mod kædeslag, for dermed at presse dem til at tilpasse sig for at få dem til at virke bedst muligt.
Vi startede op med at man en stod med plethandsker, og den anden skulle så, når han syntes at afstanden var passende, lukke afstanden med kædeslag. Derefter lavede vi øvelsen så ham med plethandskerne skulle bevæge sig bagud, når han blev angrebet. Angriberen skulle så "klæbe" til modstanderen, og fortsætte med slagene, men hvis plethandskemanden stoppede sit tilbagetog, skulle han lukke afstanden og afslutte med kortere angreb som albueslag.
Vi lavede derefter øvelsen igen med masker, så angriberen skulle overdænge modstanderens maske med kædeslag, og igen tilpasse angrebet, så han klæbede og afsluttede når modstaneren stoppede sit tilbagetog. Angriberen startede med armene ned langs siden, og forsvareren med hænderne oppe foran sig som Muay Thai, men med åbne hænder og håndfladerne fremad.
For nemhedens skyld, vil jeg kalde ham der angriber med kædeslag for angriberen, og den anden for forsvareren.
Derefter lod jeg forsvareren dække sig for kædeslagene under sit tilbagetog med armene "crazy monkeystyle" hvilket var fantastisk effektivt, faktisk gik kom ikke ét af kædeslagene gennem og ramte sit mål, men stoppede man op, blev man temmelig ked af den regn af albuer der fulgte efter.
Så lavede vi en øvelse, hvor angriberen igen skulle fyre kædeslag af, ligeså snart han syntes at afstanden var god, men lige så snart forsvareren så slagene komme, skulle han trække hovedet tilbage og til siden, samtidig med at han fyrede et langt hook ind over mod angriberens kæbe. fordelen for forsvareren var, at hans hovede ikke var hvor angriberen troede, og at hans rækkevidde var meget længere end angriberens, grundet den drejede skulder. Angriberen opdagede hurtigt, at hvis han ikke havde sin hage presset ned mod brystet, så fik han hovedet revet af, af hooket, og det selvom vi kun markerede.
Næste øvelse, gjorde forsvareren det, at istedet for at blive stående eller gå tilbage når kædeslagene kom, så smækkede han armene sammen "crazy monkeystyle" foran hovedet og gik frem når slagene kom, hvilket bevirkede at de første par slag ramte underarmene, hvorefter slagene kollapsede og forsvareren enten kunne fyre overhands, hooks og albuer af, eller gå direkte ind i clinch/brydning og fortsætte kampen helt inde i den afstand.
Derefter lave vi et af mine "hjemmestrikkede" forsvar. Forsvareren har jo armene foran sig foran skuldrene med hænderne åbne, og idet angriberen går frem med kædeslag, skærer forsvareren ind over med kædeslag frem mod angriberen hvorved han lukker angriberens kædeslag ned og rammer angriberens hoved med sine kædeslag. Det lyder kompliceret, men er ganske effektivt, og skal nok ses.
Så lavede vi en meget enkelt øvelse. Idet angriberen blæser frem med slagene, går forsvareren simpelthe under slagene og shooter angriberen. Mand hvor blev en af mine elever overrasket da han fik at vide, at nu skulle han bare blæse mit hoved af, og i næste øjeblik hang han oppe på min skulder, men en grum smerte i brystet fra sammenstødet.
Sidste øvelse laver vi næste gang og er ganske enkelt at forsvareren går baglæns med armene oppe som forsvar "crazy monkeystyle" mens han fyrer hooks af mod angriberen. Der drejer det sig virkelig om, for angriberen at holde hagen nede for ikke at miste hovedet.
Så drejer det sig i fase tre, om at få applikeret sine kædeslag mod en modstander der kan alle disse forsvar mod en, så der får vi virkelig modstand, og skal tage os sammen for at få dem til at fungere, men kan vi det, vil de være et virkelig stærkt våben til den rigtige situation.
En af mine elever spurgte, hvad jeg syntes var den mest effektive kampstilling på gaden. Jeg svarede at jeg ikke syntes at der var en kampstilling der var den mest effektive, men at det mest effektive var, ikke at overlade initiativet til modstanderen, men tage det, når kamp var uundgåelig. Han spurgte hvad jeg mente og jeg demonstrerede det med en lille test. Jeg sagde at han skulle stå et par meter fra mig, og jeg ville så gå frem mod ham. Når han mente at han kunne ramme mig, så skulle han bare slå mig i hovedet så hurtigt han kunne. Jeg gik hurtigt frem mod ham, og idet jeg var ca. 2 meter fra ham, dukkede jeg skråt ned til den ene side mens jeg slog en overhand mod hans hoved, hvilket bevirkede at hans slag ramte der hvor han troede mit hovede var, og jeg satte mit kraftigste slag midt i ansigtet på ham. En anden af mine elever spurgte så, hvad hvis han angreb mig med frontspark? Jeg sagde at han skulle stille sig op, og når han mente at han kunne ramme mig, så skulle han bare sparke eller slå, eller hvad han ville. Resultatet blev det samme, jeg gik denne gang til den anden side, hans spark røg lige ud i luften og jeg placerede en overhand midt i ansigtet på ham.
Morale: Du har meget chance for at klare en konfrontation, hvis du ikke er passiv, men tager initiativet og holder dig bevægelig. Hvorfor tror du der er et ordsprog der indeholder frasen "sitting duck"?
Repeterede nogle af forsvarene mod kædeslagsangreb, hvorefter vi skulle forsøge at få kædeslagene til at fungere mod en person der havde trænet forsvar mod dem. Ikke overraskende kunne man sagtens få kædeslagene til at fungere ved at fokusere meget på afstanden til modstanderen og ved at ændre vinkel konstant til modstanderen, hvilket krævede et meget velfungerende og dynamisk fodarbejde. Omvendt var det essentielt for forsvareren at lukke afstanden hurtigt og effektivt, eller have front mod angriberen for ikke at blive seriøst ramt af kædeslagene. Det viste sig at være vigtigere at sørge for at bevæge sig taktisk i forhold til angriberen end at forsøge at afværge angrebet. På den måde kunne man let få slagene til at kollapse, og derved hurtigt lukke afstanden til clinch. Et forsvar der viste sig at være overvældende effektivt var det lange hook, idet angriberen avancerer kraftigt. Det var ret let at placere, og sendte angriberen fuldstændig desorienteret til siden, selv ved en let træffer.
Næste gang satser vi mere på Shoot og mit hjemmelavede "kædeslagscut" som beskrevet tidligere, samt hvordan kædeslag vil fungere, hvis forsvareren får lov til at benytte lange bokseslag.
Note til mig selv: Efter mere end 26 år med Wing Chun er benarbejdet en selvfølge for mig, men jeg kan se, hvor effektivt det er når man skal holde en bestemt afstand til en modstander mens man overdænger ham med kædeslag. Det vil jeg øve mere med holdet i den nærmeste fremtid.
Sidste gang var der godt nok proppet, men jeg havde et par stykker der ikke havde udstyr samt et par nye til prøvetime, hvilket gjorde at jeg måtte dele træningen op. Det var fanme ikke skægt, jeg kunne ikke hellige mig et af holdene helt, da jeg hele tiden skulle sætte det andet hold i gang med nye øvelser.
Sidste gang tog vi endnu en gang og trænede kædeslag mod modstander der har forsvar mod samme, men derudover lod vi forsvareren bruge lange slag som forsvar mod kædeslagene, istedet for hele tiden at skulle lukke kædeslagene ned. Det gjorde igen, at hele gamet blev ændret. Jeg vil egentlig hellere henvise til Becks indlæg om træningen, for at give et billede af hvordan det blev modtaget:
Sindssyg god træning idag, masser af elever der alle kunne træne på samme niveau. Vi startede med at øve slagkombinationer som opvarmning, derefter gik vi over til den gode gamle, hvor plethandskeholderen overdænger den anden med lige venstre og holder den anden plethandske op, så den anden skal dække sig, og se efter åbninger hvor han kan komme med modangreb. Derefter laede vi en øvelse hvor plethandskebærerenjagter slåeren med den ene arm strakt frem, og den anden plethandske oppe. Slåeren skulle så undvige den strakte arm, og ramme den anden plet. Dette var en forberedende øvelse til den næste øvelse, hvor vi i fuldt udstyr lod den ene jagte den anden med kædeslag, og den anden skulle så undvige og returnere med lange slag, eller gå i clinch. Det var ufattelig hårdt, og allerede tre kvarter inde i træningen, var flere af eleverne næsten ved at være færdige af træthed, men viste dog kampånd og fortsatte.
Så lod vi det være det, og gik over til en god gammel øvelse, hvor vi kørte frikamp men kun med brug af albuer og skaller til hovedet, hvor vi startede fra afstand. Derefter lavede vi det samme, men hvor vi startede inde fra clinch og man skulle så skabe åbninger så man kunne sætte sine angreb ind.
Rigtig god træning, der var vist nogen fra holdet, selvom de har en god MA baggrund, der fik sig nogle Aha oplevelser. Én ting er at træne albuer som teknik, noget andet er det sgu når modstanderen slår igen, og det for at ramme.
Fedt, fedt, fedt, kan næsten ikke vente til torsdag.
Startede som vanligt med basisslag som opvarmning, og gik derefter over til nærkampskomboer (Variation af Hook+Uppercut). Det viser sig gang på gang, at når folk skal lave komboer istedet for enkeltslag, så fokuserer de på et af slagene, og lægger al kraft i netop det. Men når de så bliver tvunget til at lægge al kraft i hvert slag, så finder man ud af hvordan fysikken og konditionen er. Man finder også ud af, at når man laver eks. en kombo fra venstre side, så bruger man 3 gange så mange kræfter, som når man starter med højre side. Hvorfor? Jo, for når man skal lave en finmotorisk bevægelse med sin dårlige side, så har man det med at kompensere med at bruge alt for mange kræfter, derfor fandt jeg ud af, at de der blev hurtigt trætte, skulle bare lave komboen med deres bedste side først, og derefter var det lettere at dublikere bevægelsen til den svagere side.
Derefter gik vi over til duelkamp. Man blev stillet overfor en modstander, og blev enige om, hvem der skulle angribe. Derefter var kampen så i gang. Vi har jo lavet flere sektioner hvor vi har trænet, at den ene angreb, og den anden så skulle forskellige ting: Lave modangreb, lukke angriberen ned, holde afstand, og mange andre ting. Men når man nu stod overfor en modstander, der ikke bare laver et arrangeret angreb, men har lige så frie hænder og lige så meget vil vinde som en selv, så bliver hele gamet igen ændret totalt. Selvfølgelig glemmer folk 90% under pres, og jeg selv erfarede at folk(især de nye) havde tendens til at lave de samme angreb og forsvar, så lige så snart man var blevet angrebet én gang af dem, så vidste man hvad der kom, og kunne lukke dem ned. Samtidig erfarede jeg, at man har tendens til at kæmpe som man træner, så de træningssektioner vi havde trænet, kunne jeg genkende i elevernes kamp, så nu skal jeg bare krydstræne alle sektionerne, så der kommer en naturlig overgang i kampen også. Jeg skal også give dem flere og flere muligheder/våben på de forskellige afstande, så de ikke bliver forudsigelige og så de kan have en kæmpe pallette som de kan vælge fra.
En ting der var tydelig, var at eleverne havde problemer med at vælge om de skulle angribe med en byge af slag, eller de skulle forsvare sig og dække deres sårbare områder, så der skal meget mere fokus på det den næste tid.
En ting jeg synes var tydelig, og som skilte de mere øvede fra de mindre øvede, var benarbejdet. Alle vidste når de stod overfor mig, så var der garanti for håndmader(griner), men de mere øvede var faktisk rigtigt gode til at holde en sikker afstand og skifte retning, efter de havde forsøgt at aflevere et angreb. Så for mig selv, står jeg nu i det dilemma: – Skal jeg satse 100% på at få lukket afstanden til en vægrende angriber, og afslutte kampen, med den risiko, at blive ramt, for nu er overraskelsen jo væk, og det er bare en jagt på en mand der overdænger mig med slag, mens han flygter. – Eller skal jeg selv rykke væk fra ham, med den risiko, at han har mulighed for at forberede et nyt angreb, eller vente på forstærkning.
Jeg ved godt hvad Krav Maga ville gøre, de ville benytte chancen for at komme væk, men nu kan jeg godt lide scenariet, at den mulighed er taget fra mig.
Vi kørte 5 sekunders kampe, og efter man havde kæmpet mod den samme i nogle minutter, så roterede vi, så man fik en ny, og uforudsigelig modstander, netop for at bevare det uforudsigelige i kampen.
Meget spændende, og alligevel træning med utroligt mange aspekter, selvom vi kun kørte angreb og forsvar med armene, og ikke havde benene med, men hvis man skal kunne noget ordentligt skal man, efter min mening, træne det isoleret og derefter sætte det i sammenhæng, og til sidst træne det i et anarkistisk og stressende forum.
Pis at der er så længe til næste træning, jeg får altid tusind nye ideer efter en træningsaften, som jeg ikke kan vente med at afprøve.
SÅDAN, så er vi begyndt at tage benene med i træningen.
Startede selvfølgelig med sædvanlig pudetræning.
Så lavede vi en øvelse, hvor den ene overdængede den anden med slag med plethandskerne, og den anden skulle så dække sig mod slagene, mens han afleverede lowkick, frontspark og knæ til plethandskeholderen. Derefter lavede vi det hele igen i fuldt kampudstyr. Den ene overdængede den anden med slagserier, og den anden dækkede sig og lavede modangreb, kun med benene dvs. lowkick, frontspark og knæ. For nogle var det dog lidt for stor en mundfuld, og jeg lavede en mellemøvelse, hvor man står overfor hinanden og holder hænderne på den andens skuldre mens man skiftes til at aflevere lowkick, frontspark og knæ på den korte afstand. Vi kommer til at køre en del af den slags træning fremover for at tvinge eleverne til at kunne skifte mellem høje angreb med armene og lave angreb til benene mod en slående modstander. Det er nok kun Muay Thai folk der har ben der er forberedt til lowkick, så min erfaring er, at det er et meget effektivt våben mod faktisk alle andre. Et velplaceret lowkick vil sørge for at modstanderen er fastnaglet til stedet og man kan stille og roligt placere det afgørende angreb.
Sidst lavede vi igen duelkamp, denne gang også som 5 sekunders kamp, men med alt tilladt denne gang. Der mangler stadig meget for at kampene flyder med angreb og forsvar højt og lavt, i clinch og på afstand, men der er virkelig nogle af folkene der viser uhyggelige fremskridt og som man skal til at passe på overfor.
Vi starter stadig op med plethandsketræning som opvarmning.
Jeg lagde mærke til, da vi lavede duelkamp, at der manglede en del flow i angreb og forsvar. Det har jeg taget konsekvensen af, og derfor laver vi i øjeblikket en hel del "sparring" hvor vi deler kampen op, så man skiftes til at aflevere angreb i form af slagserier. Den ene angriber så, og den anden skal dække sig og koncentrere sig om at ødelægge den angribendes timing og afstandsbedømmelse. Det gør han ved at arbejde med sit benarbejde, så han bevæger sig frem, tilbage og til siderne idet angrebet kommer. Den angribende skal så tilpasse afstanden til sit angreb samt søge efter huller i den andens forsvar, hvor han kan plante "sine bomber".
Vi skifter så en del også med nye makkere hele tiden, hvor jeg ændrer forudsætningerne, ved at den angribende enten skal fokusere på at lukke afstanden og aflevere albuer, hooks, overhands og uppercuts, eller holde afstand, vinkle og aflevere lange slag. Der blev også arbejde en del på at provokere åbninger ved at aflevere et par bomber i paraderne hvorefter man skiftede vinkel på slagene.
Er igen igen igen ved at lave hjemmesiden om. Ved ikke rigtigt hvorfor det er sådan, men er man nogen sinde tilfreds? Når jeg laver den, synes jeg godt om resultatet, men efter nogle måneder, begynder jeg alligevel at tænke nye billeder, nyt design osv. Det er måske en naturlig ting for en som mig, at der hele tiden skal ske noget nyt, måske jeg bare har en mild grade af ADHD, men så keder jeg mig da ikke.
Nu må vi se om den nye side falder i god jord, den kommer i hvert fald op inden for et par dage.
Nu har vi brugt en del tid på at forsøge at bevæge os taktisk i forhold til en modstander, dvs. forsøge at ændre præmisserne således at de falder i vores favør og ødelægger hans timing og afstandsbedømmelse. Det er i og for sig også godt nok, men stadig synes jeg at kampene har en tendens til at bevæge sig frem og tilbage, dvs. man holder sig lige foran modstanderen hvor han er stærkest. Derfor valgte jeg i denne træning at fokusere på sidestepping. Vi startede, et stykke inde i opvarmningen, at køre sidestep-straight punch, derefter sidestep-hook og sidst sidestep-uppercut-hook. Derefter kørte vi det med bevægelse, dvs. plethandskeholderen jagtede den anden og overdængede ham med slag. Den anden skulle så dække sig for slagene, og pludselig satte plethandskeholderen pletterne op, så den anden skulle bevæge sig ud på siden mens han afleverede uppercut-hook. Så lavede vi det samme igen, med den forskel at der nu skulle gås til siden og afleveres langt straight punch, og derefter flere i træk, mens man dækkede sig for de slag der måtte komme.
Så tog vi udstyr på og varmede op med at bevæge os overfor en modstander og skiftes til at aflevere en slagserie og den anden skulle så dække sig bedst muligt. Jeg lagde mærke til at man havde det med at være noget åben når man skulle angribe, så jeg fandt på en lille sjov øvelse, der faktisk viste sig at virke ret godt. Man afleverede en slagserie mod sin modstander. Når modstanderen så havde modtaget de første slag, returnerede han en 1-2 kombo som man skulle dække sig for, hvorefter man selv kom med en 1-2 for at afslutte kampen. Dvs. man slår 4, han slår 2, og man slår 2. Da folk lige havde fået den ind, begyndte det at blive rigtigt sjovt. Man fandt hurtigt ud af, hvor åben man var, når man havde afleveret sine første 4 slag, og han prompte kvitterede med eks. et hook og en uppercut så man blev klippet midt i bevægelsen. Mange startede først ud med at aflevere sine første 4 slafg og så søge afstand, men fanst ud af at det så var umuligt at få sat de sidate 2 slag ind. Så finten var, ind med bomberne, lukke sig sammen idet han angriber, og så eksplodere med de 2 sidste slag. Det var fedt at se, hvordan folk ændrede kampmønster fra den normale bølgen frem og tilbage, til virkelig at søge infighten og lynhurtigt skiftevis både kunne dække sig og eksplodere med angreb.
Nå, så fik jeg endelig den ny hjemmeside op at køre, der er vist stadig et par børnesygdomme i nogle browsere, men det ordner jeg hen ad vejen. Håber den giver et What You see is what You get billede af klubben.
Sædvanlig plethandskeopvarmning, kørte derefter serier hvor man skiftevis skal dække sig for en byge af slag fra plethandskeholderen, derefter levere en slagserie og så igen dække sig. Denne gang kørte vi det kontinuerligt, så man hele tiden skulle slå-dække sig-slå-dække sig osv.
Efter at have kørt det intensivt et stykke tid, gik vi over til at lave det igen med en makker og iført fuldt udstyr. Så man skiftedes til at levere en slagserie, og skulle så dække sig bedst muligt for modstanderens slagserie og så fremdeles. Der var en smule skak i øvelsen, idet man skulle tænke over hvordan man skulle placere sig i forhold til modstanderen så det var sværest muligt for ham at komme igen med modangreb, og det samme når han angreb, så skulle man placere sig så man stod mest optimalt, når det igen var ens tur til at angribe. Vi kørte det et godt stykke tid, og skiftede ofte modstander så man ikke nåede at få kigget sin modstander for meget ud, men hele tiden skulle tage højde for de nye angreb der kom og søge efter huller i den nye modstanders forsvar.
Det er fedt at se det basishold vi efterhånden har fået banket sammen, og det sammenhold og fede stemning der er folkene imellem, men det er nu også helt specielt når man bagefter står helt færdig og joker med en makker som man minutter forinden har stået og udvekslet slagserier med. Som en bemærkede, så er folk også rigtigt gode til at tage hensyn til hvem de træner med, så de mere dygtige lægger sig lige op ad modstanderens niveau, og så bare giver den mere gas, når de står overfor en der er på højere niveau. Samtidig er der fantastisk "sportsånd", ingen bliver sure eller skal "bytte" når de bliver ramt lidt for hårdt, men smiler bare med et "fuck den sad godt" glimt i øjet, hvorefter man bare kører videre.
Regner med at køre videre de næste gange med samme form for træning, men hvor vi implementerer angreb til kroppen samt ben noget mere, derefter repeterer vi så angreb med og forsvar mod kædeslag og så tror jeg folk er ved at være klar til at vi går igang med Lat-Sao. Og der mener jeg selvfølgelig vores egen specielle SVT-Lat-Sao som vist i eksemplet nedenfor. Det er mig i den hvide T-shirt bortset fra det.
Gentog programmet fra i torsdags. Det er en fantastisk måde at få banket teknikker og bevægemåder fast i kamp, at træne dem først mod en Padman og derefter, mens det er frisk i hukommelsen, så tage udstyr på. Vi har helt fået fjernet den holde-afstand-jab-jab-kryds mentalitet, folk drøner ind på kort distancen og skiftevis dækker sig og eksploderer i en kaskade af slag, albuer og skaller.....FEDT.
Havde to nye til prøvetræning, en med Escrima/JKD baggrund og en med WT/Kick Boxing baggrund, rigtigt gode folk, jeg håber de starter og ikke er blevet for skræmt, for de fik virkelig deres at se til
Startede med at træne plethandsker, og fokuserede på nærkamp. Dvs. kørte serier helt tæt, hvor man står og dækker sig helt inde i infight, og så eksploderer med eks. dobbelt uppercut, overhand-hook-overhand osv.
Nu skal vi jo ikke glemme at SVT er aggressivt selvforsvar, så jeg havde planlagt at vi skulle træne slag og præcision under bevægelse.
Vi startede med at så på en række over for en padman der hold pletterne samlet foran sig, så man kun havde ét mål at fokusere på. Så skulle man gå frem mod padman og når man var indenfor rækkevidde af ham, skulle man fyre det slag af der var passende alt efter hvilket ben man stod på. Grunden til det er, at når du går frem mod en aggressor, så har du netop én chance og der er ikke tid til at stå og overveje kampstillingen, da du så overlader initiativet til ham, hvilket kan være fatalt.
Så lavede vi det modsat. Man står stille og padman'en går så frem mod en med pletterne som før beskrevet, og idet han er indenfor ens rækkevidde, så fyrer man forreste venstre af. Man opdager at det kræver noget øvelse at sætte den perfekt, så den ikke glider af mod den ene eller den anden side, hvilket vil foresage at aggressoren ikke bliver standset af slaget, men kommer forbi det, og man pludselig har ham inde på livet.
Derefter lavede vi det samme, da de lige venstre så ud til at sidde pænt, men med den forskel at man derefter skulle følge op med et kryds. Man fandt ud af, at når man rammer en modstander der kommer frem mod en, med sin forreste hånd, så er han betydeligt tættere på en, når man skal til at følge op med den bageste hånd, hvorfor man bliver nødt til at bruge en kort overhand eller en albue.
Så gjorde jeg det endnu sværere, man skulle gå frem mod padman imens han gik frem mod en, og så fyre det slag af, der passede når man var på rette afstand af ham. Der har jeg fundet ud af, at det bedste slag til den situation er en slags fremadrettet hook, som man slynger mod modstanderens hovede mens man selv dykker til siden med overkroppen, det er samtidig mit kraftigste slag. Fordelen med det er, at man selv er væk fra modstanderens center, mens man slår midt i hans center, det skal jeg komme tilbage til senere.
Så tog vi en slags kamp-mod-flere-øvelse hvor tre padmen stillede sig op bagt hinanden med ca. 2-3 m afstand og hold pletterne samlet frem foran sig. Man skulle så gå frem mod den første, aflevere et slag når afstanden var optimal, gå videre til den næste gøre det samme og videre til den sidste og derefter tilbage og gentage øvelsen.
Så tog vi udstyr på. Jeg viste vigtigheden ved at tage initiativet og ikke overlade det til modstanderen, ved at lade en person stå foran mig, jeg ville så gå frem mod ham, og ligeså snart han havde mulighed for at ramme mig med slag eller spark, så skulle han bare fyre det af mod mig. Jeg gik frem mod ham, og så snart jeg var ca. 1 1/2 meter fra ham, så dykkede jeg til den side der var passende alt efter hvilket ben jeg stod på, samtidig med at jeg afleverede mit kraftigste slag mod hans ansigt(sad perfekt hver gang) og fortsatte videre ind på ham og brugte mit moment og kropsvægt til at gå i brydning og presse ham bagud og ud af balance mens jeg afsluttede kampen. Folk fandt hurtigt ud af teknikken og kom hurtigt rigtigt godt ind og afleverede det afgørende slag uden at være i den mindste risiko for at blive ramt overhovedet. Derefter lavede vi en lille øvelse hvor begge gik frem mod hinanden og så skulle dække sig og fyge slag af når rækkevidden var til det, denne øvelse kræver dog noget mere forberedelse så den tager jeg op igen på et senere tidspunkt.
Vi sluttede af med en gang stående brydning i fuldt udstyr, bare lige for sådan at tage de sidste kræfter ud af folk, og så lige 70 hurtige armbøjninger, så var de klar til weekend.
Startede med pads som opvarmning og gik så videre til at køre kort afstands kamp, kun med angreb til kroppen. Der gik desværre lidt for meget Ashihara i den, så man glemte at dække sit hoved, så vi inddrog hovedet i legen. Kørte korte runder med Becks hvor jeg forsøgte at vurdere hver runde for sig, og ændre gamet til den næste. Forsøgte at få dækket mig ordentligt for hvert enkelt af hans angreb, istedet for bare at pakke mig ind, og vente til bygen af slag var overstået, så jeg kunne returnere. Det gik ret godt. Becks er ret god til at finde huller, så jeg sørgede for at placere mig efter hvert af mine angreb, således at det besværliggjorde det for ham at returnere med sine angreb. Skal finde ud af hvordan jeg kan levere mine uppercuts så jeg ikke basher min tommelfinger op i modstanderens albuer når han dækker sig, det gør fanme herrenas , men mine hooks virker godt, selvom han dækker sig for dem, sender de ham lige en meter til siden, hvilket gør at han skal løbe det længere for at nå mig igen, det kan vi gode lide
Nu påskeferie, så må jeg sørge for at styrketræne i ferien så jeg kan vende tilbage og være kæmpestor til næste træning.
Startede med pads som opvarmning og gik så videre til at køre kort afstands kamp, kun med angreb til kroppen. Der gik desværre lidt for meget Ashihara i den, så man glemte at dække sit hoved, så vi inddrog hovedet i legen. Kørte korte runder med Becks hvor jeg forsøgte at vurdere hver runde for sig, og ændre gamet til den næste. Forsøgte at få dækket mig ordentligt for hvert enkelt af hans angreb, istedet for bare at pakke mig ind, og vente til bygen af slag var overstået, så jeg kunne returnere. Det gik ret godt. Becks er ret god til at finde huller, så jeg sørgede for at placere mig efter hvert af mine angreb, således at det besværliggjorde det for ham at returnere med sine angreb. Skal finde ud af hvordan jeg kan levere mine uppercuts så jeg ikke basher min tommelfinger op i modstanderens albuer når han dækker sig, det gør fanme herrenas , men mine hooks virker godt, selvom han dækker sig for dem, sender de ham lige en meter til siden, hvilket gør at han skal løbe det længere for at nå mig igen, det kan vi gode lide
Nu påskeferie, så må jeg sørge for at styrketræne i ferien så jeg kan vende tilbage og være kæmpestor til næste træning.
Har benyttet påskeferien til at komme igang med min styrketræning, har foreløbig trænet tir-ons-tors-fre-lør holdt fri idag søndag og træner man-tir-ons igen inden klubben starter op torsdag efter påske igen. Kører sådan her den næste uge fjorten dage og går så seriøst igang med protein, og kulhydrat-tælling samt skærer ned på fedt og søde sager.
Måske ryger jeg over 100kg, og måske ikke, men legemeget hvad, så får de noget at se til i klubben om en måneds tid
Fedt at komme i gang efter påsken. Har brugt påsken til at få et forspring med min styrketræning, men kan mærke, at jeg nok burde have kørt lidt slagtræning også, den var blevet en smule rusten.
Startede med pletter, der var en ny med, han klarede det overraskende godt. Derefter gik vi over til 4-4(skiftevis angribe og forsvare), det kører også rigtigt godt, så jeg prøvede at gå over til at vi kørte sparring, med nedtagninger, gulvkamp og brug af alle slags angreb. Hvor var det fedt at komme i gang med det igen. Der er virkelig noget tilfredsstillende ved at sætte en person skakmat på gulvet, skabe en åbning og Ground-n-Pounte ham med slag, albuer eller skaller, eller bare rejse sig op, og trampe ham færdig. Det er én stor legeplads for voksne mænd. (Som altid kører vi naturligvis semikontakt med fuldt udstyr, så ingen får andre skader end et lidt såret ego).
Alle var syntes at det var superfedt, så ordren fra "folket" lød på, mere clinch/gulvkamp fremover. Man kan jo ikke andet end adlyde vel, så vi kører lidt mindre ståend esparring fremover, men lige nok til at holde det ved lige, og så får den gas med clinch/gulvkampen.
Til alle, se evt. at få jer nogle albue-, og knæbeskyttere, disse bruger jeg selv til at trække på albuerne:
Ren MMA træning. Drengene ville jo have mere gulvkamp, så det startede vi op på igår. Drønede ind inden Dai-Sifus elitetræning, og lånte nogle måtter, så vi ikke behøvede at ligge på det hårde parketgulv. Startede med opvarmning på pads som vanligt, og gik derefter over til 4-4(R) he he, hvor det drejede sig om, at æde de to første slag i sine parader, og derfefter lukke afstanden til clinch. Hele humlen i den her, er IKKE at blive stående på slagafstand, men hurtigt passere den afstand så man kan komme ind og lukke armene bag slåerens nakke. Derefter lavede vi den samme, men denne gang skulle man lukke afstanden til underhooks.(have begge sine arme under den andens omkring hans brystkasse). Så derfra fra underhooks til double legged takedown, hvor man griber fat bag modstanderens ben og smider ham på ryggen, så man enten står mellem hans ben og kan slå ham, eller lander i hans guard. Derfra passerer guard til sidemount, og derfra arbejder sig til mount. Vi kørte også hvor man står mellem modstanderens ben efter nedtagning og overdænger ham med slag, hvor ham der er grounded så skal dække sig, og trække den stående ned i sin guard.
Der er en del tekniske betegnelser, og jeg er ikke engang sikker på at de alle er helt korrekte, men I (holdet) får lov til at gentage disse ting de træningsgange, så I ikke er i tvivl om hvordan det skal laves og ser ud, pas jeres træning, eller I får seriøst røvfuld af de andre om ganske tid, hvis I misser det her.
Og jeg gentager, så at anskaffe det her... Til alle, se evt. at få jer nogle albue-, og knæbeskyttere, disse bruger jeg selv til at trække på albuerne:
Repeterede lukning af afstand til brydegreb med underhooks, derfra double legged takedown til slag fra stående pos. Den nedtagne skulle derfra afværge slag og trække slåeren ned i sin guard. Trænede igen hvordan slåeren, hvis der blev blokeret for slag, skulle passere benene og gå ned til sidemount, og derfra videre til mount med Gn'P. Trænede beskyttelse og escape mod Gn'P fra mount. Sluttede af med kamp på gulvet fra sidemount pos med alle angreb: albuer, skaller, slag, knæ osv. hvor det stadig galt om at få den dominerende pos. i mount.
Havde igen en oplevelse med en sportskæmper (i en grapplestilart) der fik et kulturchok over forskellen på at kæmpe under sportsrammer og så kæmpe i anarki hvor alt er tilladt og alle regler er sat til side. En stor bekræftelse i, at vi virkelig har fat i noget her, da alle sportskæmpere og MA-folk der kommer til, giver udtryk for samme oplevelse.
Er igang med sidste uge med normal mad, slik, junkfood og deslige slige sager. Starter i næste uge med diæt og optrapning af styrke- og cardiotræning. Har trænet ca. 3-4 gange styrketræn oven i de 2 gange træn i klubben de sidste 1 1/2 md., så en ok basis burde være lagt. Ligger i øjeblikket på ca. 96Kg, bliver spændende at se om jeg kommer op og runde de 100Kg eller jeg bare bliver cuttet/markeret.
Det gode vejr må have afskrækket folk far at tage til træning, men et lille sejt på 5 mand var dog mødt op, deriblandt en ny der skulle til prøvetræning.
Startede med at gennemgå de forskellige slag vi bruger, og gik derefter over til 4-4. Kan se allerede nu, hvordan utrænede i 4-4 starter med at aflevere alle sine angreb direkte i paraderne, hvorimod mine "trænede" folk er blevet rigtigt gode til at variere deres angreb, og finde huller i modstanderens forsvar, selv under pressede forhold.
Gik derefter over til gulvkamp-kamp(he he), hvor man sad på gulvet med ryggen til hinanden, og når "kamplederen" så siger "go", skal man vende sig om hurtigst muligt og nedkæmpe modstanderen, ved brug af alle midler slag, spark, skaller, albuer osv. eller submissions.
Sidste weekend med usund mad, fra mandag står den på proteintælling og så går jeg fra supersæt i min vægttræning, over til at køre tungt igen, eller varierer eller noget.... Nu får den i hvert fald gas
Kørte pads som opvarmning ca. 30 min, derefter brydning med nedtagninger, som fortsatte i gulvkamp. Brydningen var ren brydning, og lige så snart man røg ned i gulvkamp, var alle slag tilladt. Det kørte vi en 45 min. og derefter var folk smadrede. Så vi sluttede af med 15 min 4-4 for lige at tage de sidste kræfter fra folk. Jeg fik at vide, at jeg havde tangeret den hårdeste træning so-far, må se om jeg kan gøre det bedre næste gang he he.
Sidst i gulvkampen, kørte jeg noget mere opdelt kamp med nogle af folkene, hvor én startede i mount på en anden, og man så tog kampen derfra, indtil ham i mounten havde GnP'et den anden, eller den anden havde escapet mounten.
Sidst syntes jeg at jeg havde lidt kræfter tilbage og jeg tog derefter en kamp mod to af de andre, men jeg må have overvurderet mig selv. Jeg fik nogle gode bomber ind på dem til at starte med, men efter et minuts tid fik den ene fat på mig, og de fik trukket mig ned, trods flere bomber fra min side. Sådan drenge
På torsdag, lidt hårdere end idag.
PERSONLIG TRÆNING
Føler jeg er blevet lidt langsommere pga. den megen styrketræning, selvom de andre siger de ikke har lagt mærke til det, men må nok til at løbe noget mere og evt. strække lidt ud efter vægttræning, for at modvirke stivheden i musklerne. Kunne mærke idag, at jeg hellere ville bruge Judo og feje eller kaste mine modstandere, end bryde med dem, da det ville tage for meget af min energi, hvilket nok kostede et par af mine elever et par lettere trykkede ribben. Sorry guys, skal nok gøre det bedre næste gang.
Kunne mærke idag, at jeg hellere ville bruge Judo og feje eller kaste mine modstandere, end bryde med dem, da det ville tage for meget af min energi, hvilket nok kostede et par af mine elever et par lettere trykkede ribben.
Du ku' godt lige have taget den sidste sætning med, men hvis det kan være en trøst, så er jeg monster-øm efter hver træning, så jeg skal bide tænderne sammen, om morgenen, når jeg skal ud af sengen.
Hold da k... folk er allerede taget på ferie hvad? To stk. møder op til træning, og det er oven i købet efter jeg har sendt trussels-sms'er ud
Nå, men TORSDAGS TRÆNING
Startede med pads, gik derefter over til at skulle slå efter den ene pad mens pad-manden tæskede løs med den anden pad. Gik derefter over til at man skulle gå efter en nedtagning på pad-manden alt imens man stadig slog efter pad'en og han tæskede løs med den anden.
Trænede derefter indgang til double leg takedown hvor man gik ind med hhv højre og venstre ben.
Sluttede af med en halv times 4-4 hvor man fik to runder i træk og en rundes pause. Gå stil, men der er nogen der har lidt ondt i ribbenene og måske en hævet læbe imorgen.
På alle styrketræningsdage slutter jeg af med ca. 15min. løb for at løsne op igen og holde konditionen vedlige.
Det bliver lagt ind på de dage i ugen, som jeg ikke træner i klubben, hvilket er mandag og torsdag, men jeg forsøger at holde én træningsfri dag om ugen.
KOST
En normal dag:
Morgenmad: Bolle med kylling Mellemmad: eks. rugbrød med tun el. shake Frokost: Varieret, men fedtfattigt, protein og carb-rigt. Mellemmad: eks. rugbrød med tun el. shake Mellemmad: frugt – Træning Aftensmad: Varieret, men fedtfattigt, protein-rigt. Inden sengetid: eks. rugbrød med tun el. shake
Startede med plethandske, nogle fik så sparkepude så jeg kunne teste deres spark af. Et par stykker startede på sandsæk, jeg selv iberegnet, plethandsker er fedt nok, men jeg ville levere serier på en bevægelig "modstander" hvor jeg bare kunne give den gas.
Gik så over til 4-4 hvor den modtagende part kunne ødelægge angrebet ved taktisk at ændre afstanden, lukke af til clinch, eller markere en nedtagning.
Gik så over til nærkampssparring, hvor man starter i clinch og kampen så bliver givet fri. Der skal man dække sig for slag, albuer og skaller, samt forsøge at skabe åbning til selv at sætte sit angreb ind, eller tage kampen til gulvet.
Kombinerede de to øvelser, hvor vi kørte 4-4 på afstand og når man så lukkede afstanden til clinch, var kampen fri, indtil man var fra hinanden igen, så kørte man 4-4 igen.
Sidst kørte jeg så fri sparring med nogle af elervene og der var det tydeligt at de bevægede sig frit mellem almindelig sparring og lukkede afstanden til clinchkamp. Fedt at se, at den måde de træner på, er den måde de kæmper på, det er det optimale for en træner at bevidne.
Har fået nogle ideer til træning næste gang, ang. styrker og svagheder i deres kamp.
Lige til sidst, jeg indfører en ny regel i klubben: DER ER INGEN DER SPARRER UDEN AT HAVE TANDBESKYTTER PÅ, MASKEN ER IKKE SIKKERHED NOK. Denne besked får I også som sms.
Er ved at blive sindssyg, sidste uge var træningen aflyst mandag pga. sprunget vandrør og torsdag lukkede centret tidligt pga. helligdag. Denne uge er jeg alene med børnene da konen er væk hele ugen på tur med uddannelsen, så jeg har taget to timer fri tidligere hver dag, så jeg kan komme til styrketræning inden jeg skal hente børnene. Så 14 dage med styrketræning hver dag og æder som et sv.. 5-7 gange om dagen. Nærmer mig stille og roligt de 100kg. så det bliver begrænset sjovt at se, hvor langsom jeg er blevet når jeg kommer tilbage til kamptræningen på mandag.
Becks har været så sød at vikariere mens jeg er væk, stor tak for det
Fedt, endelig ikke flere træningsdage der er aflyst pga. helligdage. Startede igår med at komme hurtigt igen efter et angreb. En mand med Pads og en slåer. Slåeren cirklede omkring Padmanden som eksploderede med enkeltangreb mod slåeren, som dækkede sig og umiddelbart efter returnerede først med lige slag, så med uppercut og til sidst med hook.
Gik derefter over til brydning, hvor man skulle gå efter at sætte modstanderen "skakmat" enten ved dobbelte underhooks eller få begge hænderne låst bag modstanderens nakke i Thai Clinch. Derefter gik man ud igen, og startede forfra med at arbejde ind efter de to teknikker.
Sluttede af med kamp fra brydning/clinch. Man gik tæt ind og låste modstanderens arme i brydegreb/clinch og derfra startede kampen hvor man skulle gå efter at få skabt åbning til at sætte slagangreb ind.
Vi kørte meget med nye modstandere hele tiden, så man ikke nåede at vænne sig til modstanderens bevægemønster.
Startede med pletter som vanligt. Gik derefter over til brydning, igen hvor man skal gå efter at sætte modstanderen "skakmat" enten ved dobbelte underhooks eller få begge hænderne låst bag modstanderens nakke i Thai Clinch. Derefter gik man ud igen, og startede forfra med at arbejde ind efter de to teknikker. Same same som sidst.
Derefter lavede vi det samme, bortset fra at man nu fik lov at bruge albuer og skaller, hvilket fik mange til at miste fokus på at få clinchen eller underhooksne, og kun forsvare sig mod skallerne og albuerne. Åååhh mit albueprogram virker godt, det er giftigt som bare faan he he.
Sluttede af med brydning hvor man skulle skabe åbninger for at sætte angreb ind.
Startede med en lille pad-øvelse hvor det drejede sig om to ting. 1. at holde afstanden til modstanderen og 2. køre fortsatte 3-kombinationer som en slags kædeslag. de to første slag var straight punches og det tredie var så hook, uppercut eller (ved faktisk ikke hvad det hedder, men det er en slags lang lige uppercut hvor man drejer kroppen ned til den ene side og slår op under modstanderens parader). Så kombo'en så sådan ud v-straight, h-straight, v-hook, h-straight, v-straight, h-hook osv. i en kontinuerlig byge. Det er tilsyneladende ikke helt let at holde styr på, når man begynder at gå til den, det falder ret let for mig, men jeg tror det kommer sig af Wing Chuns mange kombinationer hvor man skal lave forskellige ting med begge hænder hele tiden.
Så gik vi over til en øvelse hvor man stod med hænderne spredt lidt fremme foran sig, lidt som Muay Thai og når modstanderen så pludselig avancerede hurtigt frem mod en, leverede man et hook med den ene hånd mens man gik til siden, så man kom væk fra hans linie og "slog ham ud af kurs". Vi lavede så en variation hvor man leverede venstre hook og derefter sluttede af med en højre uppercut.
Derefter gik vi over til en øvelse i samme "dur" hvor en modstander avancerede hurtigt mod en med en byge af slag og man ikke kunne nå at komme væk. Der dækkede man sig med venstre arm mens man lige lukkede sig sammen og gik et halvt skridt ind i modstanderen for at ødelægge hans timing, hvorefter man eksploderede med en kraftig uppercut ind under hans parader og så lukkede man afstanden til clinch.
Vi gik så over til min hjemmelavede øvelse beskrevet tidligere her i bloggen hvor man lukkede en angriber af, ved at skære ens arme ind over hans angreb mens man angriber mod hans ansigt. Den er særdeles virksom mod alt lige fra lige venstre, lige højre og kædeslag. Det er elementær fysik. Hvis en modstander skal kunne slå dig i hovedet fra afstand, så skal han skabe en lige linie fra sin skulder til dit hoved(A), og hvis du skærer den linie skråt udefra mod hans ansigt, så kan han ikke opnå den linie og hans slag vil blive pareret(B). Man afventer til der er mulighed for at han kan nå en, og derefter krydser man hans armes linie og går efter hans ansigt. Den virker upåklageligt når føst den sidder, men er man ikke Wing Chun mand, skal man lige vænne sig til at slå med lav albue, for har man ikke det, risikerer man at hans slags bane ikke bliver skåret af ens arme, men at det går ind under ens arme og man får hans slag i halsen eller på hagespidsen.
Så lavede vi en meget enkel version hvor man igen blev overrumplet af en modstander der vælter frem med en byge af slag, hvor man helt enkelt laver gemmer hovedet bag dobbeltparader og går frem for at få hans slag til at kollapse. Man kigger simpelthen bare ud mellem sine arme mens man går frem og forsøger at plante sine albuer i brystet på modstanderen, og når man er helt inde på ham, så smider man der ene arm om bag hans hoved og går i clinch, hvorefter man avancerer mod ham og slutter angrebet af med albuer og skaller.
Det var så tid til noget action og vi gik over til en gang 4-4 som tog al energien ud af os på mindre end 10 minutter og derefter sluttede vi af med en teknik hvor man står overfor en modstander der fyrer et frontspark af mod en. Det fejer man af med forreste hånd og levere derefter en overhand mod hans hoved med bageste hånd.
Havde ikke nogen til træning med dårlige knæ eller hofter, så vi gav den gas med sparkene. Ganske almindelig frontspark, knæ og lowkick, med benskift ved spark med forreste ben. Kørte, nok lidt pga. varmen, med princippet, hellere korrekt end hårdt *G*.
Gik derefter over til noget reflekstræning hvor en stod som aggressor og den anden stod som passiv med armene oppe til forsvar(som Muay Thai bare med åbne hænder). Aggressoren skulle så slå enten venstre eller højre mod den passive som så skulle parere slaget. Derefter gik vi over til at man direkte efter at have pareret slaget, slog kontra med modsatte hånd. Og sidst at man, efter at have slået kontra, griber fat bag nakke på aggressoren og fyrer en albue af mod hans hoved. Dvs. han slår eks. højre – man parerer med venstre, slår højre, griber fat bag hans nakke med venstre, og går frem og slår med højre albue. En meget hurtig teknik, der kan leveres på en brøkdel af et sekund og garanterer at han ærgre sig over at han slog til at starte med.
Vi kører en del koordinationstræning i øjeblikket, og det er med vilje, for nu har vi kørt meget med kaostræning hvor man vælter rundt, skal dække sig og finde åbninger til angreb, så nu gør det nok ikke noget med lidt mere raffinerede bevægmønstre, bare det er direkte applikerbart i kampen. Så det vil jeg forsøge at få blandet ind i træningen fremover.
Har nu styrketrænet seriøst i ca. 5 måneder siden jeg startede (se mit indlæg 31/1-2009, 23:08) og er nu oppe på ca. 102 kg. og er ganske tilfreds. Jeg har meget godt holdt formen, og er nede i en fornuftig fedtprocent, hvilket man kan få en ide om på mit nye profilbillede he he. Regner nu med at jeg vil cutte vægten ned på ca. 98 kg og så holde den der, så burde formen være der og så burde jeg være godt defineret. Regner heller ikke med at jeg kommer til at få en sådan form igen, da jeg jo har rundet de 43 år, så det vil nok blive meget svært fra nu af. Det er ellers dejligt med den ekstra styrke og vægt til træning, jeg er godt nok blevet en smule langsommere, men hurtigheden er stadig ganske god og til gengæld er den vægt jeg rammer med ganek voldsom, og det er da heller ikke særlig svært længere at løfte rundt på de små 75kg fyre på holdet. Det der nok især har gjort forskellen, er at jeg har givet den gas med at træne ben, noget som jeg har været god til at springe over før, og har da også fået nogle ordentlige lårbasser, ikke Crocop agtige, meeeen *G*.
Har ændret program så jeg, istedet for at have et 3-skift program, nu går hele kroppen igennem hver gang. Godt nok med færre øvelser pr. muskelgruppe, men nu kommer jeg så kroppen igennem ca. 4 gange om ugen, hvor jeg før kun nåede det 2 gange, så må vi se om det hjælper med cutningen. Samtidig har jeg skåret ned på kulhydraterne og holder proteinerne lige omkring de 180-200g/dag.
Er lige kommet far ferie, har dog holdt diæten rimeligt og har trænet næsten hver dag. Var ovre at træne styrketræning og der havde de at man kunne få målt sin fedtprocent, så selvom den ikke er helt præcis, så hoppede jeg på.
Resultat: Højde = 181 cm Vægt = 99,5 kg Fedt = 7,2 % (7,1kg) Muskelmasse = 87,6 kg Bonemass = 4,5 kg
BMI = 30,3
Så alt i alt, så er jeg ganske godt tilfreds med de 5 måneders arbejde, og kan nok ikke regne med at komme i meget bedre form på det punkt. Faktisk må jeg nok regne med at det fra nu af kun vil blive dårligere, det er nok ikke muligt at blive ved med at forbedre sig ud over de 43 år, men man skal jo aldrig sige aldrig.
En lille sjov ting. På ferien hvor vi havde leget sommerhus var der i den nærliggende by et spillested med spillemaskiner og andet godt, samt en boksebold (he he). Og hver aften når alle turisterne havde gået og slået til bolden gennem dagen, så gik jeg ned, smed en 10'er i og nuppede rekorden, men er vel kun et legebarn/griner.
Nå, i aften er det SVT, det bliver godt at få nogen at slå på igen.
Ved det faktisk ikke, jeg har bare skrevet af fra sedlen, der står:
Weight 99,2(der rundede jeg lige op til 99,5) Fat % = 7,2% Fat mass = 7,1 kg FFM = 92,1 kg Muscle mass = 87,6 kg TBW = 63,5 kg TBW % = 64,0 % Bone mass = 4,5 kg BMR = 11284 KJ BMI = 30,3
Har fået en ægte MMA'er på holdet, og var ret nysgerrig over hvor meget forskel der mon er på SVT og MMA da SVT egentlig træner udfra MMA principperne, dog med et væsentligt ændret regelsæt, men stadig på de tre afstande. Den største forskel og også den fordel som jeg igen og igen har set SVT har, er fraværet af regler, samt den eksplosivitet og vildskab SVT har ved at udnytte den mindste åbning til at eksplodere med angreb indtil kampen er overstået. Det virker meget overvældende på alle som vi har haft til træning fra forskellige stilarter. Den anden fordel vi har, er såmænd ikke så meget SVT som vores træningsmetode der gør at vi er meget eksplosive og kraftfulde i nærkamp og kan levere KO-power i uppercuts, hooks, albuer og skaller selv helt inde i clinch afstand. Det er nok en af de ting jeg har taget med fra Wing Chun, det at man kan stå helt afslappet, og lige så snart man mærker den mindste åbning, så fyrer man alt af på 5 sekunder med al sin kraft.
Vi kørte til at starte med slag mod flere retninger hvilket igen er meget nyt for "klassisk sportskamp" da man altid har sin modstander foran sig, og ikke skal bekymre sig om at slå mod modstandere der kommer fra siden eller bagfra. Derefter trænede vi placering i kamp mod flere to modstandere, hvor det drejede sig om at holde afstand til modstanderne. Det er en øvelse der er meget energikrævende idet man skal forsøge hele tiden at holde de to modstandere på linie, så den ene hele tiden er i vejen for den anden.
Derfra gik vi over til at træne frikamp fra clinch med nedtagninger. Der var jeg igen nysgerrig over hvor godt jeg som SVT'er ville klare mig mod MMA'eren, og bortset fra mine 20 kilos forspring, så fandt jeg ud af at vores antigrappling igen virkede ganske udmærket, idet jeg igen kunne overraske med intensiteten og vildskaben i mine angreb ved den mindste åbning, og når jeg endelig blev taget ned, eller forsøgt taget ned, var det at kæmpede mod en der var vant til regler, mit held idet han ikke regnede med at jeg brugte eks. skaller, knæ til hovedet fra sidemount og headstomp, så jeg kunne afgøre kampen til min fordel. Jeg håber at jeg kan være med til at åbne hans øjne for alle de muligheder der er i regelløs kamp, så han kan begynde at bruge sin fantasi og finde de muligheder der er i det fantastiske game han er vant til at træne, for når han først får øjnene op for de muligheder så er jeg sikker på at han bliver en vandvittig hård modstander, som igen kan være med til at udvikle mig yderligere.
Startede med pad træning, skulle slå venstre-højre og så en "bombe", det være sig uppercut, hook eller overhand. Derefter samme og afslutte med to albuer.
Derefter tog vi udstyr på og trænede to mod en, hvor den ene til at staret med skulle koncentrere sig om nogle få ting: – placere sig så modstanderne hele tiden var på linie. – bruge lange slag for at holde afstand – dække sig når modstanderne kom for tæt, og komme væk.
Så gik vi over til at den ene fik nogle flere muligheder/ting han skulle fokusere på: De samme... – placere sig så modstanderne hele tiden var på linie. – bruge lange slag for at holde afstand – dække sig når modstanderne kom for tæt, og komme væk. Men udover det, så: – lukke modstanderen ned hvis han havde mulighed for det. – afslutte med de to albuer fra opvarmningen. – bruge modstanderne mod hinanden, skubbe dem, bruge dem som skjold. – evt. afværge deres angreb med frontspark, og derefter lukke afstanden og afslutte med bomber/albuer.
Det viste sig at placeringen samt det at holde sig dækket under kampen og lukke modstanderen ned, var nogle af de største udfordringer. "Eleverne" mistede ofte overblikket og placerede sig mellem modstanderne hvilket gjorde at de blev angrebet fra to vinkler så de tabte med det samme. De begyndte at gå i infight og slå serier hvilket gjorde at de sådan set bare byttede slag med modstanderen. De gik i clinch med modstanderen hvilket gjorde at de var sårbare overfor den anden angriber og bare byttede slag med modstanderen. Men efter at have kørt nogle runder fik de bedre fat og da jeg lavede en meget enkelt teknik der bestod i, lige så snart modstanderen var inden for rækkevidde, så trak de hagen ned, skuldrene op og leverede fire slag, lige vendtre, lige højre, lige venstre og lige højre, så mistede modstanderne hurtigt modet og havde ikke lyst til at gå mod den slagregn de fik hver gang de nærmede sig. Det var meget tydeligt på hele deres kropssprog, og meget demotiverende på angriberens makker. Lige præcis det der skal til for at få vendt stemningen hos den angribende flok, så man har en chance. Det er faktisk sjovt at se at hvis man stiller nogle meget simple retningslinier op såsom. – Når modstanderen er tæt nok, fyr fire slag af mod ham, mens du dækker dig. – Bevæg dig på ydersiderne, så modstanderne er på linie. – Er de for tæt, luk dem ned angrib dem med hooks, uppercuts og albuer og brug dem mod hinanden. Så kan har man næsten lavet en effektiv kamp-mod-flere stilart, der er fantastisk virksom, men det kræver selvfølgelig at man holder hovedet koldt og følger planen.
Startede op med pad træning, skulle levere fire slag, v-h-v-h på padsne så snart man kunne nå dem, dvs. lange slag. Fokus på hagen sænket, skuldrene oppe og slagene lige frem så man er dækket for hooks og uppercuts. Mange har dog stadig den tendens at hagen kommer op, dvs. hovedet er frit og armene falder, men det vil blive straffet senere.
Gik over til at tage hjelme på og trænede en mod to modstandere ligesom sidst. Det gik faktisk allerede bedre end sidst, der var dog stadig lige et par gange hvor forsvareren gik ind med dobbeltparader istedet for bare at slå når han kunne nå sin modstander, så jeg opfandt udtrykket "kan du nå, så SKAL du slå". Nogle gange blev forsvareren også fanget i clinch eller mellem sine modstandere, men det fandt jeg ud af, var fordi modstanderne uden at tænke nærmere over det, begyndte at søge clinchen og blev bedre til at afskære forsvareren fra at holde sig på flanken, så han blev fanget op af væggen så de begge kunne angribe ham samtidig. Derfor lavede jeg en makkerøvelse hvor den ene skulle angribe den anden, den anden skulle så slå v-h-v-h lige så snart han kunne nå angriberen og derefter komme ud på siden af ham og skubbe ham væk eller lukke ham ned. Derefter lavede jeg en øvelse hvor den ene skulle skubbe den anden gennem salen, den anden skulle så forsøge at dirigere angriberens kraft ud til siden og få ham ud af balance. Meget hård øvelse skulle jeg hilse og sige.
Til sidst tog vi en gang 4-4 og jeg var overrasket over hvor gode vi var blevet til at placere os, så det var næsten umuligt at få et godt slag ind når man skulle returnere slegene. Samtidig havde vi fået rigtig god fremgang i at bevæge os, så vi undveg det første slag og dermed var der bedre chance for at slag 2-3-4 heller ikke sad præcist.
God hård træning som jeg kan mærke idag, og det synes jeg ikke kan være rigtigt når man er træner.
Kørte videre med kamp mod flere, og der var ellerede meget synlig fremgang. Mange af de fejl der var i starten var fjernet, men angriberne var så også blevet bedre til at samarbejde.
Nå, men så havde jeg en "sjov" oplevelse. Jeg skulle lige prøve drengene af, og bad to af dem angribe mig. Det gik også fint, jeg fik spillet dem ud mod hinanden, placerede mig godt så de blev forvirret og leverede mange rigtigt gode slag ind og blev ikke ramt alvorligt selv, indtil.... jeg angriber en af dem med flere slag i ansigtet, han bukker sig sammen og jeg tænker "nu er han færdig", så jeg åbner mig en smule idet han smider et totalt suckerpunch-overhand ind over, som jeg overhovedet ikke ser, men pludselig eksploderer mit hoved bare i stjerner og det mørkner kort for øjnene af mig mens mine ben bliver til gummi. Jeg ryger ikke ned, men kan mærke at jeg nok ikke er helt klar de næste 10 sekunder. Der var ingen smerte eller noget, og intet bagefter, men bare en sjov følelse af, at den der var meget tæt på *G*
Morale: Lad være med nogen sinde at føle dig for sikker, ligemeget hvor godt kampen går for dig, der er altid en faktor der hedder uforudsigelige heldige slag, der godt kan afgøre kampen.
Startede med pad træning, kørte 4-slags komboer og gik derefter over til at træne kædeslag with a twist *G*. Igen slår vi fra vores mma/boksestilling hvor vi står 50-50 på benene for ekstra mobilitet og drejning i hoften og for at få ekstra slagstyrke. Og i stedet for at slå fra solar plexus, så slår vi fra kæben med skuldrene hævet og hagen sænket for at være dækket for hooks fra modstanderen.
Derefter lavede vi frikamp iført udstyr hvor den ene skulle angribe med kædeslag så snart han syntes at afstanden var til det, og den anden skulle så forsvare med de ting han havde: – Lukkede parader med lukning af afstanden til clinch. – Lukke sig ned og gå ind under slagene med uppercut. – Lange slag og hooks når han bliver angrebet, samt holde afstand. – Gå under slagene til nedtagning. Angriberen skulle så: – Fokusere på at holde afstand så kædeslagene var optimale. – Dække sig for lange slag og hooks. – Sprawle og få albuerne mellem ham og modstanderen ved nedtagninger.
Sidst lavede vi noget ganske almindelig frikamp, hvor vi parrede op to og to, som hvis vi var blevet inviteret udenfor på gaden af en slagsbror, og så galt det simpelthen om at få afsluttet kampen hurtigst muligt. Jeg fandt personligt ud af, at mine frontspark var og er meget effektive, da jeg pga. min smidighed kan bruge dem som jabs selv med bageste ben, og i en slagkombo kan placere dem lynhurtigt både til kroppen og hovedet. Og så fandt jeg ud af at min pad-træning også har båret frugt, mine slag sidder rigtigt godt især som kontra når modstanderen angriber.
Er godt smadret idag, fedt at der er to dage til næste kamptræning
Har efterhånden cuttet godt 5 kg af min vægt fra 102 til ca 97 og vil gerne holde den der. Fik en god udregningsmetode fra en af trådene, som viser at jeg skal ligge på godt 3600 kcal/dag så jeg ar lagt mig på ca. 4200 kcal/dag for at være sikker, samtidig holder jeg mig på ca. 240-260 g protein/dag, så jeg kan holde muskelmassen og forhåbentlig stadig øge lidt, men det tvivler jeg på vil ske.
Har i godt 1 1/2 måned kørt ben-bryst-skuldre-ryg hver dag 6 dage om ugen, men smerte og træthed i diverse senre og senehæftninger fortæller mig, at min krop nok synes at det er ved at være nok. Så jeg lægger træningen om nu, så jeg kører ben-ryg+mave den ene dag og bryst-skuldre+mave den anden dag. På den måde får jeg i hvert fald 48 timers ro på muskelgrupperne og kommer alligevel kroppen igennem 3 gange om ugen. Jeg træner ikke arme, da de ligger implicit i de andre øvelser, og både størrelse og kvalitet af mine muskler på armene fortæller mig, at jeg har ret.
Er holdt op med at gå på vægten hver dag, men holder øje med spejlbilledet og om jeg går ned i vægt jeg kan løfte, for ikke at fokusere for vildt og stresse over små udsving. Vil dog gå på vægten 2 gange om ugen, for t sikre mig at det forløber planmæssigt, og jeg ved at man hurtigt kommer til at se noget andet end det spejlbilledet viser. Mærkeligt som ens selvopfattelse kan forvrænge det man ser, men det er jo nok sådan anorektikere har det, og nu også os andre fanatikere.
Startede med pad-træning serier 1-2-uppercut med skiftevis venstre og højre først, derefter 1-2-hook på samme måde. Derefter skulle man jagte pad-holderen med skiftevis venstre og højre lige slag for hvert skridt man tog mens han bevægede sig bagud.
Derefter tog vi udstyr på og lavede øvelsen igen. Man stod overfor hinanden og den ene skulle så pludselig lave et ryk frem mod den anden mens han fyrede en byge af lige v-h slag mod ham. Den anden havde så tre muligheder:
1. Han kunne bevæge sig væk fra angriberen. 2. Han kunne lukke afstanden til clinch. 3. Han kunne gå under til nedtagning.
Angriberen skulle så kun tænke på at slå, eller på at sprawle hvis han blev forsøgt taget ned.
Derefter tilbage på pad'sne. Den ene samlede så hænderne foran sig og holdt dem ud fra sig i hovedhøjde. Man stod igen foran hinanden, og ham der holder hænderne foran sig skal så pludselig avancere frem mod den anden, som skal undvige bagud eller til siden samtidig med at han slår kontra, først med hook, derefter med uppercut og til sidst med lige slag.
Så tog vi udstyr på igen, og lavede øvelsen igen med den ene der angriber med en række lige slag. Den anden har så flere muligheder, de tre fra før samt at slå kontra.
Så skulle der ske noget, så vi lavede den gamle one-on-one-fight, bedre vist end beskrevet so enjoy
Og da vi havde byttet modstander nogle gange samt fået diverse hovedpiner og mavepustere, så gik vi over til noget mere stille træning af spark resten af tiden.
Vi lavede et konflikt-agtigt sceneri hvor den ene stod med sparkepude som til low-kick. Den anden stod så helt tæt på ham, som ved et skænderi. Pludselig skulle den ene så skubbe pudemanden hårdt i brystet så denne røg et par skridt bagud, og derefter følge op med et hårdt low-kick, hvilket skulle kunne fjerne en aggressiv persons angrebslyst. Vi lavede så den samme opstilling men denne gang skulle man så følge op med frontspark, der særlige frontspark som vi bruger i SVT, som egentlig er et tramp med hele fodfladen som man placerer således at ens hæl rammer midt i modstanderens skridt hvilket får ham til at bukke sammen istedet for at blive skubbet væk, så man kan afslutte kampen hurtigt og ikke skal jagte ham.
Jeg vil lige opsummere de sidste par træninger, da jeg ikke har været så flittig til at holde ajour dag for dag.
Jeg tog den sidste træning som udgangspunkt hvor vi stod overfor hinanden og hvor den ene så skulle angribe mens den anden skulle "modtage" og afværge angrebet. Så jeg lavede en øvelse gangen efter, hvor vi havde meget fokus på angrebene, og hvor jeg holdt meget øje med hvordan folk angreb så jeg kunne rette fejlene og dermed skabe større mulighed for at få træffere ind uden at blive ramt. Hemmeligheden var at gå frem mod modstanderen i et hastigt tempo, og lige inden modstanderen kunen nå en, så dykkede man til den side der passede med det ben man havde fremme, så man kunne levere en overhand mod modstanderens hovede mens ens eget hovede var dykket ned, væk fra centerlinien som modstanderen ville slå efter. Jeg fandt ud af, at hvis man næsten løb frem mod modstanderen, så var det noget nær umuligt for ham at ramme en, samtidig med at man kunne levere et perfekt angreb mod hans hovede og det både med, for mit vedkommende 97 kg plus den hastighed jeg kom frem med.
Jeg vil det næste stykke tid koncentrere mig om gadekampstræning fra "skænderiafstand" hvor man IKKE har hænderne oppe foran sig som man normalt har i kamp og hvor kampen ikke naturligt er i gang.
Vi kørte sidste gang en del pad-træning hvor vi slog vores forskellige slag fra afslappet position, dvs. med armene ned langs siden. Vi kørte uppercut, hook, lige slag, overhand, bred overhand(kombination af lige slag og hook) og albueslag. Albuerne er faktisk fantastiske til nærkampsangreb, de er lynhurtige og leveres med en kraft der kan "flække skallen" på den potentielle angrebsmand.
Så lavede vi en øvelse hvor der står en mand overfor to mand med pads. Den ene mand lukkede så øjnene og de to pad-mænd skiftede positioner, enten foran ham, eller den ene foran og den anden bagved eller ved siden. Den ene pad-mand skubber så ham i midten eller giver ham en flad og han skal så åbne øjnene og levere angreb både mod ham der slog samt "hans ven", så det er sådan en slags reaktionsøvelse om at fatte sig og angribe selv efter man har fået en på hovedet.
Idag startede vi med opvarmning på padsne hvor vi gennemgik vores slag fra afslappet position med armene ned langs siden. Derefter lavede vi en øvelse hvor vi stod afslappet og pad-manden så lavede et hook efter slåeren som så ikke kunne nå at parrere pga. den korte afstand til slåeren, men skulle reagere ved at trække hagen ned til brystet og skulderen ind foran så slaget kun ramte det øverste af hovedet og ikke lavede fuld skade. Derefter skulle han så levere et angreb mod padsne.
Så tog vi udstyr på og lavede øvelsen igen som makkerøvelse hvor man står overfor hinanden i skænderi/skubbe afstand og den ene så laver en udfald mod den anden, og den anden så skal dække sig som før beskrevet og gå til modangreb og få ham ned.
Vi lavede så øvelsen igen men denne gang havde man lov til at have hænderne oppe foran sig for at holde modstanderen på afstand, da det i den anden udgave overhovedet ikke kunne nås at dække sig når angriberen var inde på 50 cm afstand. Dette gjorde det lidt lettere at "overleve" et angreb.
Så lavede vi en yderligere version hvor man stod overfor to modstandere hvor den ene pludselig leverede et angreb, og det skulle man så dække sig for, og levere angreb mod dem begge. En fuc... modbydelig situation skal jeg hilse at sige, selv hvis man har lov til at forsøge at holde dem på afstand med hænderne, men det viser hvor farlig en sådan situation egentlig er.
Vi havde nogle overvejelser med, og de faldgrupper som mange risikerer at komme i i sådan en situation når man står overfor flere truende personer. Det kunne være at man gjorde sig tanker som: – Hvis jeg ikke skubber dem, så kan det være at de lader mig være. – Hvis jeg nu kommer til at slå ham, så kan det være at han bliver vred og giver mig tæsk. – Hvis jeg nu bare ligger stille, så kan det være at de stopper. osv osv. Pissefarlige tanker at gøre sig, og den sikre vej til rullestolen. Mere om det senere, nu kommer der HOUSE i tv
Startede med pad træning, hvor vi slog uden handsker, så man kunne mærke hvordan det er at ramme med en sin egen hånd, og dermed få lagt nogle af de dårlige vaner fra sig, som handsker giver. Samtidig er der forskel på den måde man slår på når man står i en kampstilling, og når man står fuldstændig afslappet og fyrer det første slag af i en konfrontation. Eks. et lige slag fra kampstilling, kommer fra kæben/skulderen og man kan sætte det op. Et lige slag fra afslappet stilling, skal komme meget eksplosivt mere eller mindre nedefra med kun en lille bue op mod hoften, da det tager for lang tid at føre hånden op til kæben og slå derfra, og modstanderen når at reagere. Men...
Vi kørte så igen med øvelsen hvor en står stille og den anden angriber ham fra ca. 5 meter væk. Ham der angriber skal så ramme ham der står stille uden selv at blive ramt, og ham der står stille skal så det modsatte, undgå at blive ramt, og ramme angriberen. Igen finder vi ud af, at det kort sagt er noget lort at være ham der bliver angrebet, da angriberen har alle kort på hånden. Han bestemmer afstanden, han har momentet, og han kan bluffe ved angrebet så han dukker væk fra ens centerlinie, som normalt er den man vil angribe efter når nogen kommer mod en. Man er simpelthen en sitting duck. Vi prøvede øvelsen i 45 minutter i træk, og resultatet var det samme hver gang. Der er selvfølgelig nogle ting man skal huske, når man angriber en stående person: – Man skal ikke blive i hans centerlinie. – Man skal angribe langs hans centerlinie. – Man skal ikke stoppe op foran ham og begynde at slå, da det så bare vil blive slag-bytning og den heldigste vinder. – Man skal fortsætte med at angribe, selv efter man er kommet ud på siden af den stående, medmindre man selvfølgelig sænker ham på første slag. – Man skal først dukke til den ene side, når man er så tæt at den stående næsten kan ramme en. osv osv.
Jeg vil de næste gange forsøge at dele hele scenariet op, så jeg kan lave forskellig tekniktræning både for forsvareren og angriberen, og så efter nogle gange se om vi er blevet bedre til denne lille leg.
Fordelen ved at tage en masse frikamp til at starte med, er at jeg kan analysere kampen, og se hvilke reaktionsmønstre folk har, der ikke er trænet i selve scenariet, og derved lægge træningen så vi vil kunne klare at være både den angrebne og angriberen, og især så vi i en gadesituation har muligheden for at vælge hvilken af rollerne vi vil have størst chance for at klare os i. Så kan jeg bagefter bryde hele scenariet ned, og give folk nogle værktøjer til den givne situation.
Først over 10.000 hits på bloggen det er jo for sindssygt, men tak for interessen, jeg håber det kan give noget inspiration, og hvis der er nogen der allerede har trådt den vej, jeg nu træder, så kom endelig med erfaringer, der er jo ingen grund til at jeg opfinder den dybe tallerken igen vel *GG*
Nå, jeg har de sidste par uger haft fokus på decideret gadekamp. Dvs. de gange hvor man står overfor en eller flere modstandere og hvor en konfrontation er trappet op, så en kamp synes uundgåelig.
Jeg har forsøgt at stresse eleverne ved at lave scenarier hvor man står overfor to modstandere, som beskrevet længere oppe, meget tæt som hvor de står og truer en. Dilemmaet er, hvordan holder jeg afstand til dem, uden at provokere dem. Normalt vil jeg holde hænderne oppe foran mig, for at skabe afstand, men står han tæt på, vil jeg jo nærmest røre ved ham, hvilket vil optrappe situationen, og vil/tør jeg det. Pludselig vil den ene fyre et slag af, og den anden vil følge op, så derfor skal jeg være fuldstændig klar. Hvis jeg skubber den ene væk for at få afstand vil jeg optrappe situationen fra diskussion til kamp, og vil/tør jeg det? Vil det hele kunne afsluttes før det når dertil. Det er tanker man skal gøre sig, for står man i situationen kan man være ultraheldig, eller det kan gå lynhurtigt og så er man trampemateriale. Derfor bliver man nødt til at gøre sig klart inde i sit hoved, at man kan blive nødt til at slå først, slå til og blive ved med at slå til det er overstået. For på den afstand, vil ca.(uden jeg kan referere til andet end vores træning) 7-8 ud af 10 angreb gå rent ind på dig som står tæt overfor to modstanere. Og hvis man undgår det første slag, så vil den anden slå med det samme, og han har rigtigt gode chancer for at sænke en med sit angreb.
Godt, det var nogle tanker, jeg fortsætter med selve træningen senere
Som beskrevet i sidste indlæg, var situationen to mod en, hvor man er presset af de to, og jeg må indrømme, at imod de flestes gode råd, bliver man nødt til på et tidspunkt at tage beslutningen, og angribe først. Det er alt for risikabelt at forsøge at diskutere sig ud af den situation, for man har så at sige ingen chance for at undgå et angreb fra en af de to man står overfor. Når det så er sagt, er den store forskel på at klare sig, om man i sit hoved har gjort sig klart, at man bliver nødt til at sætte de to ud af spillet, mene det og så gøre det. Det er helt klart en mental grænse der skal overskrides.
Med det i baghovedet og med en snak jeg har fået med nogle fyre der slås en del, har jeg lagt træningen sådan at fokus har været lidt anderledes end tidligere. Min egen erfaring som dørmand har jeg ikke kunne bruge i dette tilfælde, da jeg altid har haft en makker bag mig, og da mit job gik ud på at pacificere personer uden brug af slag, men ved greb. Jeg har dog været vidne til en del slagsmål, hvor de implicerede ikke avde disse regler, og der var tendensen den samme: – Det drejer sig om at holde hovedet koldt, holde sin afstand og lade hvert slag gælde, dvs. kunne placere hvert eneste slag som en træffer og med god vægt bagved. Jeg kender uhyggelige streetfightere der kan nedlægge 3-4 personer med 3-4 slag meget sikkert og hurtigt. Derfor har jeg det sidste stykke tid, fokuseret på kun ét slag. Nemlig den lige højre og venstre, men slået oppefra og ned, så man havde sin vægt med i slaget, og så man kunne bruge det på tre afstande, nemlig helt tæt, som et fremadrettet hook, på kort sfstand som en overhand og på lang afstand hvor man træder/springer slaget ind og aflevere det hårst og tungt. Vi laver det hver gang som opvarmning på pletterne, derefter som reaktionstræning på pletterne og sidst i frikamp med udstyr.
I frikampen står man overfor hinanden, det drejer sig så for den ene, kun at lukke afstanden til clinch uden at blive ramt, og for den anden, at komme ind og aflevere et hårdt afgørende slag, og holde afstanden. Senere har begge disse muligheder, enten at komme ind og sætte en hård træffer, eller lukke modstanderen ned til clinch. Senere igen lod jeg så kampen blive fri, når den var kommet til clinch, så man kunne afslutte den som man ønskede. Enten, skabe afstand og afgøre ved slag, eller tage den til jorden, og afgøre den ved slag, med slag menes selvfølgelig både slag, albuer, skaller, knæ, spark og alt hvad man kan finde på.
Jeg lavede så også en handlebane, hvor en person stod overfor 5-6 personer der holdt en plethandske foran sig. Når personen i midten var klar, skulle han levere slag mod pletterne, og når en plet var ramt tilstrakkeligt hårdt, som ved en K-O, skulle han tage pletten ned, men ramtes den ikke hårdt nok, skulle han lade den blive oppe. De med plethandsker skulle så følge slåeren, som både skulle dække sig og slå. I starten tog det god tid, før alle pletterne var ramt hårdt nok til at de gik ned, men efterhånden gik det stærkt og alle slag var faktisk hårde træffere, så man kan se at med den rette træning, kan man fjerne stresset og øge overblikket, så man ikke spilder så meget energi ved at ramme forkert, og kun leverer slag, når man er sikker på en træffer. Snares vil vi forsøge at lave samme scenarie hvor man står overfor 5-6 modstandere der alle angriber en. Det lyder som utopi, men efter alle de historier jeg har fået fortalt fra habile gadekæmpere, kan man meget tit være i kamp mod flere, og få mange ned, uden selv at blive ramt alvorligt, det drejer sig bare om at have overblik, holde hovedet koldt, og levere slag der gælder. Og selvfølgelig erkende når man skal skride når overmagten bliver for stor.
Har holdt lidt pause med skriveriet, mest fordi vi har brugt meget tid på repetitioner, og også fordi jeg har kæmpet med skader, ja det har vi vist alle sammen. Jeg synes at der generelt er mange skader, mest skader i arme, håndled, albuer og skuldre, og det er nok fordi vi kører så meget hård slagtræning på plethandsker, så jeg har besluttet at trappe ned på de hårde slag, og fokuserer mere på træfsikkerhed, bevægmønstre og taktik i stedet. Vi har det sidste stykke tid fokuseret rigtigt meget på de lange slag, eller det lange kryds, både med højre og venstre hånd. Grunden til at jeg ikke siger med bageste hånd er fordi vi har trænet en del med at gå almindeligt, og så kunne aflevere slag med den hånd, hvis ben er bagest, så det altid kommer utelegraferet, og vilkårligt og pludseligt alt efter hvilken situation man er i. Vi har så trænet det meget i frikamp, hvor det kun drejede sig om at komme ind og aflevere en afgørende hårdt slag, enten med højre eller venstre hånd, da det efter min overbevisning er det vigtigste i en gadekamp. Nemlig det at kunne få hvert slag til at gælde, uden at have for missere. Samtidig har vi trænet indgange rigtigt meget, det at man fra afstand kommer ind og afleverer enten et jab, der så ikke rigtigt er et jab, men en meget hård venstre eller afleverer en hård højre med bageste hånd som første angreb. Det at jabbe, har jeg ikke meget fidus til i en gadekamp, det hører nok mere til i sportskamp, da min fornemmelse er, at i en gadekamp, vil et slagangreb næsten altid gå over i clinch og brydning, især på steder med begrænset plads. For at vænne folk til at bevæge sig mere flydende, da de ellers har tendens til at stå meget fast, grundet de hårde slag, har vi kørt lidt god gammel Muay Thai, hvor vi sidder på bageste ben, og skiftevis aflever skubspark med forreste ben, og slagserier. Det har lige krævet lidt tilvænding at gå fra en 50-50 stilling til en 30-70 og tilbage igen. Alt efter om man skulle sparke eller slå.
Har fået en grim skade for ca. 3 uger siden. Da jeg slog på plethandsker og trykkede en højreflad seriøst hårdt igennem, sprang jeg min beceps delvist i højre side, og har gået og passet på den siden. Jeg har nu gået med den i slynge, og har været hos en skadeortopæd for at få skaden tilset, men han sagde at han aldrig havde set sådan en skade i sine 20 år, og jeg bliver nu kontaktet af en ortopædkirurgisk sportslæge, som så skal se på armen. Det er meget frustrerende ikke at kunne styrketræne, og kun stå på sidelinien som underviser, men nok også meget godt, da jeg så kan give eleverne lidt mere end når jeg selv tumler rundt. Men det er så også sværere at forklare tingene når man ikke lige kan prøve dem på egen krop selv.
Samtidig har jeg igår fået at vide, at vi måske mister vores lokaler fra januar, så jeg må igang med at oprette en forening, så jeg kan kontakte kommunen med henblik på lån af gymnastiksal. Men hvis der er en klub i kbh. omr. der har plads og kunne tænke sig også at kunne tilbyde SVT som supplement til sine elever, så kontakt mig, så kan vi da se om vi kan finde på en ordning *GG*.
Jeg vil lige bruge muligheden for at sige tak til min mangeårige ven Dai-Sifu Allan Jensen som har ladet os tumle rundt oppe i WT-Centret det sidste år, en så openmindet og imødekommende person finder man ikke mange steder. Og også til de "WT'ere" der har vovet pelsen og kommet ind hos os og givet den gas.
Så er den nye hjemmeside klar, jeg har lige opdaget et par stavefejl, men de må blive rettet senere. Og så har jeg et lille problem med at få navigationen til at køre flydende.
Så bliver det spændende om den giver pote, for jeg har et par der er skadet i øjeblikket, hvilket har åbnet pladser for nye folk, så hvis I har lyst til at prøve kræfter med et MMA-gadesystem, så send endelig en mail.
Nåja, og så adressen, hvis nogen skulle være i tvivl:
ang.lokaler, prøv evt. at kontakte Nick her fra forum; han træner hos Ashihara på Frederiksberg hvor Casper Olsen er brancchief - kanon fyr og jeg husker ham som værende meget åben omkring alternativer....
--- Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne
Jeg har set på deres hjemmeside og det ser ud til de kun har én sal, og træning hverdag fra ca. 17-18 til kl. 20, så det bliver nok svært at presse sig ind der, men tak for ideen.
Jeg starter lige op med en lille historie som en af mine elever var ude for, hvor han overhovedet ikke brugte hvad han havde lært *GG*.
Han stod (vidst nok på en banegård) hvor en meget ophidset person stod og skabte sig og forsøgte at finde nogen han kunne slås med. Min elev kom så til at se ham lidt for længe i øjnene, hvorpå personen gik mod min elev. Min elev fejlfortolkede situationen og troede at personen ville skændes først, men han sprang skænderiet over og gav min elev en skalle midt i ansigtet. Min elev fik så bagefter fat i personen som uheldigvis faldt ned ad en trappe.
Jeg tror aldrig min elev igen venter med sit modangreb, hvis en ophidset person farer frem mod ham.
Nå men tilbage til dagens træning: Vi startede med at lave slag fra afslappet position mod plethandsker som opvarmning, skiftevis med højre og venstre hånd mens man gik rundt overfor plethandskemanden. Slagene skulle komme pludseligt og mere og mere kraftfuldt, som ved et skænderi, der er ved at udvikle sig.
Så gik vi over til en øvelse hvor man skulle stå med lukkede øjne. Plethandskemanden skulle så gå rundt om en og skubbe en og idet man bliver skubbet skulle man åbne øjnene og levere et angreb mod pletterne. Øvelsen var for at træne, at man ikke altid ved hvem man bliver angrebet af, hvis der står flere, men at man skal kunne levere et modangreb i den retning personen er.
Vi trænede så to øvelser der i og for sig lyder ret lette, men er temmelig besværlige, vi har dog lavet dem før. Den ene er hvor man går frem mod plethandskemanden der står stille, og når man er tæt nok på, skal man levere et slag mod pletterne som bliver holdt samlet frem forn manden. Det der er svært her, er at man ikke ved hvilket ben man har forrest idet man er på den ønskede afstand, så for at kunne levere et utelegraferet og kraftfuldt angreb, skal man være trænet i, både at kunne levere venstre som højre slag med både venstre og højre fod forrest.
Så lavede vi den modsatte øvelse. En person kom gående mod en fra venstre eller højre med pletterne holdt oppe foran sig, og idet han er på den ønskede afstand, skal man så levere sit angreb. Kommer han fra venstre side, kan man selvfølgelig aflevere et lige slag med højre, hvor man drejer mod venstre, det er fint nok og præcis som man leverer et højre kryds. Men kommer han fra højre, skal man kunne levere det som om man var southpaw bokser, hvilket kræver enten at man træner det rigtigt meget, eller at man følger slaget op med flere slag, da man nok ikke vil få ham ned med det første. Bortset fra det, så træner vi alligevel altid med at vi følger op med flere slag, hvis vores første slag misser eller ikke er hårdt nok til en K.O.
Så lavede vi en øvelse hvor plethandskeholderen samtidig holdt en sparkepude mod benet, så man skulle levere et hårdt jab fra afslappet position, og derefter følge op med et lowkick, for ligesom at tage lysten fra angriberen.
Sidst lavede vi en øvelse hvor man kommer gående mod plethandskemanden, han giver så en en hård skulder idet han passerer og vender sig om med plethandskerne samlet foran sig, og man skal så levere et hådt angreb mod handskerne. Der er der to måder man med held kan bruge. Den ene er hvor man kan se at passagen bliver tæt og man trækker sin skulder tilbage for at give plads til ham. Når han så alligevel rammer en og vender sig om for at søge en konfrontation, så er han på en afstand hvor man kan bruge sit lange kryds. Og det både hvis han passerer venstre eller højre om en. Man skal bare igen være opmærksom på, at hvis han passerer højre om en, og man er højrehåndet, skal man følge op med flere slag, da man er nødt til at angribe ham med ens "dårlige" hånd, og nok ikke stopper ham med første slag. Den anden måde man kan gøre det på, er ved, når man ser ham komme og kan se at passagen bliver tæt, så trækker man skulderen frem istedet, trækker sin arm ind foran sig, for ligesom at sige "nu har jeg lavet plads til dig, så er det op til dig at trække dig lidt til dig også, så vi ikke rammer hianden", men så spænder man i hele overkroppen og forbereder sig på at ramme, hvis han ikke trækker sig resten. Når/hvis man så rammer, vil man være væsentlig tættere når man vender sig mod hinanden, og man kan med stor effektivitet levere et kraftigt hammerslag med tætteste hånd, og følge op med et kryds. Den er hurtig, træfsikker, utelegraferet og kraftig lige meget hvilken hånd man leverer det med.
Sidst i træningen lavede vi nogle øvelser hvor man skulle gå mod plethandskeholderen, og denne skulle tage pletterne op kontinuerligt med skiftevis højre og venstre hånd, så man blev ved med at skulle slå. Finten er så, at man holder kropsdrejningen fra det ene slag, og fører det over i det andet slag, så man hele tiden får fuld krops drejning i slagene og derved optiman kraft i alle slag. Så sluttede vi af med at man skulle jagte pletterne fra den ene ende af salen til den anden, for ligesom at tage den sidste energi ud af folk, det fik vi vist også.
Godt nytår til alle, vi ses til næste år i de nye lokeler på kødtorvet.
Havde første træning igår, og ville afprøve de nye lokalers muligheder. Det er godt nok lidt mindre end det vi havde i WT-Centret men der er da gode tendenser i lokalerne både fordi vi er vores egne herrer, og ikke behøver at blive skelet til som "en uægte søn" af de andre brugere *GGG* samt at det ligger lige ved siden af Fitkbh.dk's styrketræningsfaciliteter. Vi måtte da lige igennem lidt telefoneren for at folk kunne finde det rette sted hen.
Vi startede op med at køre slagserier på vores "nye ven" en stående slagpude, først almindelige hooks derefter komboer med slag til kroppen efterfulgt af slag til hovedet og så lidt lækre overhands. Den er sgu brugbar til mange ting sådan en fætter. Derefter kørte vi nogle knæ og lowkickskombinationer.
Så lavede vi noget stationstræning hvor halvdelen af os kørte runder med Thai clinch med knæ mod vores slagpudeven så de kunne få brugt noget energi.
Den anden gruppe kørte et scenarie hvor man var presset op i et hjørne af to personer og vi skulle så fra afslappet position placere sig i forhold til de to så han kunne levere afgørende angreb mod dem. Finten i øvelsen lå så i, at man skulle bevæge sig så man havde den rigtige afstand til de to, samt sørge for at man ikke blev presset helt op i hjørnet, men reagerede når man stadig havde plads til at få en ordentlig position til at kunne slå fra.
Så skiftede vi rundt, så man kom til at lave den anden stationstræning.
Resten af tiden arbejdede vi på at få vores utelegraferede slag fra afslappet position på plads, samt nogle tætte overhands fra infight og pludselig var klokken ti minutter i otte, og vi skulle have stoppet klokken halv, men sådan er det, tiden flyver når mn morer sig. Vi skal også se at få et ur op på væggen.
Glæder mig til torsdag.
Ps. arbejder på at få lavet noget "pensum". Nu har vi efterhånden en del rigtigt gode øvelser til brug for træning i de forskellige afstande: – Slagserieangreb og forsvar på de forskellige afstande – Albue og skalle game – Clinch/brydning – Forskellige forsvar mod kædeslag – osv. Så det kunne være at jeg skulle lave en form for struktureret forløb, hvor man skulle gennem dem for allround at få en god basis for at kæmpe på alle afstande. Selvfølgelig er der noget den enkelte elev kan komme hurtigere igennem, da han for det meste har en eller anden form for baggrund når han starter, men det vil jeg lige arbejde videre med.
Startede denne gang op med "skyggeboksning". Jeg stod for og lavede komboer som eleverne så skulle kopiere, ganske enkle til at strate med som uppercut-hook, venstre-højre-uppercut-uppercut osv. Fik en tyve minutters tid til at gå med det, så var vi vist ved at være varme. Trænede derefter lidt plethandske med basis slag til krop og hoved og derefter kørte vi frontspark fra afslappet position med begge ben.
Så lavede jeg en handlebane, hvor en person stod presset op i et hjørne af en anden med begge hænder på personens bryst, og rundt om stod tre af han allierede, repræsenteret af eleverne med hhv. plethandsker og sparkepude. Man skulle så fjerne personens arme og levere et albuestød mod ham, smide ham til side, og levere angreb mod de tre andre med slag- og sparkepuderne. Efter nogle gange skulle de tre personer så skifte position, så man skulle orientere sig påny. Vi kørte det så jeg standsede dem ind imellem, for at rette dem så deres benarbejde og angreb var mest økonomisk og effektivt i forhold til hvordan personerne var placeret. Selvfølgelig er det vigtigt at angrebene sidder præcist og hårdt, men vi kører altid med, at hvis et slag ikke sidder korrekt, så skal man følge op med flere, indtil man er sikker på at angriberen er nedlagt.
Vi skiftede så rundt så alle fik lov til at være personen i hjørnet.
Til sidst sluttede vi så af med lidt marathon-kædeslag på puder for at få brugt den sidste energi, og det lykkedes.
Så kom jeg sgu til at lave hjemmesiden om igen, fordi vi fik nye lokaliterer. Så hvis der er nogen der har holdt sig væk fordi vi har været oppe i det farlige WT-Center, så kan de roligt kigge forbi nu.
Har det sidste stykke tid kørt træning for at forbedre vores kampskills, især at dække sig når man angriber, få overblik og træfsikkerhed samt undvige og lave kontra angreb.
Vi starter med plethandske træning samt skyggeboksning til opvarmning. Derefter laver vi undvige øvelser hvor den ene skal slå ud efter den anden som så bare skal undvige.
Så øvelser hvor den ene skal lave udfald efter plethandskerne og derefter undgå at blive ramt af plethandskeholderen som skal forsøge at ramme slåeren direkte efter at han har gjort sit udfald.
Så hvor man skal efter at have gjort ovenstående skal slutte af med endnu et angreb mod plethandskerne. Dvs. man slår, undviger og slår igen.
Derefter tager vi udstyr på og laver det hele igen. Starter med at undvige eller parere når den anden laver udfald. Så lavede vi en øvelse hvor den ene skulle jabbe mod den anden, som så skulle parere og returnere jabbet, som den første så igen skulle undgå. Derefter det samme med kryds.
Så hvor den ene laver et angreb med en to slags kombo, og den anden først skal undvige. Derefter det samme men hvor den anden skal undvige og lave et kontraangreb.
Til sidst frikamp, først kun med slag derefter med både slag og spark.
Startede som opvarmning med at gå sammen to og to og markere lowkicks på hinanden.
Så kørte vi nogle albueteknikker på pletterne.
Derefter undvige træning med plethandsker igen, men denne gang med armene ned langs siden som i en gadesituation til forskel fra en decideret kampsituation.
Så igen hvor man skulle undvige og derefter lave udfald mod plethandskerne.
Så tog vi udstyr på og bevægede os overfor hinanden for at få den rette afstand hvor man så skulle lave udfald, den anden skulle så undvige.
Derefter en slags frikamp hvor man bevægede sig overfor hinanden og man så gjorde udfald når man mente at situationen var korrekt til at man kunne sænke den anden. Den anden skulle så selvfølgelig undvige og køre kontra. Det var kun små fem sekunders dueller, med et angreb og derefter tilbage til startpositionerne.
Så kørte vi noget decideret frikamp, men stadig med udgangspunkt i klarstillingerne med armene nede langs siden. Og nogle få af os kørte ca. 70% kontakt (jeg tror min modstander mere kørte 100% *GG*).
Til sidst lidt cardiotræning med thaiknæ til pude og lidt armbøjninger.
Startede op med plethandske samt undvige træning. Derefter noget kombineret undvige samt kontraangrebs træning på pletterne.
Så gik vi over til en angreb-kontra øvelse som vi havde kørt før. Den ene skulle angribe den anden 5 gange. Begge går med hænderne nede langs siden og den ene angriber så, når han føler at afstanden/åbningen er der til det. Den anden skulle så undvige og kontraangribe. Når man havde angrebet 5 gange, var det så den andens tur. Hvis den der skulle angribe følte sig presset op mod en væg, havde han ret til at modangribe.
Øvelsen viste sig at gøre meget mere end bare at træne reflekser og teknik. Den frembragte et voldsomt frustrationsniveau hos begge, idet man blev meget frustreret over ikke at måtte angribe og hvornår kunne man sige at den anden havde gjort tegn til at angribe? Var det hvis han begyndte at bevæge sig fra side til side, var det så et påbegyndt angreb, og gav det ret til modangreb? Man glemte også flere gange at tælle når man angreb, så når man troede at man kun havde angrebet 4 gange, men modstanderen havde talt til 5, blev man pludselig angrebet. Hvornår var man presset op mod en væg, var det når man bare rørte den eller hvad, og kunne man så bare modangribe? Alle disse ting for gennem hovedet på en og man blev på en gang både rasende over at man blev ramt og måske missede sit eget slag, eller man følte det uretfærdigt at man blev angrebet når man nu havde en anden opfattelse af situationen end ens modstander.
Egentlig gav denne øvelse en meget god "gadesimulation" idet man følte sig presset af modstanderen, samtidig med at man var frustreret over ikke at kunne slå og når man endelig slog, så ramte man måske ikke, og man syntes at det var uretfærdigt når man følte at den anden "brød reglerne" og det resulterede i at man fik en på hovedet, men er det ikke netop alle disse ting der er indeholdt i et overgreb på gaden? At man både føler sig presset, for hvis man ikke handler, så vil det måske få konsekvenser, men hvis man handler for tidligt, så bryder man måske reglerne, og hvis den anden pludselig handler, så kan det resultere i at man får en på hovedet og man når måske ikke selv at komme med sit angreb. Man kom simpelthen i en sindstilstand hvor man blev rasende når man blev angrebet og bare tænkte at den der skal bare byttes, og det er selvfølgelig den mentalitet man skal have når man bliver overfaldet, så man ikke er så bange at man måske ikke tør handle eller handler uhensigtsmæssigt
Der er mange der taler om at man slås fordi man er bange, men det vi kom frem til her ved at frustrationen over uretfærdighed der resulterede i et raseri om at der bare skulle gives igen tror jeg er meget konstruktivt i en overfaldssituation, og jeg er ikke i tvivl om at øvelsen vil gøre at man sagtens kan klare sig i en kamp på gaden, ikke fordi man er bange, men fordi man bliver rasende.
Næste gang vil jeg prøve at lave øvelsen igen, men for at fjerne frustrationsniveauet, vil jeg prøve at se resultatet hvis den ene part igen skal angribe, men at den anden part har lov til at modangribe, lige så snart den angribende bevæger sig så tæt på, at man kan nå ham, og så vil jeg starte med at lave den med enkeltangreb som sidst, men også udvide den til at man kan fyre serier af.
Startede op med at parre op to og to. Gik overfor hinanden lidt på afstand og skiftedes til at holde handskerne op som pletter. Satte hhv venstre og højre fod forrest og fyrede bageste hånd af uden at signalere. Vi slår ligemeget med venstre og højre i øjeblikket. Fordelen er, at mod en højrehåndet/venstrefodsbokser vil det venstre kryds sidde lige mellem hans parader og han vil højst sandsynligt holde øje med vores højre, derfor vil den kunne virke meget overraskende og meget kraftig når højre fod er forrest.
Derefter det samme, går rundt i klar stilling og skiftes til at markere lowkick, som vi ikke tager med normal Thai benparade, men ved at sætte forreste ben kraftigt ned og spænde i benet, så vi "æder" det for at kunne bytte med et kraftigt kryds. I det hele taget er vores mentalitet at et angreb skal byttes hurtigst muligt efter at vores modstander har leveret det.
Efter lidt mere opvarmning gik vi over til nogle gaderelaterede øvelser. Den ene holdt handsken op som plet til hook. Den anden gik så helt tæt på pletten, så han havde panden helt op mod pletten. Han skulle så hurtigt trække hovedet til sig og levere et kraftigt hook mod pletten. Øvelsen skal bruges mod en person der går helt tæt på en således at man står pande mod pande, og man trækker sig så hurtigt tilbage og sænker ham med et hook.
Derefter lavede vi øvelsen igen, men denne gang, istedet for at trække sig tilbage, skulle man skubbe modstanderen væk og følge op ved at sænke ham med hooket. Vi lavede den så man gik helt tæt pande mod pande og stirrede hinanden ned, og når den ene skubbede den anden, skulle den anden tage handsken op som plet, som man så skulle ramme med hooket. Vi trænede den både til højre og venstre, og det skal lige siges at det ikke er det nemmeste i verden at ramme plet når man har skubbet en person væk.
Så lavede vi øvelsen fra brydning, dvs. vi lavede noget clinchagtigt hvor man så skulle skubbe modstanderen væk og sætte hooket ind. Pisse svært, men skide sjovt.
Ind imellem hev vi sparkepuderne frem og fik god kraft i skubbet inden vi fortsatte øvelsen. Skubbet skal jo være ligesom et slag, så man både får shocket modstanderen og får ham på afstand så man får tid til at sætte angrebet ind.
Onsdag skulle jeg få måtter så vil for alvor kan begynde at få gang i noget gulvkamp, så torsdag er der nok ikke mange der står op hos SVT i kødbyen. Det bliver for grineren.
En af fordelene ved Wing Chun og som samtidig kan overraske den uventende selv dygtige kampkunster eller kampsportsmand, er den kontinuitet som Wing Chun angriber med. At den ene hånd hele tiden bliver fulgt op af den anden i fortsatte angreb, og at man samtidig kan parere og skabe åbninger uden at standse det flow man angriber med. Kædeslag kommer i ét væk og bliver efterfulgt af albuer og skulle der komme et modangreb, ændrer et af slagene sig til en parade og når angrebet er afværget, fortsættes bygen af angreb, indtil modstanderen er nedkæmpet.
Problemet er bare at de fleste Wing Chun folk kører løs med kædeslag og fortsætter med disse når albueafstand ikke kan nåes, selv om disse slag ender i paraderne eller i nakken på en modstander der vender sig bort. Derfor har jeg til at starte med forsøgt om ikke det flow af slag kunne, ikke brydes men ændres, således at kædeslag kunne ædres til hhv hooks, kryds og upper cuts, men således at slagene stadig kommer kontinuerligt. Dette kræver dog at stillingen ændres, at den bliver mere 50/50 og at den bliver bredere, så man kan få ordentlig brug af hoftedrejning i slagene, da kryds, overhand og hooks jo ikke kommer lige frem fra solar plexus so kædeslag gør det.
Det viste sig at virke ganske udmærket, og kunne da også kombineres fint med at gå over i clinch, brydning og nedtagninger, faktisk gjorde det hele flowet så meget bedre da Wing Chun stllingen er vanvittig sårbar overfor bevægelige modstandere og nedtagninger.
Men kunne alt dette så overføres til "MMA-slag"(der mener jeg de korte kryds man laver fra kæben? Vi lavede først en øvelse hvor man stod overfor sin modstander og markerede kryds mod brystet af ham i en kontinuerlig strøm. Så skulle makkeren slå hooks og uppercuts mod en som man så skulle parere enten med høj parade eller med sænket albue alt efter hvilket slag der kom, og man skulle så fortsætte strømmen af slag. Derefter fik makkeren pads på og tog dem så skiftevis op til hook eller uppercut, så man i sin strøm af krydsslag ændrede et til et hook eller uppercut og fortsatte så sin krydsstrøm. Det virkede fint, så man kan sagtens tage Wing Chuns aggressive angrebsstil ved kontinuerlige slag, men ændre det således at man både kan udnytte huller til alternative slag som hooks og uppercuts samtidig med at man kan parere alt hvad der skulle komme fra modstanderen.
Lavede en feeed idiotsikker øvelse i mandags til træning af eksplosive slag, husk at udsætte drengene for det på torsdag. Men vanvittigt hvor mange kræfter(og ilt) det koster at lægge så meget kraft i hver slag.
Hmmm, hårde slag er vist ikke noget for alle og enhver. Vi har sådan en stående boksepude(man kan se den på vores hjemmeside) og det det gik ud på, var at man gav den et ordentligt slag, og når den så vippede tilbage igen, skulle man slå den tilbage igen med det næste slag og man skulle kun eks. slå højre slag og så lave en serie på 5-10 slag, men det eneste der skete var, at efter et stykke tid, så begyndte folkene at beklage sig over smerter i håndleddene. Så det er vist defærreste der er bygget til at slå vedvarende hårdt.
Da SVT jo er en træningsmetode til brug mod trænede voldsmænd, og da jeg har mere end 25 års bekendskab med Wing Chun bag mig, er det meget naturligt at jeg tager Wing Chun med ind i træningen. Både for at eleverne får indblik i en Wing Chun udøvers mentalitet med henblik på forsvar mod en sådan. Men samtidig for at give eleverne flere værktøjer som de kan bruge i deres "søgen" efter deres egen personlige stil. Der er, i min optik, flere ganske anvendelige elementer i Wing Chun, og samtidig mange uhensigtsmæssige elementer, som vi kan bruge mod dem selv i en evt. kamp.
Af hensigtsmæssige ting kan jeg nævne: De aggressive og vedvarende angreb. Evnen til at overrumple selv øvede modstandre. Den hurtige og flydende kamp på mellemdistancen. Evnen til at generere kraft på forholdsvis kort afstand. Eksplosionspower. Osv.
Af uhensigtsmæssige kan nævnes: Den stive måde at bevæge sig(mangler evnen til bob & weave) Den manglende beskyttelse af hovedet. Manglen på beskyttelse fra siden ved flere modstandere. De korte halvstærke slag. Stillingens svaghed mod nedtagninger og hurtig acceleration. Manglen på Clinch og gulvkamp. Osv.
Sidst forsøgte vi at konvertere nogle af principperne til SVT. Denne gang træner vi simpelthen i Wing Chun regi, for at få arbejdet slag og angreb på plads, så vi senere kan lave forsvar mod det på en realistisk måde. Der er ikke noget værre end at se eksempelvis folk træne forsvar mod nedtagninger, og så kan ham der skal lave nedtagningen ikke finde ud af at lave en realistisk BJJ nedtagning. Det giver en falsk tryghedsfølelse, og man risikerer at eleven får en dårlig oplevelse hvis han pludselig står overfor en BJJ mand. Vi startede med at træne angreb med to kædeslag fra en position hvor vi havde hænderne lavt foran os men på linie bag hinanden. Derefter gik vi over til at lave angreb med fire slag. Springet fra to til flere slag er ikke helt enkel, da man har kraft i det første slag ved at man bevæger forreste fod fre, man har kraft i det andet slag idet man trækker bageste fod med frem, men så står man der og kraften til de næste slag skal genereres af armene alene. Det er de færreste der kan finde ud af at løfte albuerne i slagene, istedet forsøger de at slå kraftigt frem, hvilket ændrer slagene fra slag til skub der gradvis bliver svagere efterhånden som udøveren bliver træt. Samtidig bliver slagene med den hånd hvis fod er fremme svage idet man ikke har samme mulighed for at bruge hoften i slagene. Det har jeg selvfølgelig også ændret således at vi har masser af kraft i alle slag, hvadend vi er på ved frem eller står stille :-)
Bagefter introducerede jeg eleverne for Lat-Sao. En øvelse hvor man slår med den ene hånd, der bliver pareret af modstanderen der så slår frem mod en hvilket man så parerer og sådan kommer der et flow i øvelsen.
Sidst lidt lækkert pudetræning frontspark, knæ, lowkicks, lidt armbøjninger og en helv masse kædeslag ud i luften.
Spekulerede jeg på om de argumenter jeg brugte i tråden holdt. Jeg burde ikke tvivle da vi tit og ofte har trænet netop dette scenarie, men det skader jo ikke at teste scenariet igen, og evt. tilføje nye stresselementer.
Jeg startede med at dele folk op i grupper af tre personer, to angribere og én forsvarer. Ulempen ved denne øvelse er selvfølgelig at man nogle gange er oppe mod flere personer, men fordelene ved øvelsen synes jeg opvejer dette. 1. I øvelsen er personerne trænede og vil angribe mere kompetent end de vil på gaden(TM). 2. Personerne i øvelsen vil efterhånden som øvelsen skrider frem, arbejde bedre og bedre sammen, hvilket heller ikke vil forekomme ofte på gaden(TM). 3. Man vil ikke kunne slå personerne ned i øvelsen, hvilket bevirker at man skal forholde sig til "hvad hvis de ikke går ned" problematikken. 4. Man vil stadig kunne placere sig langs vægge og således at personerne stiller sig i vejen for hinanden. 5. osv.
Vi startede med at de to angribere blev udstyret med plethandske på højre hånd, som de skulle angribe forsvareren med(da det er den mest forekomne angriberhånd). De skulle så jagte forsvareren der skulle udplacere dem mens han dækkede sig for de slag der kom. Vi fandt ud af at bevægelse er en god ven, samt at have is i maven og holde øje med hvornår slagene kom, og så bevæge sig i forhold til. Efter et stykke tid, blev angriberne så udstyret med plethandske på venstre hånd som de skulle holde op ved siden af deres ansigt, mens de stadig skulle angribe med højre. Først gik der panik i den, man bevægede sig rundt og forsøgte at slå mod pletten, men kiksede meget pga. man dækkede sig mod den højre der kom. Efter meget kort tid, blev man helt udmattet og fanget pga. den megen bevægelse og de fejlslagne slag (he he). Jeg kom frem til at med is i maven igen, og ved at holde øje med angriberne og når de er tæt nok på, så fyre en hård træffer afsted og så flytte sig, så fik man mange flere træffere ud af det, og brugte meget færre kræfter. 1. Dvs. vent på ham. 2. Når han er inden for rækkevidde, så fyr et hårdt velplaceret slag af. 3. Flyt dig. 4. Dæk dig med venstre arm og albue(monkeystyle), og fyr højren af. 5. Ved personer på din højre side, brug venstre kryds. Ved personer på din venstre side, brug højre jryds. 6. Hold dig langs periforien, så du hele tiden har ryggen dækket. 7. Bevæg dig ind mellem andre personer, så de ikke kan komme til dig. osv. men som grundregel "kan du nå ham, skal du slå ham". og "overblik, is i maven, og lige hårde velplacerede kryds".
Og sidst selvfølgelig, masser af denne slags sparring, giver overblik og træfsikkerhed.
Vi genoptog tråden hvor vi slap sidst. Først ved at lade to personer angribe en tredie som kun skulle forsvare sig mod slag samt placere sig hensigtsmæssigt. Derefter hvor den angrebne kunne komme med modangreb, hvor jeg med det samme så at slagene havde tendens til at blive sløsede idet man skulle dække sig sat bevæge sig væk fra slagene og samtidig forsøge at finde en åbning til at slå. Flere forsøgte sig med jabs, hvilket er begrænset brugbart, da det ikke får en modstander ned, og kun tager tid fra et ordentligt stød. Så vi tog en omgang hvor man slet ikke skulle forsvare sig, men kun komme med velanbragte slag mod angriberne samt placere sig. Det fik faktisk fokus på plads igen, så næste omgang hvor man igen skulle forsvare sig, placere sig og modangribe, var det væsentligt flere velplacerede slag mod angriberne. Jeg prøvede så at få folkene til at holde fokus på at lukke godt af og dække sig med venstren, og komme med gode byttere med højren, og det viste sig at være pænt effektivt. Det at man ikke skulle bevæge sig en masse og forsøge at undvige hele tiden, men kun æde det første slag i paraderne og så kontrae den hårdt og præcist, gjorde at man fik væsentligt flere angribere lagt ned.
Jeg fandt så selv ud af at jeg havde rigtigt god brug af mine albuer, faktisk kunne jeg næsten hver gang få angriberne til at slå direkte på mine albuer, hvilket de sagtens kunne mærke gennem handskerne. Så på den måde kan man faktisk gøre angriberne ukampdygtige ret hurtigt, for man slår ikke særligt mange gange direkte mod en albue uden handsker, så den kombination samt gode velplacerede bomber, og helst kryds hver gang ligegyldigt om det er højre eller venstre der bliver slået med, så er man ganske godt stillet.
Vi forsøgte på et tidspunkt at forøge antallet af angribere fra to til tre, men det gjorde overraskende nok ikke øvelsen meget sværere, for nu var der pludselig tre personer der kunne falde over hinanden, og det var stadig begrænset hvor mange der kunne angribe ad gangen, hvis man altså sørgede for at have ryggen dækket af en mur hele tiden.
Næste gang vil jeg begynde at tage spark med ind i øvelsen, både fra angriberes samt den angrebnes side.
Startede op med at repetere: Først en mod flere hvor han kun skal forsvare sig mod plethandskeangreb. Derefter hvor han kun skal positionere sig og aflevere angreb mod pletterne. Så hvor han både skal forsvare/dække sig for plet-angreb samt levere angreb mod pletterne. Så gik vi over til, hvor en bliver jagtet af tre modstandere der kun leverer frontspark mpd ham. Så hvor han både skal forsvare sig mod frontspark, og samtidig levere angreb mod plethandsker.
Det er ufatteligt hvor hårdt det bliver ligeså snart man tilføjer et ekstra element, og skal holde fokus på flere ting på én gang... Parader, dukke sig, flytte sig, angribe osv. Samtidig er jeg overrasket over hvor meget tid det tager at få så mange ting på plads, man kan simpelthen ikke haste noget af det igennem, men må tage den tid det tager med konstant repetition for at vænne sig til at beholde overblik og kunne levere angreb der kan bruges til noget.
Næste gang mere repetition og så implementering af alle ting i sparring mod flere med alt udstyr.
Vi startede op med at køre to mod en med frontspark, derefter to mod en med pletter hvor man skulle dække sig, placere sig og komme med modangreb. Derefter gik vi i gang... På med alt udstyr og så var det to mod en hvor slag og spark var tilladt, jeg startede og fandt ud af at jeg var for sårbar når jeg ventede på et angreb, for derefter at komme med modangreb, jeg følte mig som en "sitting duck". For modstanderne placerede sig i forhold til hinanden, og når jeg havde taget et angreb fra den ene, og skulle komme med modangreb, så plantede den anden lige så stille et kryds ind på siden af hovedet på mig. Vi kørte nogle runder igennem, og jeg kunne se at mønstret gentog sig. Derefter var der et par stykker der kørte aggressive kombinationer og flyttede sig meget, hvilket virkede uovertruffent. Så min næste runde, gik jeg direkte efter den første, satte en 1-2 kombination i hans parader for at lukke hamj ned og lukke afstanden, og så satte jeg mit 3. og 4. slag ind som hook, overhand eller uppercut, hvilket gik lige igennem og sad hvor de skulle. Så gik jeg igen aggressivt efter den næste modstander og brugte samme fremgangsmåde, og fandt ud af at det var vejen frem. Dvs. placér dig Gå aggressivt efter den første med en hurtig 4 kombination. Hold dig dækket "at all times"
Jeg havde et par nye på holdet, dvs. en af dem var en Wing Chun mand jeg har haft før og den anden var en Tae Kwon Do mand. Det var dejligt at se at Wing Chun manden hurtigt havde lært at omstille sine kædeslag til hurtige korte kryds hvilket var fantastisk effektivt, idet han brugte Wing Chuns aggressivitet og kontinuerlige angreb men nu slog hårdt og var godt dækket ved de høje albuer og løftede skuldre og nu kunne bruge sin vægt i slagene, i stedet for kun at have kraft i 1. og 2. slag fra Wing Chun og ellers stod helt åben for at holde sin centerlinie og have lave albuer. Igen blev jeg overrasket over andre stilarter, det kan godt være at TKD er effektivt i en turnering mod andre TKD folk, eller overfor én modstander, men når man tumler rundt i et lille lokale mod flere modstandere, så nytter det ikke at have paraderne et stykke foran hovedet, og slagene er slet ikke kraftige nok på kort afstand. Men vi skal nok få hans arme ind og beskytte hovedet, og inden længe så kommer han til at aflevere nogle bomber han ikke havde troet var muligt. Til gengæld skal vi nok passe på med at give ham for meget plads, for han har nok nogle giftige moves, hvis han får lov til at bruge sine ben.
Vi køre ren plethandskesparring "i dag" hvor en person holde plethandskerne op, og den anden skal aflevere hårde træffere på dem, samtidig med at plethandskemanden overdænger en med slag når han har mulighed for det, og frontspark. Så man skal både dække sig for slag og spark mens man skal finde åbninger for at aflevere træffere. Det kørte vi den første time med 1 1/2-2 minutters runder. Men jeg fandt ud af at realismen forsvand idet man økonomiserede med sine kræfter så man kunne holde i de 2 minutter. Derfor kørte vi i stedet den sidste halve time runder af 15 sekunder på fuld kraft, hvor man fik to runder efter hinanden og derefter skiftede pletterne over til makkeren, der så fik to runder. Det gav en helt anden eksplosiv kamptendens, hvilket er meget mere realistisk idet det andet hurtigt får præg af sportskamp med omgange og langsigtet taktik, istedet for hurtigst muligt at få kampen overstået.
Vi kørte en øvelsen idag(som jeg har beskrevet før) hvor man bliver jagtet af to personer der overdænger en med slag fra plethandsken, samt frontspark og man skal så dække sig, placere sig og komme med modangreb der sidder precist og er hårde. Selvom der kun er to modstandere i denne øvelse, virker det sm flere da de bliver ved med at angribe og ikke går ned selv efter man har leveret en hård træffer. Man vil i en situation mod modstandere kunne levere serier som jeg tidligere har beskrevet, samt lukke en modstander ned, men da denne øvelse skal symbolisere at utal af modstandere, er dette ikke en option der er mulig, da man så vil blive overdænget af slag og spark fra de resterende, men denne video siger nok mere om øvelsen. Bortset fra det, så er fuc.... hårdt
Har ikke været særligt aktiv på styrketræningsfronten, siden jeg sprængte min biceps, og jeg kan også mærke t det har påvirket min måde at kæmpe på. Hvor jeg før kørte den hårde sluggerstil fra mellemdistancen, vil jeg nu hellere enten ramme folk med mine lange lige slag eller bevæge mig helt ind på kortdistancen og så køre mine uppercuts, overhands, og hooks derindefra. Det virker til gengæld også helt efter hensigten, der er faktisk ikke nogen huller jeg ikke kan udnytte med de korte slag, selv inde fra clinch afstand. Jeg gør også pænt brug af dem i kontra henseende. Idet jeg blæser 1-2 komboer af fra afstand, afventer en kontra, og går så under den ind på "min" afstand og afslutter i et dejligt fyrværkeri af slugger-slag i bedste Tyson stil. Der er min bygning ideel med mine "korte" 180 cm og ca. 95 kg, der kommer der pænt guf i slagene. Jeg har også fundet ud af at den venstre holdt højt som guard er rigtig god til at neutralisere min modstanders slag så han rammer min albue med sine angreb, det kan altså godt mærkes, selv gennem en handske. Jeg elsker også at bruge skaller og albuer i clinch, men det er virkelig svært, da alle er blevet suveræne til at lukke afstanden helt ind så det ikke er muligt, men ind imellem, kommer der da en ny til prøvetime, og så kan man få lov til at fyre nogle gode bomber af igen, folk bliver så overraskede når der flyver en skalle gennem paraderne he he, det er en af problematikkerne ved kampsportsfolk, man kan ikke undgå at være bundet af regler når man skal slås, med mindre man er slagsbror af natur.
Kørte noget padtræning igen som opvarmning, først almindelige krydser, derefter som reaktionstræning, hvor man står med armene ned langs siden og the padman så tager pletterne op vilkårligt, og man skal så fyre det passende slag af, uden for megen tøven.
Derefter kørte vi frikamp resten af tiden, men kun med uden spark, og folk fik at vide at de skulle tage den ekstra med ro, og prøve teknikker af, som de ellers ikke ville turde, altså tage chancer for at få prøvet tingene af og udvide deres arsenal af våben.
Selv kørte jeg skiftevis kamp inde på kortdistancen, dynamisk og bevægelig boksestil, clinch med albuer og skaller(virker ikke med SVT folk), og nogle grumme finter som at hive fat i folks arme mens jeg slår, og angriber med kraftige skub til dem, hvorefter jeg følger op med kryds når de er ude af balance. Især den med at gå under folks slag når de angriber, og give dem et kraftigt skub bagud, havde god virkning. Man kan ikke slå når man er ude af balance, og når en person bliver "klaskat op ad væggen" med et voldsomt skub, er det let at prikke dem ned med et par solide velplacerede bokseslag, og så være væk når de forsøger at kontrae. Jeg kørte den flere gange, hvor jeg simpelthen ikke lod min modstander komme væk fra væggen, men blev ved med at gå under med dobbeltparader når han slog, og så skubbe ham kraftigt i brystet og følge op med slag, manner hvor var det nedbrydende.
Sidst måtte jeg dog slutte af med at blive straffet godt og grundigt. Jeg tog en elev som har været hos mig i sammenlagt ca. 6 måneder, han vejer ca. 20 kg mindreend mig, og er et halvt hoved mindre, så jeg regnede med at nu skulle han have klask. Vi aftalte at jeg kun måtte bruge Wing Chun, og gjorde så klar til kamp. Vi gik forsigtigt rundt overfor hinanden og da jeg syntes at jeg havde chance for at lukke afstanden, for jeg frem med kædeslag, og jeg sparede ikke på dem. Han gav mig først en venstre og fulgte op med et højre kryds, bam bam så så jeg stjerner. Pis tænkte jeg, og gjorde klar til anden runde. Jeg vidste af erfaring med ham, at hvis jeg først fik ramt ham på masken, så ville han lukke ned og miste overblikket, og jeg ville så kunne jeg gøre ham færdig. Vi gik rundt overfor hinanden, og jeg tænkte fuck det, jeg trak skuldrene lidt op, sænkede hagen og for frem med højre først denne gang. Jeg snittede hans maske, øgede kadancen på slagene og for frem for at lukke ham ned. Bum så fik han en træffer ind, jeg tænkte fuck det, så hvor han var og gik endnu kraftigere efter ham med kædeslagene. Bam, så fik jeg endnu en trffer, bed tænderne sammen og slog videre men pludselig fik jeg en træffer direkte på masken og røg i knæ. Der sad jeg så lidt stolt og også lidt overrasket, for jeg havde virkelig givet den gas og gjort det bedste jeg kunne for at få lukket ham ned, og så blev jeg straffet på den måde.
Jeg kan selvfølgelig kun gøre mine egne tanker om hvorfor det skete som det gjorde. Måske burde jeg have ventet til han angreb, men når han ved hvad jeg vil gøre, så ville det i mine øjne være selvmord at give ham initiativet. Måske er jeg blevet rusten i mit Wing Chun, men det tror jeg ikke, for mit benarbejde og mine kædeslag er noget jeg har arbejdet på i næsten 30 år, og jeg fik virkelig ikke kontakt til hans arme på noget tidspunkt, så jeg kunne bruge Chi-Sao principperne. Mit seriøse problem, føler jeg, var min dårlige rækkevidde, min dårlige beskyttelse af mit hoved, og det at mit hoveds placering er så forudsigeligt. Man kunne fanme ligeså godt have proppet et kosteskaft op langs ryggen på mig og placeret mit hoved på toppen. Næste gang vil jeg alligevel prøve igen, men denne gang forsøge at være afventende og se om jeg kan vente med at angribe til han er på vej frem.
God weekend til alle med et par ord fra mesteren...
Havde en ny med til prøvetime, så vi varmede op med basisslag på pads, for selvom han havde baggrund i Muay Thai, Boksning og noget WT, så skal der altid rettes til i forhold til selvforsvar, samt kamp mod flere modstandere. Og så det faktum, at der hos os ikke er noget der hedder deciderede jabs, men kun hårde slag der alle skal være med til at afslutte en kamp hurtigt. Vi kørte først enkeltslag med venstre og højre, men med fodskift, så man hele tiden slog med bageste hånd, hvad end det var venstre eller højre man slog med. Derefter kørte vi hårde eksplosive jabs, efterfulgt af et hårdt kryds, og så det samme med armene nede ved siden fra afslappet position. Så kørte vi slag mod to personer hvor vi slog hammerslag mod personen ved siden efterfulgt af et kryds mod personen foran.
Derefter kørte vi noget frikamp iført kampmaske, men stadig holdt nede og med semikontakt, for at man skulle kunne afprøve nye teknikker og ufvide sit arsenal. Jeg startede med at køre passivt mod vores "nye ven" og kørte passivt, hvor jeg satsede på at neutralisere hans angreb med mine alæbuer, det gjorde jeg nogle gange og gik derefter under hans parader og kørte kontra med hooks, uppercuts og overhands. Alt dette gør jeg sådan set kun for at vise en ny hvilke muligheder der blandt andet er, og for at få ham til at bruge sin fantasi og smide de regler han er vant til væk, så han kan gøre hvad der er nødvensigt for at vinde en kamp. Derefter kørte jeg mange undvigelser med kroppen og gik under hans angreb for at komme ind på ham. Derfra søgte jeg clinchen og kørte noget "dirty boxing" hvor jeg holdt fast i ham med venstre mens jeg angreb ham kontinuerligt med højre med uppercuts, hooks, albuer og kropsstød. Dernæst kørte jeg afstandsboksning med masser af jabs og kryds, og kørte over i at være meget passiv og tage imod med armene pakket godt ind omkring hovedet, så han ikke kunne komme igennem. Da det gjorde ham modig, gik jeg frem lige så snart han angreb og skubbede ham ind i væggen og fulgte op med kryds. Den er faktisk rigtigt effektiv. Jeg har endnu ikke mødt nogen der husker at dække sig, når først de er skubbet hårdt ind i en væg, og man kan placere de fedeste kryds og blive ved, det er ren sandsæktræning. Så gik jeg over til at gå i clinch og presse ham bagud, og forsøge at bruge væggen som våben ved at skubbe hans hoved forrest når vi ramte væggen, og derefter skabe åbning til at aflever en byge af slag mod hovedet mens jeg presser det bagud. Altsammen kun for at vise hvor mange forskellige muligheder der er for angreb, og forberede ham på dem og selv tænke videre så han for det første ikke bliver overrasket og for det andet overvejer hvad han skal bruge når han står overfor en modstander med de og de fordele(højde, bygning og rækkevidde) og dermed også hvilke ulemper en modstander har, som man kan udnytte til sin fordel. Jeg ved godt at det for mange er et kulturchok den måde vi kæmper på, men jeg håber at han starter, for med den højde og rækkevidde han har, samt den faktisk rigtigt gode basis, så er jeg sikker på at han ret hurtigt kommer til at yde holdet en rigtigt god modstand, og hans Boksning var på et godt niveau og når han begynder at bruge sin Muay Thai baggrund og søger clinchen i nærkamp, så jeg ikke får lov til at bruge mine slag på kortdistancen, så vil vi få det rigtigt svært med ham. Og han var langt fra bange for at få nogen på hovedet, så det drive vil vi gerne have, yes sir.
Vi startede med at lave padtræning, hvor man står inde i clinch og beskytter sig med forreste arm oppe ved hovedet, således at modstanderen ikke kan komme med hooks, uppercuts fra den side eller skaller. Samtidig kontrollerer man modstanderens arm med den "frie" hånd. Padmanden står så tæt og holder plethandskerne oppe. Pludselig træder padmanden tilbage, og idet der skabes en åbning mellem en selv og plethandskeholderen, så fyrer man en overhand af med bageste hånd(den frie), og derefter en venstre og så et kryds igen. Det er ligesom med Chi-Sao, man holder sig tæt og dækket, mærker hvor modstanderen er og hans bevægelser, og holder så den bageste hånd parat og "spændt" og lige så snart man mærker en åbning, så eksploderer man i et angreb med et kort kryds/overhand. Bagefter lavede vi den samme øvelse, men bare at man holdt sig klar, og så snart åbningen kom, så fyrede man et kort eksplosivt hook af. Derefter det samme igen, men bare med uppercut.
Så gik vi over til frikamp, hvor vi startede i clinch, og så snart man gav klartegn, så galt det om at skabe åbninger og forsøge at komme ind med uppercuts, hooks overhands og skaller. Vi skiftede ofte så man ikke nåede at vende sig til modstanderens måde at kæmpe på, og også så man prøvede at komme op mod modstandere der både var højere og lavere end en selv.
Dette viser virkelig hvor vigtigt det er at få blandet kampen med ind i øvelserne. Man kan slå på plethandsker fra nu af og i al evighed, men den halve times frikamp lærte virkelig folk, hvordan man opdager hullerne og applikerer sine angreb, og hvordan man samtidig beskyter sig og hvornår man er sårbar under kampen og under sine angreb.
Bare et hint til alle der gerne vil give deres elever de bedste forudsætninger, se for hel... at få blandet noget konkurrerende kamp ind i øvelserne, og kom væk fra statiske øvelser, arrangerede angreb og slag ud i luften, og lav øvelser hvor begge parter gør deres bedste for ikke at tabe.
Kørte noget opfølgning på angreb på pletterne som opvarmning. Man skulle først forestille sig at man er overfor en irriterende modstander der bevæger sig bagud hver gang man angriber, så man laver et to-skridt-angreb, dvs. man står med venstre ben forrest(hvis man er højrehåndet), så træder man frem på højre ben, samtidig med at man fyrer sin venstre af. Derefter træder man frem på venstre mens man slår højre. Så det bliver lige som en lille 1-2 løb frem, mens man slår kryds to gange, gav det mening? Fordelen er at man får ham til at rykke sig baglæns med sin venstre, og når man så træder frem igen, er man så tæt på at man kan sænke ham med et godt højrekryds hurtigere end han kunne rykke baglæns.
Derefter lavede vi en variation hvor man skulle forestille sig at en modstander gemte sig bag dobbeltparader og drejede sig mod sin højre side, idet man angreb, så man kom med sit højre kryds, og direkte derefter slog man højre igen, lidt fra siden så man ramte ham på siden af hovedet ind bag hans parader.
Derefter den samme situation, hvor man angreb med en højre eller venstre og direkte derefter med en højre uppercut op under hans parader.
Nå, derefter tog vi lidt frikamp, og Becks var "gudskelov" tilbage igen, fuck hvor er han irriterende hurtig. Jeg skal virkelig passe på mit arbejde for han er alle vejne og er irriterende god til at finde huller i mit forsvar. Gudskelov var vi begge i pænt dårlig form, så det satte hurtigt vores hastighed ned så vi ind imellem kunne sætte nogle ydmygende slag ind på den anden. Alt i alt var der nok ikke nogen af os der var den anden overlegen idag...indtil vi kom til gulvkamp he he.
Vi fik hevet måtterne frem, og igen var der nogen der fik lidt af et kulturchok. Vores SVT gulvkamp går nemlig mest på at holde den dominerende position og bruge vægten og positionen mod den anden, lidt sådan dørmandsagtigt, hvor man hele tiden enten har et knæ i halsen på den anden, eller strammer hånden omkring struben på den anden, eller bare presser hans ansigt nedad, mens man afleverer slag med knyttet næve, albuer eller skaller. Dem nøjedes vi dog med at markere idag, og tager dem en anden gang med kampmaske og handsker. Jeg regner med at vi kører gulvkamp halvdelen af lektionen hver torsdag fremover, for at få kontinuerlitet i træningen, og for stadig at kunne køre vores stående kamp og overgange til gulvkamp
Så har logoet fået et løft som man også kan se på hjemmesiden....
Logoet består stadig af SVT der står for Vale Tudo Streetfight, eller StreetValeTudo som betyder alt er tilladt og henviser til at det er til gadebrug.
Inde bagved er der stadig de to flinteøksehoveder der symboliserer kamp og refererer til vores arv fra vikingetiden, og det at de ligger over kors, fungerer både som et solkors og som en reference til kristendommens betydning for vores kultur.
De fire "spidser" i korset står for SVT's "grundelementer"
1. Stående kamp 2. Clinch/brydning 3. Gulvkamp 4. Kamp mod flere
Vi lavede reaktionstræning for gadesituationer. Startede op med at slå venstre eller højre på pletterne fra afslappet position med hænderne nede langs siden.
Derefter gik vi rundt overfor plethandskemanden, han holdt pletterne oppe og vi gik så rundt med hænderne nede langs siden. Han skulle så slå ud efter en når han havde mulighed for at ramme og vi skulle så placere hårde venstre eller højreslag på pletterne. Når vi havde slået, gjalt det om at komme væk så man ikke blev ramt når plethandskeholderen slog ud after en.
Til sidst stod vi overfor hinanden, den ene med pletterne oppe, og den anden skulle så finde ud af hvornår han var inde på den farlige afstand af plet-holderen. Så man skulle undgå at blive ramt når pletmanden slog ud efter en, og så skulle man samtidig kunne levere hårde præcise træffere på pletterne. Samme situation, som hvis man stod i en diskussion på gaden, så er det vigtigt at vide på rygraden hvornår man er inden for modstanderens rækkevidde, og hvornår man kan komme ind og levere en hård træffer og komme væk igen, hvis modstanderen slår kontra.
Var i Søndermarken med et par af gutterne der kunne med kort varsel og mødtes med nogle fra en anden klub, så vi kørte lidt opvarmning og derefter lidt frikamp med de andre og derefter lidt god gammel maskekamp i det dejlige vejr på det grønne græs. Fantastisk.
Vi regner med at træne derovre hver søndag fremover og alle der har lyst er velkomne til at møde op. Send mig evt. en PM her på ma.dk så kan vi aftale nærmere.
Startede op med plethandsketræning og gik derefter over til kamptræning med udstyr, maske, skridt, handsker.
Jeg startede op med at kæmpe med en bokser med en del års erfaring. Han kørte meget defensivt og jeg skulle virkelig knokle for at komme ind og placere den højre, men fandt ud af at det at fyre en 3-4 højre af efter hinanden virkede pænt godt. Men stadig er det svært at komme ind på en bokser der har plads og forstår at køre defensivt med sit venstre jab hele tiden. Gamet ændrede sig så væsentligt da jeg begyndte at tage spark med, for pludselig skulle han holde øje med mine ben samtidig og blev nødt til at holde en større afstand til mig, og jeg kunne nu bruge spark som indgangsvinkel til at lukke afstanden med mine slag. Især Muay Thai frontspark og low kick på indersiden af hans forreste ben, var meget virksomt, samt selvfølgelig et hårdt lowkick fra mit bageste ben mod hans forreste.
Derefter gik jeg mod en af mine elever med WT baggrund, han er mindre end mig, men har virkelig fundet ud af at få konverteret sine kædeslag om til bokseslag men med næsten samme kadance, så man ryger bare ind i en ond regn af slag mod ham. Vi gjorde begge pænt brug af min selvopfundne "Wing Chun" indgang hvor man starter med armene fra "Muay Thai position" og så lukker begge arme ind til kædeslag hvorved man lukker modstanderens armen ned. Problemet er bare hvis man så fortsætter med kædeslag, så er man vidt åben for hooks og overhands, så man skal hurtigt konvertere når man har lukket afstanden.
Sidst kørte jeg mod en af mine gamle elever der har en modebydelig rækkevidde, og har et godt clinch game oven i købet. Der fandt jeg ud af hvor irriterende det er at træne på en græsplæne med åbne vidder, for jeg kan ikke komme hurtigt ind forbi hans armen, og jeg har svært ved at løbe ham op og komme ind på min foretrukne nærkamp, der er det en del lettere når man kan præsse ham op mod en væg.
Alt i alt fedt træningsvejr og et fedt aflukket sted, god temperatur og masser af frisk luft. Fortsætter på søndag formiddag kl. 11, så kig forbi og få nogen på hovedet.
En sjov ting. Mens vi stod og trænede kom pludselig 10-12 gutter i Krav Maga uniform rendende med en eller anden form for gazebind for øjnene mens de 3 og 3 prøvede at ramme hinanden med flad hånd mens de forsøgte at parrere hinandens slag, og ligeså hurtigt som de var kommet var de væk igen. Måske de i virkeligheden var Ninjaer????
Er så småt begyndt på styrketræning igen, har holdt pause efter biceps sprang, pis at passere de fyrre
Er begyndt til noget konditionsboksning en enkelt gang om ugen, bare for at se på tøser og få en bedre kondition. Og så løber jeg nogle gange om ugen. Så vil jeg se hvor mange gange styrketræning jeg kan få smidt ind imellem. Yderligere vil jeg forsøge at holde fast i vores søndags kamptræning i det fri.
Kunne godt tænke mig at tale med en privatklinik omkring den lortebiceps, det kan ikke være rigtigt at jeg skal gå rundt med en skadet arm resten af livet og have blodudtrædninger på overarmen hver gang jeg har kørt kamptræning.
Imorgen søndag, tæsk i det grønne. Vi mødes kl. 10 foran Zoo for de der er interesserede.
, men mine hooks virker godt, selvom han dækker sig for dem, sender de ham lige en meter til siden, hvilket gør at han skal løbe det længere for at nå mig igen, det kan vi gode lide 
Jeg skulle have været der!
